TræbeTræbe, go. = dræbe, se d. o.; – træbe og trabe. M. Jf dravle. Oprindelsen uklar, jf Jess: dræve. – gumle, småtygge; - ligurio, tygger oc træber sin mad. Etym 667; Steph II. 849. Træbvorn, to. = dræbevorn, se d. o.; træ[a]bevorn. M. Jf: om han er søvnagtig, langsom, drævvorn (1765). Lund, Søkadetkorpset 134.Træbe, no. = dræbe, se d. o.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag