TræTræ, no. (isl tré) i nuv. bet. (plante); ik.; the motæ ey ædæ aff thæt enæ træ. Luc 28; AM 187 8610 (ovf. III. 692 b6); thet træ ær bædre, ther bøyes. PL** I. nr 48; PE 46 (ovf. u. forne, tm.); han sckall wære som eett træ. Ps 13 (FV og flgd. overs.); hwert ont træ gør ond fruct. Matt 717 (CP, 1550, 1647; 1524: it fuult tred); 1331 (sst.; 1524: it treed); PG 141, PSO I. 512 (ovf. I. 675 b6); – een ond træ kand icke bære anden end ond fruct. Præd 6 (= Matt 718, ik. i alle overs.); hand satte mig vid en træ. DgF V. 1. 382 a; den fortørrede træ. JDM b 7v; æren er den fæyerste træ, udi skowen er. Wandal a 2v (= det f. t. PSO I. 94); – hver en biergetræ opvoxe smuck. Naur a 4. Ik. er gennemgående i Nord (∾ ags treov), så fk. kun er jydskhed. Til formen: tred (ovf. l25, jf u. flt.) jf Rdq II. 136 f; III. 294; IV. 285. – flt.; allæ træ. AM 187 7512; MR 2420; Dom 914 (ovf. II. 244 b38; 1550 og 1607: træene; 1647: træerne); ÆdS 129; alle grøne træ. 2 Kr 284 (1550, 1607; 1647: træer); alle træ och buske. HWR fort 4; vandede alle træ. Test n 5v; fructbar træ de grønne. Hex 116; – Luk 39 (1524, ovf. II. 122 b40); – træærne. Dom 98 (ÆB, 1647; 1550 og 1607: træene); Hex 167 (ovf. IV. 445 b44); GH 196 (ovf. u. flenskaldet); PG 174; flere prøver u. forne. – sødt træ, se ovf. IV. 276 b33. – træstamme, træstykke; - VdS 34 (ovf. II. 612 a45); – CS 65 (ovf. II. 797 a47); slog hans frue med en stoer tre. SR II. 262; mange træ gjøre ilden større. PSO I. 497. – skøde med træ og tørv; skøtthe meth trææ oc thørff effter lantzlow. DC 92; Matzen 491 (ovf. IV. 427 a1); skøtte oc affhende med træ oc tørff (1489). KhS VI. 438. Jf GrimmR 113 ff. – afskallede træstave var fredstegn; forneffnde fuldmectige ginge til byen met en trompet oc skalede treer vdi henderne. Hvf VIII. 49. Jf ovf. II. 320 a2 ff. – indpakning (af bødkerarbejde) i træ; - ingen selge høyre end en tønde kiød, at de kunde være 4. fattige folck om at kiøbe en tønde, naar de icke fick den i smaa tree. HiørP i 5; naar bonden gifvis træet tilbage, skal hand yde for en otting smør. Fdg 30/8 1687; hvor og landgildet ey efter vis træ findis udi jordebogen. sst.; jeg kand ey sælle dig de sild ringere, med mindre du vil levere mig træet tilbage, h[oc] e[st] tønde af træ. Nysted 19. Endnu brugeligt jf VSO: træ 4). Jf abild-, dør-, ege-, evne-, farge-, figen-, fugle-, fyr- (u. fur), grane-, harre-, heben-, hjuben-, hælde-, hærre-, kanarie-, kirse-, klap-, klo-, kløft-, kløv-, korneolie-, kryds-, kvæ(d)e-, kyskheds-, kærling-, kærlingkone-, lavr-, lavrkirse-, lavrrosen-, løn-, maj-, maser-, massil-, mastikke-, myrre-, neglike-, nyre-, olive(r)-, olje-, oljebær-, paradis-, peber- (III. 474 b), persik-, pile-, plom(men)-, pokken-, pol-, poppel-, poppelbom-, prisilie-, punkter-, ranson-, ret-, rune-, rønnebær-, segle-, sene(s)-, serre-, side-, skæl-, slette-, slæ(de)-, sort- (IV. 222 a), sparre-, sprene-, spring-, spænde-, stav-, stige-, stik-, stikkelbær-, stilling-, stink-, stryge-, stængel- (IV. 108 b), støvle-, sværd-, syld-, sypres-, sølve-, temmer-, ten-, terpentin-, tine(s)-, træde-, trøske-, tyste-, vidje-, vikke-, vin-, æbel-, æske-, frugte-, poppelt.Træ, no. – flt. –; trær. Br 1619. – træstang; vectis, træ for dør. Steph I. 197 b; NL 1989. – ved; Josva 921 (ÆB, ovf. IV. 762 a36); MP 262 (u. lignum); Etym 660; Steph I. 170 a. Jf agern-, alme-, alne-, amarelle-, aske-, balsam-, benved-, bi-, birke-, blomme- (III. 493 a35), boge-, brystbær-, busk-, bygnings-, dadel-, dejne-, drive-, dævels-, elle-, elver-, en(e)bær-, flyde-, fod-, galje-, gilje-, gnide-, granate-, grav-, grene-, handklæde-, s. Hans-, haspe-, hassel-, hjortebær-, hoved-, hylde-, hække-, hænge- (II. 161 a5), isop-, kanariebær-, kanels-, kastanie-, kindings-, kirsebær-, klod-, korke-, krabbe-, krykke-, køl(n)-, lavr(e)bær-, linde-, linse-, lærke-, mandel-, masholder-, mispel-, morbær-, morelle-, mulbær-, muskat-, myrte-, natte-, nød- (III. 265 a27), olden-, palme-, perse-, plante-, plegels-, ploge-, pomerans-, pumpe-, pære-, rende-, ris- (V. 854 b19), ror- (V. 858 a8), rosen-, røgelse-, sandel-, seder-, slange-, snebold-, sove-, stavne-, sukker-, trold-, tvær-, ulkrykke-, ulme-, under-, valnød-, vasker-, ved- (IV. 763 b9), vinbær-, åre-, ære-, æspe-, ørtræ, sødt træ. Træbillede, no. (sv träbeläte) i nuv. bet.; ligneum simulacrum, træbillede. Etym 660; giøre sig et stort træbillede. ClN 131. – flt. ; Lyndsay 76v (ovf. IV. 120 b20); – deris træbilleder Hasenmüller m 5. Jf belede. Træbindsel, no. bånd af vidjer - (til at binde træer op med); træbindtzel, loramentum ligneum. Dict; M.Træbrand, no. sygdom i træer (med røde prikker, carbunculus). M. Jf VSO: brand 11); t baumbrand; svielse 2) ovf.Træbrynde, no. = træbrand; patella, en sygdom paa træe udaf solens tyrke og brænden, træebrynde. NL 1188; Werner IV. 355. Jf kornb.Træbrille, no. drejerredskab. M. Træbud(d)ik(e), no. trææske; 1 høø trebudick (1563). HT5 I. 456; naar log paa træ buddiker inddragis, blifver snefre. WD II. 253; indtet verdens barn bortkaster en gyldenskatt, omskiønt dend offvergifvis hannem i en træbuddicke. GHD I. 277. Jf bud(i)ke.Træbøgel, no. træbue; forne himmell sider paa en tree ramme med forgyldt træbøgler (1650). DS II. 143. Jf bøgel. Trædokke, no. indretning paa et drejelad. M. Jf drejedukke.Træfald, no. omblæsning af træer; dejectus arborum, træfald. Etym 579; M.Træfang, no. (n trefang) træværk; (1643). Rsv* IV. 401 (ovf. u. bord); findes intet af vindbroens jern og træfang (1690). Hags. Træfang, no.; hiule oc anden træfang (1601). NkS 351d (4°) 41v.Træga[å]rd, no. (æn trégar ƀr) have, park; MR 12119 (ovf. III. 452 b10); – kyssæ Sybylia i trægorden. RD III. 11111 (= vrtegaarden. CP V. 7619); i trægaarde gaar det lige saa til, naar it træ henger fult aff eble oc pærer. Tdm II. 91v. Her passer den særlige n og fsv bet.: frugthave; arbustum, trægaard, der som træer voxer. Steph I. 57 a. Jf gård 2).Trægårdsmester, no. (fsv trägards mästare) havemand, gartner; hortulanus, trægaardzmestere. Voc 20. Jf mestere.Træhakke, no. (n trehakka) træpikker. M. Træhakke, no.; DSt 1909 65 (ovf. V. 1022 b16).Træhave, no. = trægård; som en klaag mand, der skal tage vare paa en træhaue, hand imper stedze vnge træ. Tdm III. 24v.Træhest, no. (sv trähäst) 1) hest af træ; ligneus eqvus, træhest. Etym 660. 2) strafferedskab (et på kant stillet bræt paa ben, paa hvilket den skyldige måtte ride); træhest til att straffe en skalck. Etym 234; ChrIV* VII. 34 (mulig i bet. 1); lade opsette træheste wed huer port och siden officererne tilholder, at de straffer dennem (1645). KD V. 278-279; de, som paa liffvet bliffve benaadede, settis paa træ-hesten. ComO 389 (= t esel, jf GrimmW: esel 5 i); lod dem sidde paa træhesten. Bircherod 421; Erasm. Mont. A 5, S 4 (ovf. III. 546 b42); Fdg 26/1 1733 § 1. Jf HT3 I. 183; MbD; af bildn. ComO 388.Træhilde, no. træ om fødderne på dyr. M. Jf helde 1).Træhovsegamme, no.? thræ hofsse gammer (1646). Progr Herlufsh 1880 51. Ordets sidste del bet. vist krybbe (jf svd gamma, Junge 380, ovf. II. 8 a27).Træhovsegamme, no.; skal der læses: træhorseg., jf horseg.? Trækar, no. i nuv. bet.; drykke aff en trækar. HS 911. Fk. jydskhed, jf kar.Trækar, no.; Mark 74 (1524, ovf. V. 222 a33); i trækar bortuisner hand (ɔ: ingefær) snart. SmdLb VI. 111v. Trækast, no. træstak. M. Jf isl köstr; vedkast ndf.Træklampe, no. 1) træklods (mindre); VdS 118 (ovf. III. 767 b39 = l lignea tegmina. Sax 277). I VSO taget i bet. 2)? Jf klampe 1). 2) trætøffel; sculponeæ, træskoe, træklamper. Etym 1128; NL 1589; M. Jf Rietz: klamp 5).Træklove, no. bøjle (klemme) af træ; en gammel forfalden port hænger og er lukket alt med træklove og bøiler (1690). Hags. Jf klove 1).Træklubbe, no. (fsv träklubba) trækølle - (på en port). M. Jf klubbe 2).Træklæpper, no. skralde af træ; skulle the (ɔ: spedalske) haffue en trækleppre at klappe met. Rsv* IV. 116. Jf t kla(ä)pper, også i T brugt om de spedalskes skralde, jf GrimmW: klapper 1); Dief*: clotoria.Træknub, no. træklods; lagde en stor træ knub i sin seng. VdS 190; – den sidste som en ubeqvem materie eller som man siger en træ-knub. Holberg, Ep. (v. Bruun) IV. 360. Jf knub.Trækølve, no. trækølle; kotkarlæ waræ allæ galnæ met thre kylwær. NdM V. 190; de haffde icke andre vaaben end jernkølffuer oc trækølffuer. Hvf II. 259. Jf kølve.Træljusestage, no. trælysestage; thræ liusse stager met iernn piiber wdj (1646). Progr Herlufsh. 1880 45. Jf ljusestage.Træmadike, no. (n tremakk) larve, der lever i træ; teredo, træmadicke, træorm. Etym 1315; NL 1874. Jf madk. Træmel, no. smulret træ; strøe der offver gerberlohe eller træmeel. ålb* 319. Jf t holzmehl.Træmoder, no. 1) modertræ. M (= matrix). 2) stiffaders 2 den hustru. M.Trænavle, no. trænagle, pløk; Steph I. dd 4 (= clavus, naule. sst. 230 a). Jf ovf. III. 185 a13 ff.Trænødde, no. trækølle. M. Jf nødje.Træorm, no. hank. = træmadike, se d. o.; MP 246 (u. teredo); Steph I. 127 a; Etym 255 (u. cossus); nid er som træ-ormen, der fortærer det træ, hand vogser i. PSO I. 175. Jf orm.Træplanke, no. træplankeværk; fienden brød fast igiennem træplancket. VdS 252. Jf planke 2). Træreppe, no. plantenavn. M (= foenum græcum) Vel trigonella f. G. Jf sv repe; t rebe? Trærøst, no. trærist; mand steger ikke pølse paa trærøst. PSO II. 194. Jf ovf. III. 605 a33.Træskagel, no. stang; Etym 106 (ovf. III. 615 a42). Efter M: vognstang (der tillige tjener til at trække i). Jf skagel 1).Træskave, no. træhakke. M. Jf mulds.Træsko(v), no. (sv träsko) træsko; se ovf. III. 458 a11 ff; Etym 505 (u. gallicæ, jf errata), 1128 (ovf. IV. 466 b24); – træskov. Dict. Jf sko.Træsnitter, no. træbeskærer. M. Jf snide.Træsprinkel, no. trægitter; 1 dubbelt schaff med tilhørige laasse och træ springkler for (1645). Or* II. 214; NL 1966 (u. vacerra). Jf sprinkel ovf. IV. 77 a50.Træstjert, no. træstykke (skæft) ved bagenden af et skydevaaben; gamle dobbelthager med træstjerter (1608). Blom 54 (jf s. 55). Jf fsv stiärter; Dalin: stjert c); svans 3) ovf.Træstob, no. trækrus; 3 røde træ kander 12 ß; 6 træ flasker 12 ß; 1 langtt røtt træ stoff 2 ß; 10 træ stob inden y huerandre 12 daler (1552). HT5 I. 456; trestobbe, stuore oc smaa (1554). Suhm* III. 307; poculum, trestob, trekande. MP 76; Steph I. 210 a; Etym 146 (u. calix). Jf stob.Træstok, no. bistade (i en udhulet træklods); saadanne brugis udi Skaaneland oc ere blant træstockerne de allerbeste. Holst IX. 25. Jf ovf. IV. 143 b2 ff. Træstok, no. 2) (isl tréstokkr) i nuv. bet.; en træstock, paa hvilcken linen glider. Deb 143. Træsvie, no. kulbrænd- ing. M. Jf svi(d)e; nuv. kulsvier (også i æ. Dsk, se IV. 654 a3). Træsvåmp, no. (sv trädsvamp) svamp på træ. M. Jf svåmp.Trætallerken, no. i nuv. bet., flt ; 80 nyw trædt tallerken (1531). DM4 II. 9. Jf tallerken. Trætallerken, no.; 20 skock trætallercken. TR a 3v.Trætælger, no. = træsnitter. M. Mulig kun dannet af M efter fsv tilnavn trätälghia, jf dog tælge ndf. Trætrunte, no. træstamme; det træ-truntes deyne-true frivillig til mig skatte. Wielandt II. 126. Jf trunte.Trævare, no. (sv trävara) i nuv. bet., flt ; bendeholt, vogne, hyugell oc alle andre trævare. Rsv* IV. 102. Jf vare.Trævare, no.; brendeved saa oc andet forarbeydet trævare. Fdg 4/4 1668; træ - vare aff findske oc deslige groff arbeyde. TR 27/5 1686 58.Trævindu, no. vinduesskodde; (1541). DM3 I. 84 (ovf. II. 51 b26).Trævindu, no.; for at giøre 2 trevinduer (1542). DM3 VI. 8.Træølstob, no. ølkrus af træ; kom med et træ-ølstob i sin haand (1671). Hüb II. 226. Jf øls.Træuren, to. værende af træ; træuren (aff træ). Pros 149.Træben, no. (sv träben) i nuv. bet.; PL** I. nr 684 (ovf. II. 14 b38); træben er got, men foden vaare bedre. Pouch q 6v (= PSO I. 358); Lysch fort 3 (ovf. II. 805 a32).Træbismere, no. (svd träbesmere) b. af træ (med fast træklump i den ene ende, og flyttelig løkke); naar noget veyes med træ-bissmere. Fdg 10/1 1685; træbismere, som efter den forordnede vegt ere indrettede. Fdg 16/5 1691. Jf bismerklunt; Schütze: besemer.Træbom, no. i nuv. bet.; vbrugelig thræ bomme thil vegt (1646). Progr Herlufsh 1880 55.Træbro, no. (isl trébrú) bro af t.; MP 110 (= pons subliceus); Etym 673; Steph I. 59 a; – komme wi offuer en høy træbrow (1638). HT3 III. 453. Jf ovf. I. 275 b27.Træbulle, no. (svd träbulle) træskål; Steph I. 209 b (u. obba).Træbygning, no. (fsv träbygning) b. af træ; (1652). NdM VI. 72 (ovf. IV. 123 a14); Bernts I. 252 (ovf. III. 69 a54).Træbygt, to. bygget af træ; hvad ligger i det huus træ-bygt? Hex 240.Træbægere, no. b. af træ; dricker sit øl aff et træbegere. Pouch b 2. Trædrejer, no. d. i træ; trædreyerne skal formeene hannem at giøre andet trædreyer arbeide (1698). KD VII. 529, 779 (ovf. V. 1001 a48).Trædrejerlag, no. lag af t.; maa udj træ dreyer lauget indtagis (1690). KD VII. 314.Trædue, no. due af træ; at den velgiordt træ-due kand yndeligen flue. Hex 268.Træfarve, no. f. af farvetræ; (1705). KD V. 751 (ovf. V. 358 b13). Jf t holzfarbe.Træflaske, no. lukket trækar; (1552). HT5 I. 456 (ovf. IV. 467 a43). Jf Junge 409.Trægud, no. 1) gud for trævæxt; Priapus, den trægud, haffuer været en voctere for haffuerne. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 181. 2) (isl tréguƀ) gudebillede af træ; tro icke træ - guden. PSO I. 453. Træhammer, no. h. af træ; Steph I. 230 b (= tudes).Træhandling, no. træhandel; Fdg 20/4 1665 (ovf. V. 23 a49). Jf handling 5).Træhavn, no. h., der udfører træ; af hvert skibs tømmer-læst og hvad videre som af træ-hafnene udførdes. Slange 1404.Træhoved, no. (sv trähufvud) sløvt h.; træhoffuet giffuer gierne træraad. Pouch q 5 (= PSO I. 343).Træhus, no. (isl tréhús) hus af træ; Hvf III. 137 (ovf. III. 459 b27); (1639). DS IV. 92 (ovf. II. 716 a34).Trækan(d)e, no. (sv träkanna) kande af træ; 2 trækaner ok 3 knabe stobe (1486). DM4 II. 3; se ovf. IV. 467 a43, 48.Trækastel, no. blokhus; hun til et træe-castel var goed. Wiel II. 107.Trækirke, no. (isl trékirkja) k. af træ; ClN 129 (ovf. V. 605 a54).Trækiste, no. (isl trékista) k. af træ; Fdg 10/1 1698 k 2 § 16 (ovf. V. 519 a40). Trækniv, no. (fsv träkniver) k. af træ; ålbL* 76 (ovf. V. 80 b34).Trækost, no. k. af træ; med en liden træekost rense dennem (ɔ: tandkødet). Underv om Skørbug 1645 b 2.Trækrudtflaske, no. k. af træ; (1608). BlomA 54 (ovf. IV. 443 b47).Trælast, no. i nuv. bet.; handle med trælast. ChrIV* IV. 259; Fdg 9/4 1643 § 3 (ovf. IV. 416 b3); saugbrug eller trælast. Bernts I. 309. Trælasttiende, no. tiende af t.; der efter de trafiqverende indvaanere trælasttienden hafver at betale. Fdg 4/4 1669; de indkommende penge af trælasttienden (1670). Bruun 31.Trælasttold, no. told af t.; i Norge efter trælasttolden. TR 27/5 1686 50.Trælem, no. træluge; (1681). KD VI. 787 (ovf. V. 175 a18).Trælim, no. (sv trälim) lim til træsager; Etym 528 (ovf. II. 800 a46).Træpil, no. pil af træ; VdS 100 (ovf. I. 276 a9). Træpille, no. (sv träpelare) i nuv. bet.; tørnede paa en træpille. HiørK c 6v. Træpost, no. i nuv. bet.; Hex 26 (ovf. III. 578 a33).Træramme, no. i nuv. bet.; Dict (= coramentum lignum); (1650). DS II. 143 (ovf. IV. 466 a20).Trærive, no. rive af træ; skall den rønssis oc lugis med tre riffue (1601). NkS 351d (4°) 111. Træråd, no. sløvt råd, se ovf. s. 1086 b54. Træsadel, no. s. med træbomme; Etym 234 (ovf. II. 548 b33); en træ-sadel [giør ikke] Alexandri hest ringere. HørnB (u. å.) II. 137.Træsav, no. skovsav; Ysaias vort sawet i sænder met træ saw. HS 9710 (= fsv trää saagh. 16513; l serra lignea. udg 1861 113); Kirkerit 199 (ovf. V. 887 a38); aff kammen giorde hand en træsaff. Kragens Vise a 3.Træseng, no. i nuv. bet.; (1538). KRM 146; bord, bencke, træseng. SmdLb IV. 3.Træskabielken, no. uhyre (klods) af træ; kunde jeg mig ey paa et træskabilken harme. Wiel II. 109.Træskaft, no. s. af træ; (1604). Blom 345 (ovf. III. 528 b26). Træskofod, no. fod med t.; din træskoefood er ikke værd at træde der ind. Wiel XII. 527. Træskomand, no. (svd träskomann) forfærdiger af t.; PSO II. 237 (ovf. V. 670 b5). Træskralde, no. s. af træ; gade-fogderne skal gaa langs gaderne og lade sig høre med deres træskraller (1702). KD VII. 683; VIII. 414.Træskål, no. s. af træ; noger smaa treschaale (1524). KD IV. 396.Træstamme, no. i nuv. bet.; Fleischer, Skovv 641 (ovf. III. 438 a3); v Aph I. 720 c.Træstoppet, to. stoppet med (værende af) træ; du [døer] paa træ-stoppet pude. KPs 544.Trætavle, no. træplade; for speylet hengde en træ-taffle. Urfé V. 9.Trætop, no. (isl trétoppr) i nuv. bet.; ArøbT 154 (ovf. V. 1057 a53).Træværk, no. (fsv trävärk) i nuv. bet.; en iærnlencke, som flyder paa wannet paa eth træwerk. Tyrk a 2v; LyschG* 84; (1633). DM VI. 249 (ovf. V. 414 a47, 732 b19); (1650). DS II. 127 (ovf. III. 502 b33).Træåg, no. åg af træ; du haffuer sønderbrudet det træ aag. Jer 2813 (1550, 1647); HenrOK 114 (ovf. IV. 8 a8). Træagtig, to. (sv träaktig) i nuv. bet.; FD 5 b, 127 B, 228 B (ovf. III. 265 a20, V. 859 b50, 854 b22). Vis mere +