TrådTrå(d), no. hank (∾ isl þ;ráƀr) i nuv. bet.; som en tuindet traaed brøster offuer tuert, naar hand holdis til ilden. Dom 169; saa leffue wi hen, spinde traden fast til Atropos klipper ham aff. Lyndsay 10; hvor traaden er svagest, der brøster hand. PSO I. 415; – troden hwilken som drawes jgønom wæfwæn. ÆB Dom 1613; – vdi hindis gandske værck findis der icke nogen offuerflødig traae. SkP 892; henge ned i tynden ved en lang traa. FD 39 J; som en u-tvunden traa. PG 66 (rimord: straa); en traa som silcke orme traa. Jm 268. Jf Rietz: tråd; Thors 71. – flt. (isl þ;ræƀr); sleeth bondene som lærthins trædhær. ÆB Dom 1612; – garnet, hvilcket er med vide maske oc smaa traader. Holst VIII. 29; – traa, traaer. PG 174; drog ieg traaer vd aff miine lagen. Jm 104, 269; – disse lile tuindit thraadt. Rch 211 (rimord; kaad). – som samlingsnavn; ieg spant liided, twant ded til traa. Jm 151: begynte hun att giøre paa et par (ɔ: strømper) til sig selff aff samme traae. Jm 211. – ikke en tør t. (sv hafva ingen torr tråd på sig) ɔ: intet tørt, helt vådt; - der vaar icke en tør traad paa oss. PlSk a 3. Endnu alm. – falde (gå, løbe) i t. ɔ: gå let, lykkes; - det falder vel i tråd for hannem. M. – then hofmand skal tha freste then quinnæ, saa lenghe thet goer for hanum i trod, at han foer henne mynnæ. ÆdS 45; om alting gaar mig vel i traad. KS 148, 93; gaar alting vel i traad for os og føyer sig. SortSk 85; – det ej saa let i traad vil løbe. AB II. 424. – måle med en t. (som tryllemiddel); (1605). JS I. 134 (ovf. IV. 437 b27); HemmG fort a 3 (ovf. III. 166 a29). – slå i t. ɔ: få til at lykkes; kandskee vor helgen-trop kand slaa dig i det traad. Schandrup, Skr a 3. – let på t. ɔ: letfærdig; den qvinde, som er lærd i bog, er let paa traad. AB I. 2 b. Jf nuv. løs paa t. (se MbO: løs 3); sv lätt på tråden (efter Dalin, Rietz 758 og Sundén af frgd tråd (ik.); æ dsk let (løs) på tøgelen, se d. o. – Jf hår-, leve-, silke-, stål-, tanke-, trætte-, tvinde-, kridet.Trådbar, to. (sv trådbar) luslidt; HenrOK 149 (ovf. II. 842 a34).Trå(d)hu(v)e, no. hue af netværk; reticulum, traadhuffue. TV 35; Etym 1062 (ovf. IV. 27 a 31-32; Steph I. 180 a: traa-hue); qvindfolckes klæder ere: traa-hue, hyllicke. ComD § 513.Trådlad, no. bræmme i netværk? (1530). DM VI. 273 (ovf. II. 529 b35). Jf lad ovf. II. 714 a20. Trå(d)mølle, no. maskinspinderi; traamøller at mue ahnrette (1620). KD II. 640. Jf sst.: den blegerij, hand till forskreffne handuerckiss forrettningh behøffuer. – Jf t zwirnmühle.Trå(d)ret, to. (sv trådrätt) snorret, ligefrem; du vilt alting saa traadret haffue. Heg 57; Lucoppidan a 6 (ovf. IV. 394 b7). – Som bio.; den levites reyse falder der fra traadret til Gideon. Bunt* I. 189; – at wi skulle holde dem (ɔ: buddene) lige traaret. Hasenmüller g 8; det kand ej altid gaae saa traae-ret til. PSO II. 183. Jf: som hun foruden feil oc ligesom en traa skal passe paa sin mand. TkH 25.Trå(d)rettig, to. = trådret; ved slig traa-rettig rend hans herre priisen nyder. Hex 236.Trå(d)tvinde, no. tvunden tråd; mone disse lile traae tuinde skal kunde holde ham at binde? Ranch, Samsons Fængsel 1633 l 2v (= tuindit thraadt. Rch 211).Træde, go. (fsv thrädha) trække (en tråd, snor) gennem, sætte på - (en sådan); man skal op graffue iern wrte røder oc trede dem paa en traad. CPL 7; VdS 178 (ovf. II. 171 b11); S. Tredwal seer mand, at hun staar blind, holder baade sine øyen trædde paa en pind. Lyndsay 46; en blind at træde perler. PSO I. 41. Vis mere +