TorgTorg (torv, tørv), no. (isl torg) torv; - køpe vpa torghet (1426). GhA III. till. 5; skal bewaris friit uwaldheligh paa thorghet. Rsv* V. 185; Rsv* IV. 22; skall ingen kiøbe fiele, wthen the staa thill torg leffnit (1540). NdM II. 271; TV 44 (u. forum); SmdL 120 (MP 111: torffuet); ondt at kjøbe paa det torg, hvor intet er fal. PSO I. 217; – aff daaræss tijlkomme wordher torffwet rijgh. PL** I. nr 565; naar gekken kommer til torvs, faar kremeren penge. PSO I. 225; – thw scalt eij føre swijgh tijl tørff meth tegh. PL** I. nr. 1034. Jf æd (og fsv): tørgh, se Lund (og Sdw): torgh. – flt; vpa wore marknethe ok torgh (1422). KD I. 150; – torfver, fora. ComO 381. Jf adel-, axel-, fiske-, klæder-, korn-, kød-, kødmanger-, land-, luse-, mad-, palte-, sladder-, tyve- (u. tjuv), ved-, æble-, øxent. (u. oxe). Torg, no. – flt.; (1527). DV 165 (ovf. II. 343 a16). Jf fisker-, fæ-, gifte- (V. 353 b52), hø-, kål-, købsted-, løgne-, mark(n)eds-, slagter-, svinet. Torv(e)abe, no. topmålt nar, gøgler; PSO II. 36 (ovf. III. 604 b44, jf ovf. II. 16 a5); M; jeg i priis kom for een torve-abe. Wielandt II. 103. Jf: dend (ɔ: titel af vis) hentis ey med bisse-rey hos hver en marcketsabe. Sort S 29. Jf abe 2).Torgbod, no. (fsv torghbodh) bod på et torv; casa, torgbod. TV 93; – torvboe. vAph I. 715.Torg(e)dag, no. (fsv torghdagher) torvedag; naar there torghdach er (1422). GhA V. 58 (= KD I. 150); føre støvle indt i K, at selge ellir stande till marckedt met paa torgdage (1509). KD II. 185; – kiøbæ wadmel sancti Michaelis affthen och paa the andre nestkommende torgedage (1477). DM II. 20; tuende torgedage om wgen (1613). KD I. 590; det er i morgen torgedag. UK d 7v.Torvedrivere, no. (isl torgdrífari) en, som driver om på torve; Etym 113; M.Torvefane, no. en fane der rejstes på torve - (til tegn på, at kun forbrugere måtte købe af torvebønderne); bleve først torvefanerne opsatte for borgere og høkere at købe efter (1668). KD V. 778. Jf: blev den røde fane med et hvidt kors udi paa alle torve opsat; saa længe den stod opsat, maatte ikke høkere købe med bonden, men alene borgere til deres eget huses fornødenhed (1668). KD V. 743. Jf t marktfahne.Torgfred, no. fred, der skulde overholdes på torvet; hwilken som bryder torff freth then dagh, som torffdagh ær (1443). KD I. 178; huo som bryder torgfridt paa ret torgdag, som aff konningenn giffuen er (1484). Rsv* V. 568. Jf torggade.Torvføre, no. godt slædeføre - (til torvet); M. Mulig dannet af M ved misforståelse af æd torfør (jf Lund); n torføre?Torgføre, go. (sv torgföra) føre til torvs - (for at sælge); skal engiens manz wardhnedh sælie, torghføre eller borth giffwe egh (1446). GhA V. 63; – the haffue forhugitt theris skoffue och tørrefført och salldtt (1559). Rsv I. 278. Torvfør(n)ing, no. en afgift for ret til at sælge på torvet; debitum, quod dicitur torfførning (1440). Rsv* V. 266 (= torfføring (1668). sst 267). Jf torggjald.Torggade, no. hovedgade til et torv; (1549). NdM I. 89 (ovf. III. 395 a35).Torggja[æ]ld, no. = torvfør(n)ing; exempti a solutione thelonei, thorug-gield, forband og strandvrag (1251). Terp 686; torgield. sst.; torffue gield. sst. 687, 692 (ovf. IV. 159 a39); mitsommersgiæld et torggiæld (1289). SRD IV. 338; torg, torggiald, oc annen told, som kallis torgørtug (1493). sst. 342; ab omni solucione theolonei, torughial, strandwerk et feriband (1288). SRD VII. 327, 328. Jf gjald.Torgerhøk, no. handel i det små - (på torvet); om de selger noget met torgerhøck. Hvf III. 225. Jf hoger, høckerske. ErB (1646) a 8v.Torvekvinde, no. kvinde, der sælger på torvet; foraria, torffuekone, torffuequinde. Etym 472; M.Torvekærling, no. = torvekvinde. M. Torvkøbe, go. købe på torvet; bør den, som kiøbte med vidne bevise, at hand torvekiøbte dem. DL 6-17-5 (= torgh køftæ. JL II. 93).Torgsløn, no. = torvfør(n)ing; alle the, thær komme til wor by, skulæ ickæ giffue toritzløn uthen en sinde (1452). Rsv* V. 305. Torvemand, no. mand, der sælger på torvet; Etym 831 (u. nundinator); M.Torveskriger, no. læge, der tilbyder sin hjælp på torvet; gemeen læge, kvaksalver (overskrift). en torve-skriger. PSO I. 264. Jf Frisch Wb I. 645 b: marktschreyer ɔ: qvacksalber, der den leuten arzney auf den kirchweihen verkauft. Torgø[o]rtug (-tig, -ting), no. = torvfør(n)ing; hver man, ther ey byman er, og køpe will og selle a torigh, tha skal han giffe torighørtug. Rsv* V. 478; (1316). Dipl. Svec. III. 255; torgørtug, wagntold (1453). SRD IV. 363, 342 (ovf. u. torggjald); – hospes adueniens solvat semel in anno unum torghortigh (1335). Rsv* V. 438; ab omni solucione theolonii cum boongiald et torfførtigh liberi (1440). DVb 28; – torfførtingh. sst. 28. Torve, go. (svd torga) tage til torv (for at sælge); hand torffver med korn, kul oc veed. GH 156; M. Jf fort.Torvekone, no. = t - kvinde, se d. o.Torvekrage, no. handlende på t.? Schand (u. å.) m 2v (ovf. II. 489 a29). Jf ølk.Torveplads, no. i nuv. bet.; Etym 153 (u. campus). Torgsted, no. = frgd. o.; Rsv V. 185 (ovf. I. 776 a24).Torgevej, no. vej til t.; have hans frie torgevei ofver D mark. SR II. 115; den hindred paa hans torve-vey. SortSk 45.Torvevogn, no. i nuv. bet.; med torve - vognen gaaer som bud. Reenb II. 174. Vis mere +