TavlTavl, no. ik. (∾ isl tafl)
1) spillebræt (med tilhørende brikker); RD I. 218 (ovf. u. forgælde), jf sst. v 359: jeth vnderligh skafftawel han ther saa. – bricker oc taul, mand læger med vdi bretspil. Etym 1321 (u. tessera, her mulig nærmest = brik). – brik, tærning; thend første thaffuell, paa thauffuelbordit rand. DgF II. 267 a, 16 b; III. 215 a (ovf. u. der, bdo. 3)); thi drog thaggell aff røde guld. DgF III. 191 b.
2) brætspil; kant thu æn winnæ taffled tha. RD I. 327; – den taffuel skulde haffue en ende. DgF III. 195 b; IV. 274 a (ovf. III. 592 b33).
3) tavle; sætte the yuer corsset hans hoffuit sak a et tauel. HKv 1727-28.
4) gulvflise; Etym 1322 (ovf. u. astrag).
5) murstykke (mellem tømmer); for stallen att mure skall giffuiss for huer taffuell, ligesom ted vdi landit brugeligdt er (1619). ChrIV* I. 157; tavl vdi bygning oc paa en veg, intercolumnium. Dict; er huer fag 5 thauffuell høy ... er tillsamen kierkenn runtt omkring beregnitt 420 thauffuell (1621). DS I. 26; i gangen vdenfor et tauffll aff wegen nedfalden (1645). Or* II. 202. – Ik. i Isl, Fsv og N, så fk. kun er jydskhed. Bet 3) synes grundbet., jf t tafel, l tabula, Skeat, Conc Dict: table, men ikke alm. i æ. Dsk. Jf drage-, guld-, pilken, pirken-, skak-, spring-, svinevart. Tav(e)lbord, no. (isl taflborƀ) = tavl 1); der skinner i denn ottende skiold en thaffuel-bord aff guld. DgF I. 110 a; all thett thierningen y thauffuelbuorden rand. DgF II. 152 b; den første gull-ternyng ouer tauelbord rand. DgF III. 58 b; IV. 398 b (ovf. III. 576 b28). – Hex 16 (ovf. III. 600 b28).Tavlmuret, to. muret i afdelinger (i bindingsværk); (1650). KD III. 326 (ovf. IV. 106 b4). Jf MbD: tavlmuur. Tavlsort, to. vævet i firkanter (om sort tøj); 212 bredde thaffuell sort flouell, 212 bredde sort slet flouel (1578). DS2 VI. 178 (jf slet 1)).Tavlstue, no.? i tavlstuen ... kammeret befandtes endnu at være lagt med brune fliser (1664). HT4 V. 264. T tafelstube = a) spisestue – b) panelet stue, her snarest i sidste bet., jf flgd. o.Tavl(e)værk, no.
1) (t täfelwerk) beklædning, panel; JDM f 1 (ovf. u. foder 2)); vAph I. 697 a.
2) bindingsværk; med forsvarlig muret taul-verk, teyl-tag. Fdg 8/12 1696; faa deres egen kirke, som med muret tavleværk kunde opsættes (1706). KhS5 I. 250. Jf tavl 4). Tavl(e), no. hunk. (∾ fsv tafla)
1) i nuv. bet.; then anden Moisi taffle indeholder 7 bwdt, oc hwn fore giffwer. PE 5; – en guldhtawfflæ ... hænnæs langhet skal holdhe too albwæ. ÆB 2 Msb 2517; – Etym 1276 (u. tabula); Steph I. 238 b. – too witnæbyrdens tawlæ. 2 Msb 3215 (ÆB; 1550: taffler, jf PG 174). – tegnet på den sorte t. ɔ: erklæret udelukket. M. Jf ovf. IV. 221 a4 ff.
2) maleri, billede; (1522). Rsv* IV. 120 (ovf. u. bestøve); visis oss lige som vdi en malen taffle. HemmP* II. 101; altere, taffler oc anden kirckens ornamente. Hvf VIII. 227. – altertavle; (1685). DS2 VI. 220 (ovf. III. 180 a23). – skilt; verdtshuse med tegn oc udhengte tauler (1643). Rsv* IV. 425.
3) klap (på et bord); eth follebordt, vor tafflerne aff slagne (1536). GhA V. till. 8.
4) kasse med håndfang - (til indsamling); thet er aflagt her, at muncke maa gaa met taffullen (1536). DM VI. 16; om taffler, de skulle være tho, den ene kirckens, den anden fattige folckis (1553). RdKl I. 348; de armis tauffler eller poser pleyer att ombæres (1611). sst. III. 35. Endnu brugeligt. Jf tavledragere.
5) indholdsangivelse, oversigtstavle, tabel; tafflen paa iertegen, som de stonde i boghen. CP I. XXI; en taffle paa 38 aars gyldental. Thms b 2v; en taffle, vdi huilcken findis alle paffuer i disse bøger. VdP gg 1; register eller taffle udi nogen bog. Etym 306 (u. index); denne tafle eller register findis paa mangfoldige steder igientagen. BrunsmK 143. – Jf jule-, kunst-, land-, navne-, skriv(er)-, sten-, talle-, tegne-, trokt.Tavle, no.
2); – til s. 320 b11; Mads 176, 348 (ovf. V. 697 b39, 345 b18).
4) – lægge på ens t. ɔ: give en; thee legghe veel ponnæ thyn taulæ. Dyrerim 43 (her om elskov), jf sst. 118. – Jf alter-, arve-, glar-, hjarte-, kirke-, kobber-, messing-, notere-, skriv(er)-, sten-, tanke-, træ-, tægte- (IV. 294 a31), voxt. Tavlebræt, no. trætavle; paa saa sort et tavle-bret forsverte navn og ære. DV II. 133. Jf sort tavle u. tavle 1).Tavlebræt, no.; trykke skrifften til mit hiertes taulebret. Naur v 4.Tavledragere, no. ombærer af tavler (i bet. 4); om taffledragere (overskr., i teksten: schall ingen tafler omberes uti sognekircker paa landet till at samle offer paa. Rsv* IV. 57).Tavledug, no. dug vævet i mønster - (med firkanter)? thaffledugge, leritz skiffue dugge (1578). Ryge, P. Oxe 409. T tafeltuch bet.: bordtæppe, men modsætningen til »lærreds« taler for givne forkl.Tavlepen(nin)g(e), no. tavlepenge; tafflepening oc offer oc andre hans (ɔ: kapellets) clenodie. SRD IV. 378; thessze taffle pendinge skulle wære alleneste tiill the hussarme (1549). KD VI. 78; – (1599). HübB 548-49; de tavle penge, som hand skal have oppebaaret af de tvende sidste tavler i slotskirken (1711). KD VIII. 142. Jf pen(nin)g(e).Tavlevis, bio. tabelvis; den offt ommelte antegnelse tauflevis forfattet. Bernts I. 178.Tavlevæg, no. panelvæg; han forgyltæ the tawfflæ wegghæ ællær fiælæ weghæ. ÆB 2 Msb 3634 (Vulg: tabulata).Tavle, go.
1) (isl tefla) spille brætspil; Rsv* V. 28 (ovf. I. 367 a13).
2) tm. lagt (vævet) i firkanter (tærner); taulet gulff, gulff lagt med astrag oc anden firekant steen. Etym 1322; vestis tessellata, taulet klædemon. sst.; NL 1884.Tavle, go. Jf gråtavlet.