TagTag, no. 1) (isl þ;ak) i nuv. bet.; ængin wil taghe oss wndhær sit thække ællær tagh. ÆB Dom 1918; ieg er icke werdig, at thu skalt gaa vnden mit tag. Matt 88 (1524, 1550, 1647); blotede the husens taag oc egemmen graffuet taaget. Mark 24 (1524; CP og flgd. overs.: taget); som een eenlig spwrff paa eett tag. Ps 1028 (FV og flgd. overs.); CPV (u. tectum); MP 58; Etym 1291; Steph I. 195 b. 2) (svd tak) rør, langhalm; skal jnghen skiære ydermere thag y forne thagekiær (1549). DVb 267; med bulvægge og takt med tag (1578). JS VI. 4; 1 trave tag (1629). DS V. 287; (1668). JS3 III. 165; (1668). FA II. 52 (ovf. II. 757 a4). Se også u. tage, go. – Jf MbD; Kok I. 397; Hagerup2 94; æ n þ;ak (i bet: næver ɔ: birkebark). – Jf bord- (I. till 40 a), bro-, for-, klitte-, sten-, hovedt.Tagbrage, no. træredskab til at banke et rør- - (el halm-) tag sammen med. M. Jf hørb., tagvræg.Tagdrå[ø, e]b(e), no. (sv takdropp) 1) tagdryp; stillicidium, tagdraabe. Etym 135; dit taggedrob falder paa din naboes huus. TkN 65; hand maatte dog siden tigge tagdraab, hand døde af hunger oc tørst. BT II. 188; der kand icke være stoer tab hos det, som mistis af et tag-drob. BT III. 144. 2) tagskæg (med tagrende) og pladsen under dette; smaa boer, som ere bygde wdi gader wiidere, end huer theris thagdroff tilsiger (1581). KD II. 410; huertt huuss skall haffue sith thagdrop paa sinn egenn iordt ... forne gaardt bør och ath haffue sith thagdrob och iordenn under till, saauiitt samme gaardtz thagdrob nordenn paa belanger, ath were gaardtzenns eyendom (1594). Rsv IV. 389-90; met tagdrobet af synder i nøer 1412 alne (1606). KD II. 533; – er fornæffnde hws tolff alne, tagdrwedt, som hører til samme hus, tess for vden (1523). KD I. 305; – subgrunda, tagdrøb, tagskeg. Steph I. 195 a; – tagdrøff. M. – tag-rende, tag-dreff, stillicidium. ComO 204 b. Jf husd.Tagdråb(e), no. 1); – idelig tag - dryp kand udhuule den haardeste steen. HørnB (u. å.) II. 30.Tag(e)kær, no. rørmose; thet thagkiær (1404). DoB 189; then æng oc thet thaakker (1406). DoB 225; thag ker oc fiske dam (1487). DVb 84; (1549). DVb 266 (ovf. III. 604 a37), 267 (ovf. u. tag 2)). Jf rørk.Taglam, to. brøstfældig på tag; da det taarn paa slottet, som kaldes B, er taglamt, skal han lade det tække med bly, for at det kan bevares mod regn. KB II. 25; TLund III. 272 not; M. Jf MbD. Taglam, to.; templum meget taglam. Mads 256.Tagmøn, no. rygning. M. Jf møn.Tagrække, no. tusendben. M. Jf rege ovf. III. 566 a50 ff.Tagskalk, no. en på spærets nederste ende fastgjort forlængelse - (til at bære tagskægget); interpensiva, voesbord eller tagskalcke. Etym 906. Endnu alm i håndværkssproget. Jf skalk(e).Tagskæg, no. (sv takskägg) i nuv. bet.; Etym 581 (u. projectura), 515 (ovf. III. 760 a26); Steph I. 195 a; – ComD § 546 (ovf. u. fortag).Tagskø[y]rd, no. rørskær; the 2 gorde met tage-skørdh, engge oc tienelaff (1496). Barner, Fam. Rosenkr Dipl. 190; tagskiørdt och fiskerij i Salsiøe (1547). DM4 I. 271; fyskewandene mett fyskerii oc thagskyrwdt (1530). DM IV. 179 (mulig: skywrdt). Jf skurd.Tagspån, no. (sv takspån) i nuv. bet.; scandulæ, tag spone. Etym 1112; – tag-spaaner, tekke-spaaner. Steph I. 196. Jf spån 1).Tagspån, no. Jf eges.Tagspær, no. (sv taksparre) i nuv. bet.; Etym 515 (ovf. III. 760 a26). Jf spær 2).Tagsten, no. (sv taksten) i nuv. bet.; MP 58 (u. tegula); Etym 1291; Steph I. 194 a.Tagsten, no.; – (1543). DM3 VI. 12 (ovf. IV. 323 b9).Tagstenhuve, no. en hue med læg lagte over hinanden (taglagte)? (1578). DS2 VI. 171 (ovf. III. 857 b6).Tagtralle, no. rækværk på et tag; tagtraller, skermtag: omgang offuen paa huss. Etym 685. Jf tralle.Tagvol, no. tækkekæp (kæp, der bindes over halmen på langs af et stråtag, nu mindre brugt); ther war huggen tagwoller och wender (1570). Ældste danske Arkivreg. III. 248. Jf MbD: voll; vol ndf.Tagvræg, no. (svd täkkevrake) = tagbrage. M. Jf MbD 695: tagrage.Tage, go. (sv taka) tække; hand luod biuge en borig, hand luod tage en med rør. DgF V. 1. 321 b; (1668). JS3 III. 165; tagt med theigel. sst. Mulig her af tække. Tække, go. (isl þ;ekja) 1) dække, tilhylle; læg ofæn agryden en tilg steen oc thæc hænnæ ofæn mæth leer. AM 187 6313; thac thæt kar wæl for osæn. sst. 5224; och saa tecke thæt till igien. NdM I. 309 (frgd. o. ovf. III. 621 b21-24); (1522). Rsv* IV. 120 (ovf. u. bestøve); Hvf IX. y 1 (ovf. III. 796 b34). – dat. (isl þ;akti); iordæn tactæs ouænbaræ mæth vænæ yrtær. Luc 25; tacte hand sit ansict. VdS 170; – (fsv thäkte) hun tecte sit hoffuit til it tegen, at hun vilde vere vnder sin mands lydelse. HemmE 237; M tog it billede oc lagde i sengen oc teckede det offuer met klæder. 1 Sam 1913 (1550, 1647). – tm. (isl þ;akit) I sog all marken tackt meth dødæ men. RD III. 6422, 717-8 (ovf. III. 42 b2); staa med tacte hoffued. Hasenmüller f 7v; – sengien tecked war medh silky. RD I. 254; den hest hand er udi silcke teckt. DgF III. 745 a. 2) belægge, beklæde; RD II. 181 (ovf. II. 101 a13), 183 (ovf. I. 243 a4). 3) skjule; de ere tredske oc haffue teckte skalckestycke. Ps 647; om den sted icke vaare teckit oc dult. PlH f 4; sig mig, huorledis at denne sag er tact. HWR 91 (= nt getacht. Schröders udg v 2075); tecke sin onde gierning met fromheds skiul. VdS 54. 4) i nuv. bet.; v Aph I. 690 b; BadO, se også u. tage ovf. Synes ikke alm. i æ Dsk. Jf be-, fuld-, om-, op-, over-, tegl-, tilt., for-, ubetakt.Tækkefad, no. (sv täckfat) buet låg til et fad; atten sølff fadt anrichter, tiuge och eth tecke fadt aff sølff til forscreffne anricther (1557). DM V. 364. Tækkekar, no. = tækkefad; du skalt gøre fadene der til oc skeer der til oc tæckekar der til. 2 Msb 2529 (1607, 1647).Tækkepande, no. tagsten på rygningen. M. Jf svd tagpanna, t dachpfanne, dækkep. ovf.Tækkespån, no. = tagspån, se d. o.Tækkevånd, no. = tagvol; Fdg 13/9 1687 art 16 (ovf. II. 821 a23).Tække(n), no. (fsv þ;äkkia, sv täcke) 1) tæppe, dækken; lade dem inted tecke faa i frost, som de toge klæderne fra. Job 247 (1550, 1647); flamske thecker (1578). Ryge, POxe 407; paa dette tecke rundt der leger sool den klare. Hex 43; (1615). Rsv* IV. 320; bløde seng' oc fine tecker. TkA I. 186; den døde krop laae udi hans aasiun, alleeniste med et tæcke ofver. BT II. 278; – DC 74 (ovf. III. 432 b40 = tecken. Hvf V. 182); 1 huith teghen (1492). DM V. 214; (1537). DM II. 51 (ovf. III. 98 b51), jf seger (ɔ: sækker, ovf. IV. 264 b11); – (1526). DM4 II. 5 (ovf. IV. 132 b22). 2) låg; thu huide salcyrcken thend ene anricther och thend anden eth tecke (1557). DM V. 364; – 1 fyrfadt, 2 theckenn (1578). DS2 VI. 184. 3) (tælt)tag; ællæfwe haarkledhe til at skywlæskullendhe pawlunæns tække. 2 Msb 267 (ÆB), 3511 (ovf. II. 329 a19), Dom 1918 (ovf. u. tag 1); Vulg alle 3 st.: tectum); æræ giordhæ swo som ageræns høø ok thækkæns grønændhe yrt. 2 Kg 1926 (ÆB; 1550: de grøne vrter til hø paa tagene; Vulg: virens herba tectorum). 4) skjul; huad skiul oc tæcke de kunde haffue for mennisken (1546). KBb II. 282; de mente, at deris synder skulde bleffuit skiulte vnder it blint tecke. Visd 173; tegumen, skiul, tæcke. Etym 1291; det er icke Gvds aands art at sla tecke ofver synden. Brochmand, Post I. 712 a. Jf efter-, for-, heste-, hjælm-, kar-, kobber-, over-, senge-, skind-, skive-, syndet., dække.Tække(n), no. Jf brønd-, lærepts-, sadel-, vognt.Tæksel, no. skjul, loft; formale et antal roser, som skal sættes under »teckselitt« paa den store sal. FrS 305; – HWR 285v (ovf. III. 428 a33). Jf skamt.; dæksel.Tægtetavle, no. tavle til beklædning; han wtgrøp tægthe taflær, hwilke som waare af eer. 1 Kg 736 (ÆB; Vulg: sculpsit in tabulatis). Mulig er tægte tm af tække ɔ: lagte på som beklædning. Vis mere +