SøndenSønden, bio. (isl sunnan)
1) søndenfra; ÆdS 129 (ovf. III. 238 b14).
2) syd for; j then same stædh synnen aan (1408). DoB 361; nogen grund och eiedom synden Kiøge aae (1590). Rsv IV. 200; synden zodiaci sløjer ere 15 tegn. Hex 156. – for s. (isl fyrir sunnan) i samme bet.; (1553). DS III. 73 (se fyrblase I. 808 a). Jf for, fho. 5). – som no. a) (styret af fho.) syd; storm aff synden. Sak 914 (1607, 1647; 1550: fra s.); – menige almue for synden oc østen udi Skalholt stict. Hvf IX. vv 1v; – tiue aff dem skulle staa i synden. 2 Msb 2618 (1550; 1607: mod s.; ÆB: till s.). – tvende udgange, den ene imod sønden, den anden imod norden. WE 27. – b) land mod syd; – drotningen aff sønden. Matt 1242 (1524 og flgd. overs.); M. Sønden, bio.
1); om vinden bles sagtelig synden, er vstad. Berg m 3. – med fho. syd (for); de suendske vare løben sønden omkring Boringholm och satte deris kaass att Stralsund. Wad I. 211; synden til disse bierge findis en grefft (1638). DS2 IV. 108. Jf næsts.Søndenfang, no. sydside; saa tijt som mand seer vdi søndenfang mørckt wærlig eesler at welte sig. Flemløs § 227 (= syndenfang vejrlig. WD II. 215). – Mørckt synes at skulle stå foran søndenfang, jf flgd. o.Søndenfangvejr, no. søndenvind; aff huilcke kand komme regn, mest vdi søndenfang wæir. Flem- løs - § 120 (= WD II. 172). Jf vestenf.Søndenfangvejr, no.; skal man skye alle søndenfang veyr. Bondepr 71.Søndenfangværlig, no. = frgd. o.; Flemløs § 269 (ovf. I. 659 b5). Ordene synes egne for dette skr.Søndenfjords, to. hørende hjemme sønden for - (Lim) fjorden; saavel ed søndenfiords folk, som de af Vendsyssel. Bircherod 426.Søndenland, no. sydlig landstrækning; australis regio, synden land. Etym 104; M.Søndenlands, bio. (isl sunnanlands) i den sydlige del af landet (på Island); udi Skalholt stigt her søndenlands (1551). ChrIII. Hist suppl 105; saawel sønden som norden lands. sst.Søndenlands, bio.; (1653, ovf. IV. 804 a14).Søndenvæ(d)er (-vejr), no. (isl sunnanveƀr) søndenvind; ilt skal mod ilt oc bagstack mod synden veder. PL* 86 (= syndenveder. PSO I. 491 østhen syndhen wædher. PL** nr 1077); – han lodt blæse østhen wæder oc ther til met eet syndhen wæder. Ps 7827 (FV, 1550 og 1607: synden vær; 1647: syndenvæjr; CP: synder vær); auster, synden ver. CPV; MP 295 (Etym 104: syndenvejr, syndenvind; Steph I. 48 b: synden vind); som eth milt synden vær, ther borth driffuer frost oc kuld. CP II. 303; tha thet bleste synden wer. ApG 2713 (1524 og flgd. overs.; 1647: søndenvæjr); – ComD § 56 (ovf. II. 280 b11). Jf væ(de)r.Søndenvæ(d)er, no. Jf østens.Sønder, bio. (fsv sunner) sydpå, syd; - øster oc sønder indh i K (1496). DM IV. 13. – Som no. (styret af fho.); aff nør wdj synder 10 allne (1604). KD II. 520. Fl prøver på begge arter brug ovf. III. 239 a29-36, 46, 53. Som to. sydlig; Rkr a 3v (ovf. III. 877 a50); de syndre Juder rømte ind i landet til de nordere Juder. VdS 340. Søndermere, bio. sydligere; tee øør, som sinnermeræ udh æræ. MR 1096. Jf nørmere (ovf. III. 239 b3 ff.).Sønderst, bio. 3 g. (isl sunnarst) sydligst, bio.; Affrica ær søndærst i værdæn. Luc 41; wi kunde dog icke næris saa som de i Grønland eller synderst i Arabia. ålbL 263; kircken ligger saa gottsom synderst i sognen (1638). DS2 IV. 49. – to. (fsv sunnarster); (1466). DVb 50 (ovf. III. 534 a27-28); fra CM's westerste och synderste hiørnstolpe (1604). KD II. 520; Olborrig by schal holde ferdig then østerste tingstock, Hadtzseriis then sønderste. JS II. 162; Malmøhuslehn er det synderste oc største lehn. Bernts I. 57; – dend syndreste ende af forskreffne kirke (1650). KD III. 326.Sønderhus, no. sydligste hus (længe); den synderhuss er 13 fag (1639). DS IV. 93. Egenlig vel kun sammendragning med synder, brugt som to. Lign. forb. alm. i Salling, jf FeilbO: nordstue; sønderlængde ndf.Sønderjude, no. Sønderjyde; den ordsland, som de Sønderjuder oc Nørrejuder nu beboe. Hvf I. 4; indtil Popo kom, en sønderjude Frees. HvfB b 4v. Jf Jude.Sø[u]nderjudland, no. Sønderjylland; hertuchdømet i Sundre-Jutland (1421). Antisl XIII. 111; – Erik bygynnethæ at øthæleggæ Sønderiutland. NdM V. 191; som kommer aff Landt Holsten och aff Søndre Jutland. NdM I. 314; de Angelboer vdi Sønderjudland. Hvf I. 2; II. 149; – Sønder-Jydland. WE 27; Synder Jylland. Bernts I. 170, 176; Syndre Jydlands. sst.; Synder-Jydlands. sst. 177. Jf Judland.Sønderland, no. (isl suƀrland) sydligt land; i noordoc synder-lande. Hex 29.Sønderland, no.; ved Liby-synder-land saa gaar den (ɔ: solen) ned. Raun 13.Sønderled(n)ing, no. sydpol; polus antarticus, synderleding. SmdL 5; Etym 176 (ovf. III. 240 a1; Dict: synderledning); din blanke karm begynde vil at helde fra æqvinoctial mod synderledings fælde. Hex 170.Sønderlændsk, to. hørende hjemme i et sønderland - (se d. o.); den synderlændske grif. Hex 204; den dronning synderlændsk. Hex 214 (jf ovf. 286 a38). Sønderlængde, no. sydligste længe; JS IV. 31 (ovf. II. 430 a43). Jf sønderhus.Sønderpol, no. = sønderled- (n)ing; hvad under synderpol har væred skyvlt hid til. PSB 156. Sønderpol, no.; paa hin side middellinien mod synderpolen. BrunsmK 81; naar Titan vil sønder - polen gieste. Reenb II. 172.Søndrestorm, no. stærk søndenvind; syndre-storme fnyser. Raun 43.Sønderydts, to.? en liden quie, som en sønderydts prest lodt effther sig widt Follingbro hvess bromanden (1570). DS II. 91. Sst. not. 1) forkl: sønderude fra. Vist fejl for: sønderiydts c: sønderjydsk. Den i æ Dsk sædv form er judsk, se ovf., jydiske (kalck) TR** e 4, jydsk. WE 45; Bernts II. 288. Til udeladelsen af k, jf frans, to. slutn. Sønderlig, to. sydlig; S den synderligste by ved stranden (1654). KhS II. 163. Mulig kun i 3 g, jf sønderst.Sønderlig, to. – som bio.: DgF I. 350 a (ovf. III. 207 a41).Sønderle, bio. (isl sunnarla) sydlig; 2 ager landh synnerle i S (1514). Tvd 9117-18.Sør, bio. (isl suƀr, fsv su[ö]dher) sydpå; - din vandring søør oc nøør du maat vel tiit forandre. Hex 160; – den følger du i søer. Hex 94. Mulig n påvirkning, jf n sør.Søndenf(j)ælds, bio. (n sunnanfjells); Fdg 16/2 1666 (ovf. V. 751 a48); her syndhennffelldtz i riigett (ɔ: Norge) (1535). PMA II. 85. Jf feld.Søndenom, bio. sydpå; Heg 211 (ovf. III. 240 a6).Sønderad, bio. (sv söderåt) sydpå; (1532). Tvd 2613 (ovf. V. 167 a31).Sønderaxel, no. sydpol; Raun 13 (ovf. V. 1006 b54, frgd. o. ovf. V. 751 b48). Jf l axis = pol.Sønderblæst, no. søndenvind; synder-blæsten skader dit fæmond. Raun 22.Sønderkant, no. sydside; hvad vaade synderkant for vejrlig [vil] berede. Raun 23 (= l auster I. 462), 69 (ovf. V. 294 a46); paa den sønderkant af meridianen kommer maanen. BrunsmK 278.Sønderkås, no. vejen mod syd; os synderkaasen viise. Hex 205.Syndremanneland, no. Södermanland; Rkr k 6v.Sønderside, no. (fsv sudhersidha) sydside; fiuren ligger paa søndersiide (1638). DS2 IV. 36. Sønderudad, bio. sydpå; (1479). Dahlerup 11 (ovf. II. 73 a40).