SynderlighedSynderlighed, no. – (ud)i s. ɔ: i særdeleshed, især; hans egne vdi synderlighedt (1588). DM II. 253; som vdi synderlighed elsket kircker oc skoler. Hvf IV. 392; (1606). DM I. 96; er det i synderlighed vist. Hex fort b 4; (1663). GhA II. 169; voris berømmeligste lærde mænd, i synderlighed Tychonem Brahe. GH 146; Jm 186 (ovf. IV. 181 a8); i Kjøge-vig og althen ad Kjøbenhavns siden, men i synderlighed under Skaane. PSO II. 135. Jf bes.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag