SyndSynd, no. hunk (∾ isl synd) i nuv. bet.; swa som wij haffue icke frycktet at bedriffue syndherne, tha skulle wij vdhen all blyhedh henne beckende. Mc 1-2; HM 28; CP I. 61, 11; IV. 47934; sønden paa thet hun motte bekendes, huorledes hun er sønd. Rom 713 (1524 og flgd. overs.); Mb 26v; Psb I. 55; den vdyd fornemme wij synden att hafue med seg, att hun forblinder. TH 17v; fly for synden, thi at kommer du hende for nær, da stinger hun dig. Jes Sir 212 (1550, 1607); Psd I. 147 b; den første farffue, der mand skal male synden met, naar mand vil rettelige male hende. Tdm I. 142v, 161v; II. 14 (ovf. IV 45 a42); synden er saa slem oc verstyggelig for Gud, at hun opuecker hannom til at straffe. LauritzL l 7v; vi lade icke synden raade, adlyde hende. JDV e 10v, n 8, o 2; KS 64; synden bliffver saa sterk, saa at vi maa sige om hendis vext. GHD I. 438. – flt.; at han forladher ether alle ethers syndæ. HKv 3616; AM nr. 420 8° 103 (ovf. III. 842 a8); Aaron skal bæræ there syndæ. ÆB 2 Msb 2838; sware for alle deris synde. DgF IV. 36 b (= sønder. sst. 33 a); alle synd staar i deris høyeste grad. Psd I. 77 b; – synder, se første prøvested; Tdm II. 142; PG 179; GHD I. 438. – s. og skam; PSm g 2v (ovf. u. bram). Jf VSO: synd 3). – Jf hoved- (ovf. IV. 7 a16), løgns.Synd, no. – blodig s. ɔ: grov synd; KPs 365 (ovf. III. 176 b36). Jf blodug 3) og 4). – dødelig s., se ovf. V. 199 b20. – til s. 250 b17; fuld aff verdens synd og skam. KPs 530. – være s. (sv vara synd) ɔ: v. urigtigt; Hex d 1 (ovf. III. 137 b38). Jf arve-, blod-, tale-, tankes.Syndeanger, no. (fsv synda anger) anger over synd; haffwer fanghet syndhe angher her i syn dødtz stwndh. GkS 15v. Jf anger 3).Synd(e)bedring, no. (fsv synda bätring) bod for synd; then tidh, som meg var vnt til syndbætring. HS 13823-24; gør synd bætring oc vmvænd teg. sst. 13829, 18618; gik han i øtken till at giøre syndhebæthring. GkS 83v; giordhe sith skriffthemaall oc anameth syndebethringh. sst. (her: den foreskrevne fyldestgørelse).Syndebedring, no. – giiff mek ath giøre san syndrebædringh for myne synder. T 553 37 (jf sp. b43).Syndbetjent, tm. tjent med synd; dog gik jeg, hvor hand (ɔ: djævelen) blev synd-betient. KS 142.Syndebjærg, no. masse af synd; KS 124 (ovf. II. 852 b12). Syndeblind, to. blindet af synd; hiertet, som er syndeblind. Psd I. 400 a (Naur); hvo ey er syndeblind. Naur a 2. Syndebod, no. (isl syndabot) = synd(e)bedring; faræ til then hellige graff effter synde bod. RD II. 93; hinnes lesning, som hinnæ ær sat til synde bodh. sst. 115; een stoer wildfarilse, som negter syndheboed. Gensv f 3.Syndebylt(e), no. synd som byrde; stylter med de mange synde-bylter hen ad troens trøstig vey. KS 128. Jf bylte, no. og go. Syndedamp, no. synden set som tåge; KS 19 (ovf. IV. 46 b38-39).Syndedamp, no. 2) dampende sved af skræk over s.; vil døden udpærse kaalden sveed, bort med dend synde-damp! Naur b 4v.Syndedorsk, to. sløvet af synd; det synde-dorske hierte. Naur a 2. Dorsk (svd dorsk) også i æ Dsk, jf ÆdS 142: dorske oc lade; Etym 88 (u. iners), 112 (u. bardus), 127 (u. brutus). Jf Jess 40.Syndedragere, no. syndebærer; vil oc vor syndedragere Jesus Christus nu udføre oc udbære med sig alle vore synder. ArøbT 57. Jf dragere.Synddrukken, to. gennemtrængt af synd; Naur s 3v (ovf. IV. 238 a32). Jf s(j)ød.Syndedrys, no. syndigt, svagt menneske; skal varlig vogte dig, du svage synde-drys. Naur d 1. Jf: kryster, drøs og frøsen pind. Wielandt V. 91 (endnu høres: et drys ɔ: langsomt, udueligt menneske); drøsse-pinde. sst. VI. 126; drysse ovf.Syndedyb, no. (isl syndadjúp) synden set som et dyb; naar jeg mit synde-dyb og ondskabs affgrund maaler. KS 143.Syndedåd, no. syndig gærning; blues ved min synde-daad. KPs 593.Syndedåd, no.; øes mod Guds vredes ild vand paa din synde-daad. Naur s 4.Syndedægge, no. menneske, opfødt i synd; jeg ved den ave bleven er en kællen synde-degge. KS 147. Jf dæg(ge) 2).Synddød, to. aldeles hensunken i synd. M. Jf Ef 21.Syndeembede, no. gærning for syndens skyld; er samme synde embede oc døds embede (jf 2 Kor 37) got oc vmestinde. Tavsen, 5 Msb fort 8.Syndfald, no. (fsv synda fal) brøde; der bør ingen persons anseelse at gielde i saadane groffue syndfald oc wdediske gjerninger. VdV III. nr. 17 indl. Syndfald, no. – det at falde i s.; PSO I. 19 (ovf. V. 37 a28); at dend sig forsikret veed for at giøre syndefald. KPs 428; Adams syndefald har voldt, at vi for gæft udvæler goldt. SortSk 39.Syndeflikket, to. syndeplettet; min prægtig synd-gestalt og hver syndeflikket palt. KPs 481. Jf isl syndaflekkr (ɔ: syndeplet); flæk(ke), blik, plik (u. plæk) ovf. Den anf. forkl. støttes ved Jes 646, om ordet end kunde bet.: sammenlappet ved synd, jf flikke.Syndflod, no. (t sind [sünd]fluth) i nuv. bet., fk.; en syndflod met vand. 1 Msb 617, 928; hand førde syndfloden offuer de wgudeligis verden. 2 Pet 25 (1550, 1647); KS 208 (ovf. III. 696 b11). – ik.; mand fryctet it andet syndflod. Hvf IV. 160. Jf flod 2) ovf.Syndflod, no.; – naar synde-flooder sig velter ind mangfoldelig. KS 36; af Adams skibbrud og af hin dybe syndeflod i frelste blive skal. KhS5 IV. 648 (Kingo).Syndflodbanket, to. omtumlet af syndfloden; det otte-siæled huus, den synd-flod- banked snekke. KC* a 1v. Jf søb. (u. sjø). Syndforhærdet, to. forhærdet i synd; verden, hvad er du synd-forhærdet. Naur b 4. Syndforhærdet, to.; jeg vaar syndforhærdet. AA II. 47.Syndsforladelse, no. hunk. i nuv. bet.; tha kunne inge synder hindre samme synds forladelsse, men hun altijd bliffuer. PE 28. Jf forladelse 1).Syndsforladelse, no. (fsv syndaforlatilse); PlSk k 6 (ovf. I. 590 a10); Psd I. 146 a (ovf. III. 90 a8). Syndeform, no. syndig skikkelse; hvad er ieg usle syndeform? Psd I. 372 a.Syndfristelse, no. (fsv synda frestilse) fristelse til synd; naar wi komme i syndfristelse. VdF e 5.Syndegalde, no. skade af synd; besee min syndegalde, om dend ey forgav hans blood. KPs 534; KS 129 (ovf. III. 744 a47, »synde« hører vistnok til begge o.). Jf: syndsens sukker-galde. KS 38; galle ovf.Syndegast, no. syndigt menneske; da vil mand klippe-fast modstaa hver synde-gast. KPs 441. Jf gast 2).Syndegift, no. synd set som gift; KS 129 (ovf. III. 744 a46). Syndegift, no.; da sin synde-gifft hand drak. KPs 457. Syndegiftig, to. dræbende ved synd; Satans syndegifftig pjle hafde mig om livet bragt. KS 26. Syndgrimet, to. tilsmudset af synd; mon du synd-grimed lem ey bliver lige sort. Naur p 3v. Jf grime 1). Syndegræmmelse, no. anger over synd; een daglig synde græmmilse emod fremfarne synder. PE 480; een ewig penitentze oc een daglig synde græmmilse. PE 492.Syndegækket, to. dåret af synden; jeg synde-giekked daare. KS 139. Jf gække.Syndegæld, no. (isl syndagjald, fsv synda giäld) straf (bod) for synd; fik han til syndæ gæld thæt, at han vor blind. Luc 38; thin pine worder mere 100 fool, for en thu kommer til tith synde gield (1510). NdM II. 335. Jf gjald 1).Syndegæld, no. 2) syndeskyld; flyder [øjne] for min synde-gield. KPs 433.Syndehadere, no. hader af synd; ødelegge synden oc døden, vere en syndehadere oc dræbe døden. Tdm I. 2. Jf hadere.Syndeklippe, no. = syndebjærg; saa skal din synde-klippe i haffsens dybhed slippe. KPs 448.Syndeklippe, no. 2) fristelse til s.; HørnB I. 11 (ovf. IV. 743 b9).Syndekrop, no. syndigt menneske; adskildt hand er fra hver en synde-krop, en hellig Nazareer. Naur v 3v; KPs 538 (ovf. II. 29 a39). Jf bands-, dævelskrop (ovf. I. till 53 a).Syndekvalme, no. ængstelse af synd; blant tusind syndeqvalmer hand snubler. KPs 444. Jf kvalm; see, hvordan hans kinder falme for de grumme dødsens qvalme. KPs 356.Syndelak, no. fejl på grund af synd; ieg finder ingen syndelak hos dend, i her vil spende i dødsens baand. KPs 514. Jf lak.Synde(s)løs, to. (isl syndalauss) syndfri, uden skyld; holde saadane menniske syndeløse. TSd 43; at vi syndeløsse maa vere. Psd I. 32 b; den, som er syndeløs iblant eder. Joh 87 (1607, 1647); – være syndisløs. JDV m 2. Syndesløshed, no. syndfrihed, uskyldighed; vi kand icke lefue i syndisløshed. JDV m 11v; Gvd fordrer icke en fuldkommen syndisløshed. sst. n 9.Syndemand, no. (isl syndamaƀr) synder; syndæmens lægedom ær giort aff tik. Psd I. x b; thu ær ien synde man. HS 9032 (= sv en syndogher man. 155). Første del af ordet kan være to., se u. syndug, men også i Fsv findes synda man, se Sdw. Syndemand, no.; se ovf. IV. 253 b34.Syndemon, no. lejlighed el. fortrin til synd; at bo i verdens hytte er kun et synde-mon. Psd I. 364 a. Nærmest n. Jf mon 6) og 8).Syndemøje, no. sorg over synd; udøes din synde-møye med vand udaff dit øye. KPs 447.Syndemøje, no. syndefuld m.; mit hierte luk fra verdens synde-møye. KS 45.Syndenoder, no. syndig gærning; hvor alle plager er bered for mine synde-noder. KPs 538. Jf node 2).Syndemål, no. syndemængde; saa tog du i dend fulde skaal mit vellyst-fulde syndemaal. KPs 599. Jf sv syndamått.Syndepalt, no. pjaltet, besmittet klædning (ɔ: legemet); en fattig pillegrim jeg er, som Adams syndepalter bær! KS 205. Jf palt.Syndeplet, no. besmittelse af synd; skue alle synde-plette, store syndefeyl og smaa. KS 31; naturens syndeplette i moders liv kom mig oppaa. KS 145. Jf plet.Syndeplet, no.; lood sig tvette fra alde synde - plette. LTh 226.Syndpligt, no. (fsv syndaplikt) = syndebedring; ien grym syndplict, græd oc drøfuels. HS 18620. Jf pligt.Syndeprikke, no. = syndeplet; intet kald er saa helligt, at det ikke dog kand faa en synde-prikke. KPs 428. Jf prik(ke).Syndepæl, no. mindelse om synd; da skal ingen synde-pæl støde paa min arme siæl. KPs 476. Jf 2 Kor 127.Synderej, no. færd (tid), hvor synden er virksom; her Satan sig ey glemmer udi denne synde-rey. KPs 475; – du gikst den brede vey ind i verdens synderey. Brorson, Ps ved Arlaud 44 a. Jf rej 1).Syndesky, no. synden som skjulende nåden; verdens nød en synde-sky mon være, hvor soolen Jesus giennembrød. KS 203.Syndskyldig, to. skyldig i synd; alle menniske ere besmittet oc syndskyldige (1569). KhS VI. 237; alle menniske ere wrene, besmittede oc syndskyldige. HemmLV 20. Jf KhS VI. 242 (om N Hemmingsen som affatter af fremmedartiklerne).Syndeslum, no. syndesøvn; hver siæl henfalder i dend søde synde-slum. Naur b 3. Jf slum.Syndespyd, no. synden som voldende frelseren smærte; ad dend blodig port, som mit synde-spyd har giort, til dit hierte komme maa. KS 132. Jf Joh 1934.Syndesten, no. syndebyrde; det har lettet syndestenen i min barm. KPs 432.Syndesti, no. syndig vej; KPs 338 (ovf. II. 194 b26).Syndesvamp, no. syndeskyld; du har syndsens suurhed smaget aff min fule synde-svamp. KS 130. Jf Matt 2748.Syndesår, no. (isl syndasár) skade af synd; mens mit synde-saar udfuler. KS 125, 68 (ovf. III. 761 a14).Syndesår, no.; KPs 444 (ovf. V. 578 a52); Naur a 4 (ovf. u. forlindre). Syndsæljere, no. den, som for penge tillader synd; du syndseliere faar at gøre it skarpt regenskab der for. PlV 12830. Jf sælje (u. sal(e)).Syndesøvnepryne, no. menneske, der er sløvt for sin synd; hver synde-søvne-pryne, som sover som et svin. Naur b 4. Jf søvnepryne 3) (ovf. IV. 47 a7).Syndetjenere, no. tjener for synden; da vaare Christus en syndetienere. Gal 217 (1550; CP: syndens tienere; Luther: sündendiener). Jf tjenere.Syndetræ, no. (sv syndaträl) træl af synden; giør saa du synde-træl. KPs 447. Syndetække, no. dække for synd; saa frampt att formegen offuerbærilse bliffuer icke till ett synde tecke (1561). KhS VI. 181. Jf tække.Syndetørret, to. udtørret - (ɔ: svækket) af synd; om jeg kunde væde min synde-tørred siæl med klippe-sprungne vand. KS 161.Syndevand, no. vand til bestænkelse (som tegn på renselse fra synd); du skalt stencke syndevand paa dem. 4 Msb 87 (1550, 1647; Luther: sündwasser efter Hebr.); til fraskillelsis vand, det er it synd vand (i r.: vije vand). sst. 199 (1607, 1647).Syndeve, no. = syndesår; min medfødde synde-vee. Naur, Christendomm. Genvej 60. Jf ve.Syndvendig, to. rettet på - (forbunden med) synd; saa syndvendig som kong Joachins sale hannem i skrifften tilskriffvis [Jer. 2214], saa nødvendig er denne gierning. Wallensbek 10. Jf vendig. Syndevædske, no. syndig drift; rydde siæl og krop fra verdens lyste-mad og synde-vedsker op. KS 161. Syndeværn, no. værn imod synd; closterleffnet brugett wnder een sand christen tro till een syndewærn. PE 469; ansee wij pligtt oc bod for een syndewærn oc skierm. PE 480. Jf værn.Syndagtig, to. syndig; den fromme fader, som saa kiærlig bewiste seg emod sin forwilte oc syndafftige søn. TSd 131v; denne verdens forfængelige vellyst oc syndactige gierninger. SkR cccc 4; vort syndactige kiød. Brochmand II. 176.Synde, go. (fsv synda) i nuv. bet.; ath tw ikke skulde syndhe i moth mik. 1 Msb 206 (ÆB og flgd. overs.), 399 (sst.); om hand siuff reyser om dagen søndnit emod tig. Luk 174 (1524; CP: synder); modt teg all ene haffuer ieg syndett. Ps 516 (FV og flgd. overs.; CP: syndede); Etym 670 (u. delinquo), 897 (u. pecco); Steph II. 393, 1003; KS 13 (ovf. IV. 27 b28). Syndelig, to. (isl synd(a)ligr) = syndagtig; tesse ere the, som gøre sechter, syndlige, som haffue ingen aand. Jud 18 (1524). – Rom 75 (sst., ovf. II. 851 b41-42); denne horactige oc syndelige slect. Mark 838 (CP; 1524 og flgd. overs.: søndige); T 8; Gensv b 1 (ovf. III. 734 b20); Psb II. 78; Præd 13 (= Hvf VIII. 219); TSd 220 (ovf. III. 419 a28 29); som er wskyldig i den syndelige seng. Visd 313 (1550; 1607: syndig); alle menniskis syndelige, kiødelige, wrene, fordømelige vndfangelse. TdmU z 3; straffe din ven for sin syndelig gerning. HWR 69 i r.; deris syndelige idret dennem effterladis. JDM h 11. – Som bio. ved(i) synd; naar mand det samme syndelige faar. HWR 20 ir.; naar du leffuer syndelig. Psd I. 151 a; det ene pund omgaaes de syndelig med. GHD I. 388; Gud kand dig snarlig fordømme, naar du lever syndelig. KPs 74; – dog ieg haffuer leffuett synderlig, Gud will dog aldrig forlade mig. DgF III. 115 a (formen mulig påvirket af det flgd.: Gud will ingen synders dødt).Syndelig, to. Jf us.Syndere, no. (fsv syndare) synder; enghen ær so stoor een syndere. Thotts Saml. nr 553 4° 120v; mere glede aff en syndere, som omwender sig. Luk 157 (CP og flgd. overs.; 1524: søndner, jf Matt 913; 1119 (sst.)); dig skal ske gaat, alligeuel at du end est en syndere. Jes Sir 316; ingen er saa stor en syndere. TdmU e 4v; TV 237 (u. peccator); en huer syndere kand omvende sig. JDV c 12; aldrig var nogen saa stor oc groff en syndere. RFII 408; SortH b 3v. Synderske, no. (fsv syndirska) synderinde; jek wslæ synderske bedher tek. Thotts Saml. nr 553 4° 120v; jek vslæ oc wverdige synderske. sst. 74v. – sønderindne. Luk 737 (1524; CP og flgd. overs.: synderinde).Sy[i]ndu[i]g, to. (isl syndugr) syndig; i en syndoghe mænniskes persone. HS 232; Br 23012 (ovf. II. 838 a6); NdM VI. 205 (ovf. III. 94 b2); tho at iech ær søndugh, tha skal iac tho bedæ foræ ether. HKv 3615; – PL** I. nr 993 (ovf. II. 658 a39); hoo skal kænnæ synd men tynæ weyæ. KhS I. 431 (= Ps 5115); – hon forligher synde mænniske. HS 814. Se også u. syndelig. Syndige, go. (mnt sundigen) synde; 2 Kor 117 (1524, ovf. III. 220 b44; 1550: syndede). Jf isl syndgast.Syndige, go.; thaa hand haffde søndighed. NT 1524 a 3v. Jf fors.Syndeager, no. syndig grund; din synde - ager torne bær. KPs 517. Syndearmade, no. hær af s.; fører den største synde - armade i marken mod ham. HørnB (u. å.) II. 68. Jf sp armada ɔ: krigsflåde.Syndebinde, go. binde til s.; saa du ey meer dig synde - binder fast. Naur d 4. – tm. bunden af s.; her er hand, som vil løse hver synde - bunden træl. KPs* 299 (jf syndeknyttet); – jeg finder i min barm syndbunden riiss. KPs 515; de bundne fanger hand udløser med sine baand og synde - bunden bast. Naur d 3v-4.Syndebrøde, no. (fsv syndabrut) synd; foruden synde-brøde. KPs 412; – dig, som bar min syndebrøde. EvgPsb nr 149 v 1.Syndebyld, no. skade af s.; uden jeg var uden synde - byld. Naur n 3; DP 10 (ovf. V. 432 b22). Syndebånd, no. (isl syndabönd, flt.) s. bånd; Jesus stood end for hans øye med ald verdens synde - baand. KPs 458; der Jesus bunden blev, da synde-baanden brast. Naur d 4.Syndedrift, no. 1) syndigt værk; maa du bede, Gud vil tencke ey paa din synde-drifft. Naur z 1v; Jesu kalck som hand maa dricke ud for verdens synde-drifft. sst. aa 4v. 2) syndig tilbøjelighed; skal jeg ald min synde - drift aff hierte - rood oprive. KPs 540. Jf drift 4).Syndedrøm, no. (t sündentraum) syndig d.; viger bort i synde-drømme. KS 99.Syndedynd, no. s. urenhed; Naur q 2v (ovf. IV. 904 a51). Jf s-søle ndf.Syndedækker, no. skjul for s.; din purpur røde synde-ham og blodig synde-dekker. KPs 517. Mulig flt. af s-dække, jf dække. – Jf syndetække. Syndedød, to.; Naur bb 4v (ovf. V. 969 b50).Syndeegel, no. nagende s.; min synde - egler ald din legems safft udsuer. Naur bb 2. Jf egel (I. 445 b8). Syndfangen, to. betagen af s.; end har du rom syndfangen lem! SSO (1685) 84.Syndefejl, no. syndig f.; KS 31 (ovf. IV. 252 a38).Syndefjende, no. fjende af s.; PE 374 (ovf. I. 639 a13). Syndefolk, no. syndigt menneske; hvo sicker kand bestaa blandt store synde-folck. Naur f 2v. Jf folk 3).Syndforgaldet, to. blandet med s.; se ovf. I. 633 a13.Syndefri, to. (sv syndfri) fri for s.; at hierted bliver syndefri. Psd I. 370 b.Synde(r)fuld, to. (isl syndafullr) fuld af s.; wrenestæ oc synderfullestæ. T 553 138v (jf sp. a23); – ovf. I. 51 a7; KPs 530 (ovf. I. 635 a13). Syndefuldhed, no. syndighed; deris svaghed oc vor syndefuldhed. GHD II. 264.Syndefyldt, to. fyldt med s.; DP 10 (ovf. V. 836 a22).Syndefærd, no. syndig f.; saa hand for dend synde-fær. KPs 474 (frgd. o. ovf. II. 493 a45).Syndegal, to. vild i s.; TO 170 (ovf. V. 233 b42).Syndgammel, to. gammel i s.; min synds habit, som var synd-gammel og forslit. Naur, Christendom Gienvey2 79.Syndgestalt, no. syndig skikkelse; KPs 481 (ovf. IV. 251 a35).Syndeglød, no. pinende s.; som mig kand ledske mod min synde-glød. Psd I. 400 a-b.Syndegrille, no. sorg over s.; Thrane 22 (ovf. V. 473 b23).Syndehad, no. had til s.; ErU f 2v (ovf. I. 59 b18).Syndeham, no. syndig skikkelse; bort du sorte synde-ham. KPs 481, 517 (ovf. s. 1031 a8). Jf lusteh.Syndhob, no. mængde af s.; jo større giør hand syndhoben, oc jo større blifver straffen. Hors* (1685) fort a 11.Syndehud, no. = syndeham; hvis runcken synde - hud var skiult med englesæder. Thrane 19.Syndehug, no. skade af s.; vogt dig for synde-hug, som giør et ævigt saar. Naur q 3.Syndehånd, no. syndig h.; min synde-haand en svomp met ædicken dig recker. Naur bb 2.Syndeis, no. syndig kulde; smeltes hen i vand min frosne synde-iis. Naur bb 2.Syndekar, no. kilde til s.? hvo ey bevæges til sit synde-kar at knecke. Naur s 3v.Syndeknyttet, to. bunden af s.; dend naade kand hand øse i hver synd-knyttett siæl. Naur d 3v. Jf syndebunden.Syndekrog, no. syndigt sted; lutter glæde-psalmer var i hver synde-krog. Thrane 25.Syndekrud, no. syndig væxt (ytring); græder bitterlig for sit det synde-krud. Naur g 1. Jf krud (II. 637 b52).Syndekys, no. (isl syndakoss) syndigt k.; min synde-kyss ham dræber. KPs 412 (jf sst.: jeg kysser ham med Judæ mund). Syndeland, no. syndigt l.; i Adams synde-land. KS 101.Syndelem, no. syndig fælle; Naur* 48 (ovf. I. 607 b19). Jf ovf. II. 799 a37, 50, b1.Syndelud, no. s. der volder pine; lader riset flette, som blødes i skarp synde-lud. KPs 514. Jf FeilbO III. 67 a19, 26.Syndeluft, no. luft, mættet med s.; i synde lufft at gaa er daarligt. Thrane 28.Syndelyst, no. (fsv syndaluste) syndig l.; for min synde - lyst de galde - drik ham rekker. KPs 538; naar de fra synden vil og synde-lyster vige. Naur z 1.Syndemenneske, no. syndigt m.; oppenbare syndere oc syndemænniske. HS 10917. Jf ovf. IV. 252 a17-9.Syndemyg, no. ringe s.; Naur ii 3 (ovf. III. 158 b21, jf sst. 16 f.).Syndmørk, to. formørket af s.; at den synd-mørcke siæl kand finde lyvs. Naur z 3. Syndemørkhed, no. syndefuldt mørke; dend olie, som i synde - mørckhed tindrer. Naur a 4. Syndenat, no. (t sündennacht) syndefuld n.; mod verdens syndenat de paa Guds ære tramper. Naur c 3v.Syndoffer, no. (sv syndoffer) offer for s.; brendoffer oc søndoffer wilde thu icke. Heb 108 (1524, 1550, 1647); 4 Msb 189 (T, ovf. V. 939 a2). Syndeord, no. syndigt o.; tredobbelt synde-ord tør hand af munden slippe. Naur f 3v. Syndepaltet, to. sønderreven af s.; Naur p 1 (ovf. V. 957 a11). Jf syndepalt. Syndeplage, no. (fsv syndaplagha) plage for s.; KPs 363 (ovf. u. anspænde), 408.Syndesamling, no. mængde s.; KS 18 (ovf. V. 792 a6).Syndeskalk, no. slet menneske; Thrane 24 (ovf. V. 920 b42). Jf skalk.Syndeskjul, no. dække over s.; Thrane 21 (ovf. V. 616 a3). Syndesminker, no. besmykket s.; mit ansigtes syndesminker. KPs 439.Syndesmittet, to. smittet af s.; med min syndesmitted ham. KPs 439.Syndesnare, no. (fsv syndasnara) s. snare; bevarer fra fald og synde - snarer. Psd I. 375.Syndespil, no. syndig færd; naar Gud ikke regne vil hans det daarlig syndespil. KS 34.Syndespir, no. udtryk om s. magt; tag det synde-spiir og velde, som jeg rakte dig i haand. KPs 511. Jf spir(e) 2).Syndestorm, no. s. anfald; hvor nøgne siæle krøb i læ mod syndestorm. KPs 537.Syndestraf, no. (sv syndastraff) straf for s.; den syndestraff, som de wgudelige straffes met. VdPb d 1v, g 8; aff den allerhøyeste som en well fortient syndestraff att tillades (1638). RdKl III. 264; hvad skal jeg meer til syndestraf begiære. DP 10.Syndestrikke, no. s. bånd; de syndestrikker, ham binder. KPs 437. Syndestrå, no. let opblussende s.; vore syndestraa omkring ham tender ild. Naur bb 1v. Syndesø, no. syndefyldt sted; KS 116 (ovf. I. 260 a6).Syndesød, to. sød, men syndig; for min synd-søde drick du lider tørst. Naur bb 2.Syndesøle, no. s. urenhed; min lønlig syndesøle. KS 35, 593 (ovf. V. 431 b2).Syndsølet, to. uren af s.; du bliver dog som et synd-sølet beest. Naur p 4.Syndetant, no. lille synd? ad hver en synde-tant du som en dievel green. Thrane 24.Syndetorn, no. syndig udåd; KS 129 (ovf. u. forne). Syndetrone, no. udtryk om s. herredømme; plantede min synde-throne paa dig med en torne-krone. KPs 511. Syndetrovne, go. svulme af s.; kiødet uden kaars for meget syndetrouner. Thrane 31 (rimord: houner). Jf trudne. Syndetråd, no. syndigt liv; Naur* 61 (ovf. I. 106 b18). Syndetræl, no.; jeg synde-trel, hvor ilde jeg har leved. SSO (1685) 33. – (1702). DSt 1909 39 (ovf. V. 948 a38).Syndetørst, no. syndig begæring; en naade-tørst dend vekker op og synde-tørsten demper. KPs 541; mig fra synde - tørst og onde lyster skrecke. Naur bb 2v. Syndevane, no. (fsv syndavani) syndig v.; du ey skal skaa dig skammelig ved daarlig syndevane. SortSk 89; lar lysten ey jer leede bort til lastens synde-vane. SortS 48.Syndevinkel, no. værksted for s.; det er den rette synde-winckel syndsens verkstæd. Fab 281. Jf vinkel 2).Syndevom, no. syndigt liv; eders synde - vom med idel vantro proppe. Naur n 2v.Synderinde, no. (fsv synderinna) i nuv. bet.; se ovf. IV. 253 b26; en aabenbar synderinde (1622). KhS3 III. 218; Wiel VI. 126 (ovf. V. 96 b22). Vis mere +