StrængStræng, no. hank. (∾ isl strengr) snor, reb; PL** I. nr. 189 (ovf. IV. 137 b13). – Etym 666 (u. linea). – buestræng; legge deris pile paa strengene. Ps 112 (1550, CP, 1647); strengen paa buen. Steph I. 220 a. – stræng på et instrument; CPV (u. decacordus, ovf. II. 770 b3); een psaltere, som haffuer x strenge. Ps 332 (FV og flgd. overs.); mett strenge oc pijbeleeg loffuer hanwm. Ps 1504 (FV, 1550, 1647); fides, strenge. MP 205; Etym 211 (u. chorda); – til at udvjse kunsten udkrefves instrumenter, pjber, orgeler oc strenger. BT III. 215. – tømme; tage strenger oc mundstyck mellem tenderne, som de løbske heste giøre. KP b 7. Ualm. form, jf anf. st.; PG 269: strenge. – stryge på samme s. ɔ: blive ved med det samme; ErU h 4v (ovf. IV. 169 a3). Jf sv slå alltid på samma sträng; Sdw: harpa, go. – trævl, tråd; Etym 431 (u. fibræ). Jf akkere-, langleg-, nosse-, nyre-, røg-, skurres.Stræng, no. Jf bu(g)e-, fiol-, hjarte-, klokke-, trætte- (IV. 468 b5), tømme-, ørens.Strængkalv, no. (svd strängkalv) (nyfødt) kalv med navlestrængen op til ryggen. M. På Kbhvns amt har jeg hørt advarselen ikke at slå en drægtig ko med en pisk, da den så føder en strængkalv. Jf MbD.Strængeleg, no. 1) (fsv strängialeker) spil på strængeinstrument; HS 4926 (ovf. III. 689 a2); sang oc strængeleeg bevæger os endocsaa undertjden. BT II. 39; for sorg hjelper ingen strengeleg. PSO I. 401. Mulig i bet. 2). 2) (isl strengleikr) strængeinstrument; harpe oc hackebret oc atskillige slags strengeleeg. VdS 42; Etym 435 (ovf. II. 36 b50); hent strenge leegen snart vdaff din gylden kist. TkJ a 2; – fidicula, lidet strengeleeg. Etym 435; mit strengeleeg. Psd I. 413 b. Jf ovf. II. 770 a16, b7.Strængske, no. (t strangscheide) læderskede om den øverste ende af rebskagler. M. Jf VSO: strangskee.Strængespil, no. = strængeleg 2); GkS 116v (ovf. III. 524 a18-19). Jf ovf. IV. 57 b50 ff. Strænge, go. 1) (sv stränga) sætte strænge på. M. Jf bestranget. 2) sprede (gødning)? SR II. 180 (ovf. III. 493 b1). Vel opr. lægge i smalle striber, jf MbD: streng; svd sträng; n strenda.Strænge, go. 1); DP 7 (ovf. V. 669 b20). Jf tils., sju-, trestrænget.Strængle, go. rive, skrabe sammen. M. Jf Thors* 179.Strængekugle, no. = kædekugle (se ovf.); de med strenge-kuglers skud os trengte, som et lenke-led en hvælving fast nedsprengte. Roggert, Tv Stykker Krigshist 133. Vis mere +