SmåSmå, to. (isl smár) lille; - en sma lin clut. AM 187 1625, 197 (ovf. I. t 38 a u. blå); smat salt. sst. 357; døppe bom wld eller anden smaa vld der vdi. CPL 5v (mulig l ord), 5v (ovf. III. 393 a20). – flt.; allæ smæ øø. NdM V. 182; – sma kaker. AM 187 1513; the sma pinnæ af dunet. sst 6026. – gøre (hugge, slå, støde) små ɔ: (gøre osv) i stykker, småt; giør hanum (ɔ: skarnbassen) små. AM 187 6912 (støt thæt smat sst. 927); – hand hug mig smaa. Begr 311 (1607, 1647; 1550: atskilde); M; – LyschG b 4 (ovf. u. smule go.); tage rød løg oc støde hannem smaa CPL 35. – 2 g (isl smærri); hwilker baghere, som bagher smerre brøth, æn the honum fore sighe (1443). KD I. 171; CP III. 288 (ovf. II. 781 a2); hans (ɔ: bikongens) winger ere smæerre, end kroppin tilsiger. ErF 8; (1627). DS2 VI. 294; tyndere oc smerre. FD 228 B. – 3 g (isl smæstr, fsv smä(r)- ster); the smæstæ quistæ. AM 187 206; sloss alt i sticke oc hendiss billede alder smest. CP I. 100; de »allersmæste« ulveunger, som de kunne faa. KB I. 152; the smeste børne-klocker (1682). KD VII. 23; – multicia, klede aff alder smeste traad. CPV (her: finest); – pollen, smerste sictet meel. Etym 960; vrie det end en gang det smerste du kand aff dette pulver. ålbL* 298; de 4 smærreste (1642). Wulff 218; mindst, smærst. ComO 96; de synder, som aff mennisken actis for de smerste. GHD II. 135.Små, to.; Wichm b 1 (ovf. V. 871 b3). – få; (1560). KhS VI. 91 (ovf. V. 217 b6). – (ud) i s. (sv i smått) ɔ: a) i det små; som kiøber i smaat hos kræmmere, tappere og høkkere. Fdg 10/1 1698 k 3 § 5. – b) enkeltvis; hvad har mand udi smaat om alle ting at tale? TkH 11. Jf gryne-, smæks.Småbakkelse, no. ik. bagværk på randen af fadene. M. Også i de ovf. III. 154 b23 ff anf. st. er ordet til dels brugt om bagværk, ej om det enkelte stykke. Småbede, no. mindre afgift; HJ skal til sig annamme Vor frue kirkes ganske indkomst, desligeste ganske smaabede (1619). KhS3 I. 411; smaabeede. Bernts II. 181. Opr. 2 ord, jf ovf. I. 117 b u. bede.Småbederi, no. = småbede (til præsten). M.Smådreng, no. (fsv smadränger) tjener, page; CPV (u. pedissequus); stolt M. havde en liden smaadreng. DgF III. 14 b, 213 a; II. 241 a; ved hans egen smaadreng sende hand it breff. Hvf VIII. 296; Etym 1161 (u. servulus); sette hun sin lille smaa dreng i kredsen imod en aff kongens kemper. Lysch 287.Smådævel, no. (sv smådjefvul) – hviste s. ud ɔ: bande. M. Jf ovf. III. 498 b12. Småglædes, go. have små glæder; SortS dedik 5 (ovf. III. 607 b11). Småhakke, go. hakke småt; mand maa tage hyldeblad, dem smaa hacke. SmdLb I. 52; vAph I. 623 a.Småhjælp, no. lille hjælp; hand haffde ey smaahielp behoff. Heg 60.Småhuget, to. modløs; HS 879 (ovf. III. 108 b41). Jf storhuget.Småhund, no. (isl smáhundr) lille hund; (1499). GhA V. 85 (ovf. III. 565 a1).Småhævde, go. ringeagte; de smaaheffde, foracte oc spaatte alle. SthL b 2v. Jf hævde 1), småvurde.Småknas, no. 1) konfekt. M. 2) fnat. M. Jf knas.Småknoppe, go. smågnave? vande hiord og lad den sig smaaknoppe. Raun 71 (= l pascere III. v 335). Jf svd knoppas; MbD: knubbe, gnubbe.Småknoppe, go.; vil jeg, faaret sig i vinter-huus smaaknopper. Raun 69 (= l carpere. III. v 296).Småkritte, no. mindre kvæg (får, kalve og lign.); da skal han give 2 alb. for hver hest eller øg og betale skaden, og skal markmanden have 1 alb. for 2 smaakritter (1631). JS VI. 250. Jf kreatur(e) 2).Småkræs, no. lækkeri. M. Jf kræs(e) ovf. II. 648 a8.Småkvig, no. (sv småqvick) = småkritte; SRD IV. 346 (ovf. III. 113 a48). Jf kvig.Småkvig, no.; – NkS 351d (4°) 128v (ovf. V. 788 a27).Smålandene, no. (isl smáland) mindre landstykke særlig øerne syd for Fyn og Sæland; vor 6 ugers påmindelse først var læst til Salling herredsting den 10. juli og siden til Fynbo landsting ... ti udi smaa landene skal rigens brefve anderledis lesis end udi Jylland (1604). SR I. 602; smaalande og øer. Bernts I. 2 ir. Jf Trap2 I. 10.Smålille, no. plantenavn, unifolium (ɔ: majanthemum bifolium). M. Jf lille (u. lilje) og FD 147 A: liden lilie-conval.Smålivet, to. smal i kroppen (om kvæg); dend stud, som er spitsrøvet, smaalivet og højmanket. PSO II. 11. Småmad, no. indvolde (der spises); 80 fede swyn met theris smaamadt. NdM VI. 320; Etym 1361 (ovf. III. 310 b41). Jf MbD.Småmor, no. tidsfordriv. M. Antagelsen ovf. III. 126 b3 er uret, jf LyschG l 4v: vaar det dem meget til moer oc mag.Småmore, go. fornøje. M. Jf MbOSmånudre, go. småklynke; min lille søn smaa-nudrer og ofte udi næverne af kulde-soten tudrer. Wielands DV II. 114. Jf nodre; MbD: nuddre.Småpenninge, no. (æn smápeningr) småpenge; kastendis ther vti tuo smopenninge. Lukas 212 (1524); han skal giffue for det første søm en smaapending. HVR f 4; 1156 smaapendige. HVR p 7v; stor brøst for smaa penndinge ... kandtt icke well then ene rrede sig fra thennd anden (1553). årb 1891 55. Jf pen(nin)ge.Småpluk, no. (sv småplock) småsag(er -); opborn til thold aff packer, korsbonde, kramfade oc andet smaapluck (1570). DS II. 91; minutiæ, smaa pluck. Etym 748; M. – lille mængde (ved køb); en voel sild gialt 6 ß, naar smaapluck aff stackel schulle kiøbis (1598). JS V. 78; – tysken eller theris drenge icke schulle maa kiøbe smør, woste, egh eller gryun y smaapluck (1550). JS II. 127. Jf pluk.Småpokker, no. (n smaapoka) småkopper; Etym 1388 (ovf. I. 108 u. børnepokker); pokker, smaapokker, meslinger, sprinkler. PG 197; M. Jf pokker.Smaredsel, no. (n smaareidsla) mindre ydelse, forsyning; gaff ieg for øll och mad och anden smaredtzell 12 dl. (1629). DS V. 72. – særlig som afgift; offer, siælegaffue oc annen smaretzlæ. DC 181. Endnu brugeligt. Jf redsel.Småsamle, go. samle lidt efter lidt; dendne blodig kriig, i huilcken os fratagis det vi smaasamblede med møje mangen tid. Pros 442; M. Småsanke, go. = småsamle; libare aliquid, smaasancke sig noget. Etym 655; Steph II. 847; M. Jf sanke 1). Småsendes, go. småskænde; murmurillo, smaa knurer, smaa sendes. Etym 790. Jf sende. Småsind(e), no. = smådreng; swo mange smasinde som och behoff gørs (1483). GhA II. 53 (= smaaswene, se not. sst.); Jenss myn herres smasind (1487). DM4 I. 78; myn herres smasinder (1486). DM4 I. 75, 89, 174. Jf hofs.Småsinke, no. lille skoledreng; i det øfrige vil jeg hafve hannem henvijst til smaasinkerne i Upsal, at de binder uglen paa præsidenten, fordi hand ey med forstand haffver læst de Svenskis naun-oprindelse. KV a 2 ir. Jf sinke.Småskat, no. lille afgift; aldrig nogen andræ haffuer bewaret seg meth forne gordæ ... smaaskat, aarbeyt eller nogen andræ opbørsæll aff them (1509). KhS IV. 533. Småskjorte, no. lille skjorte; hand haffde paa en rød skarlagens vulden skiorte oc en smaa skiorte aff Hollands lerit. Hvf VII. 206.Småskuld, no. lille afgift; (1550). KhS IV. 540 (ovf. III. 521 b18). Jf skyld 2).Småsprog, no. spåner - (og lign.) til at tænde ild med. M. Jf sprog.Småsvend, no. (isl smásveinn) 1) yngling; vnghe drenge ællær smaswennæ. 2 Msb 245 (ÆB; 1550: vnge karle; Vulg: juvenes). 2) = smådreng, se ovf.; ær han smo suend, worde hudstrøghen. Rsv* V. 26; smaswen ællær thiænere. 2 Msb 3311 (ÆB; T, 1550: vnge tiænere); (1492). DM3 III. 102; (1515). WlK 29 (ovf. III. 702 b6), er thet af smaa suenne, tha schulle the foruises af gorden, er thet af drengene, tha schulle the myste huden. NdM I. 309; sagde och keyseren tieniste for en smaaswend. CP V. 17919; DgF II. 232 a; III. 256 b; 3) (svd småsven) midlertidig opvarter, skaffer (ved bryllup); dertill (ɔ: til bryllup) embitzmendt, som ere kiøgemestere, kiellersuendt och smaasuenne. Rsv* V. 533-34 (i et hdskr tilføjes: oc andre forgangsfolck, se not 63); smaasuenne vdi brylluper, camilli. Dict; M. Jf rede-, rides.Småsybbe, go. drikke i små drag; sorbillo, smaa sybber. Etym 1194 (Steph II. 1291: smaa-søber. Jf sybe (u. sube).Småtold, no. told af mindre genstande (enkelte stykker); vore undersaate met samme smaatold besvergis (1577). Secher, Corp. const. II. 78; saaledis bleff oppeboren smaatolden. Hvf III. 224.Småtyfte, go. småstjæle, rapse; furcillo, tyffter, eller smaatyffter. Etym 500; M.Småtyfte, go.; forkl. uret, jf ovf. IV. 409 b7.Småvorde, go. ringeagte; alle quindes personer at forhaane oc smaauorde. Hasenmüller l 6. Jf vurde, småhævde.Småært, no. et slags mindre ært (l pisum minus, ochra, ervia). M. Efter Nemnich II. 995 er p. ochrus (ervilia) forskællig fra p. minus (sst. 996).Småøjen, no. laveste øjne på tærninger. M. Jf øge.Små, go. 1) gøre mindre, formindske. M. 2) (isl smá) håne; thu hawer megh sa sare smodh. RD I. 39 (= forsmod. RD II. 167).Små, go. Jf forsmå.Småhed, no. (fsv smahet, mnt smaheit) hån; thu giør oss wore naboers smaahedt. Ps 4414 (FV; CP, 1550: skendzel); 3526; 11922 (ovf. III. 97 b19, 42); embedett till stor smaahed. PE 365; riget til stor haan oc smaahed. Hvf IV. 635.Smålig(en), bio. 1) småt, i små stykker; diffringo, smaalig bryder. Etym 477, 748 (u. minutatim), 857 (u. exosso); smaalig pulverizerit. ålbL* 176; stegt brød, smaalig som en finger skaaren. Holst V. 152; – elido, smaale slaar, smaale knuser, smaaleslaa benene med itt hiul. Etym 622. 2) småt, svagt; spurren tidrer oc siunger smaaligen. ComD § 160. 3) i det enkelte, nøjagtig; enucleate, smaaligen, grandgiffueligen. Etym 833; hvor trolig og smaalig jeg haver dig tient. AB I. 271 b, 273 a. 4) stykkevis, vedholdende; emendico, tigger en noget aff, beder smaaligen om noget. Etym 732 (jf errata); om forladelse anholder smaaligen. AB II. 184; raabe smaaligen paa fred. AB II. 248. Jf isl smáligr, to., n smaalege.Småling, no. (isl smælingr) småmand. M. Småne, no. = småsvend 3). M. Jf MbD.Småne, no.; smanner eller smaa-suenne, som tienne for borde. HelvM I. 79.Smæling, no. dværg. M. Smæling, se ovf. IV. 12 a30.Smøne, no. = småne. M.Småbande, go. bande småt; hvor smaa - banded hand i hiertets skiulte sted. DP 31.Småbjærg, no. lille bakke; nogle smaabierge (1638). DS2 IV. 51.Småblommet, to. havende s. blommer (figurer). M.Småblæse, go. blæse svagt. M.Småbrød, no. fint b.; MP 129 (u. panis primarius); Steph I. 135 a; bage rugbrød og smaabrød (1665). Hüb II. 305. Forkl sst.: sigtebrød (jf M), stemmer med nt kleenbrod. BW II. 801. Småbusk, no. lille b.Småbæk, no. lille bæk; VdS 23 (ovf. I. 659 b21).Småbær, no. lille b. M.Småbørn, no. (isl smábarn) s. børn. M. Jf MbO.Småfugl, no. (isl smáfugl) lille f.; ChrIV* I. 412 (ovf. III. 404 b4); M.Smågreb, no. lille kneb; vandt han noget ved allehaande smaagreb. GFK 51. Jf grib 4).Smågræde, go. græde svagt; saed oc smaa græd. Jm 189; M.Smågæld, no. i nuv. bet. M.Smågærning, no. lille værk (bog); T 8 211v a (ovf. V. 880 a41); M.Småhoste, no. svag h.; Etym 1375 (ovf. V. 333 a25).Småhoste, go. hoste af og til. M.Småhug, no. lille h. M.Småhugget, to. hugget s. M.Småhændet, to. (svd småhåndt) havende s. hænder. M.Småjord, no. (æn smájörƀ) lille jordstykke; af smaajord eller »styffjordt« haver kirken 1 pund 11 skp. (1563). KhS4 II. 285.Småklat, no. – i s. ɔ: klatvis. M.Småknur, no. s. knur; Dict (= murmurillum). Småknurre, go. knurre s.; Dict (= murmurillo).Småknuse, go. knuse s.; Dict (= elido); jf ovf. IV. 12 a13.Småkoge, go. k. svagt. M.Småkopper, no.; se ovf. u. børnepokker (I. 108 a).Småkorn, no. (isl smákorn) i nuv. bet. M.Småkort, no. flt.; lave k. (i spil). M.Småkram, no. i nuv. bet.; en hob smaakram, allehaande smaa varer (1578). DS2 VI. 328; DrH* 20 (ovf. V. 498 a41). Småkræmmeri, no. = frgd. o.; adskilligt småkræmeri (1640). Kinch II. 836. Jf kræmmeri 2) (II. 614 b20).Småkrat, no. lille k. M.Småkryderi, no. småt k. M.Småkræ, no. (sv småkräk) fjerkræ; skal nyde på voris fellet alt hans småkræe af alle slags (1706). Bjerge og Søegaard, Vider I. 375; – sveldter Drude smaakræ ude. LTh 233.Småland, no.; Ølandh och andhræ smolandh. Rkr* v 1300-1, 2041 (= smaa landh. Rkr e 3v, i 3, smaaland. sst. l 6); LyschT a 2 (ovf. IV. 857 a43); – som vdi Siæland boe oc vdi Smaalandene lige saa. LyschC b 31.Smålatter, no. lille l. M.Småle, go. (sv småle) le s.; sagde intet smaa loe. Jm 143; M. Smålede, go. lede nøje. M.Smålefle, go. have små kærlighedsforbindelser; har han end før smaaleflet lidt, saa har jeg dog det snibrom frit. DDk III. 322. Småleg, no. (isl smáleikr) lille l. M.Smålemslå, go. slå s.; Cold v 4 (ovf. V. 747 a9). Jf limslå (II. 800 a4).Smålemmet, to. havende s. lemmer. M. Jf storl. ndf.Småler, no. findelt l. M.Småljus, no. smålys; (1496). NTH I. 450 (ovf. IV. 25 b39); – smålys. M. Smålyve, go. lyve s. M.Smålænges, go. længes s. M. Småløgn, no. lille l. M.Småmundet, to. havende lille mund; du fanger og smaa-mundede karutser. Naur i Frølund, Holstebro 204; jo større stycker kiød smaa munded orm aff-filer. Naur hh 3. Småmønt, no. (sv småmynt) i nuv. bet.; lade vdi smaa mynt formynte trediffue specie daler. Fdg 10/10 1629; Fdg 10/1 1666 (ovf. V. 377 b21); M.Smånyne, go. nynne s.; Wiel VI. 193 (ovf. IV. 458 a50); M. Jf nyne.Smånøde, go. nøde smålig. M. Småplukke, go. plukke s. M.Småpløje, go. pløje let; GH 189 (ovf. III. 354 b32).Småpurgering, no. let p. M.Småredsel, no.; – (1654). KhS II. 176 (ovf. II. 204 b25).Småregn, no. (isl smáregn) svag r.; T Brahe Db 135 (ovf. V. 739 b16); Steph I. 49 b (= pluvia tenuis); mulig 2 o.Småregne, go. regne s. M.Småreven, to. reven i s. stykker; Dict (= cortex deterrime derasus).Småris, no. (isl smáhrís) småkrat. M.Småråd, no. husråd. M. Småsag, no. (isl smásök, sv småsak) lille s.; SortS ttbl (ovf. III. X b).Småsalt, no. fint s. M.Småsand, no. fint sand; Etym 81 (u. arenula); NL 43.Småsjunge, se småsynge ndf.Småskalk, no. skælm. M. Småskemt, no. let spøg. M.Småskrift, no. lille s. (bogstaver). M. Småskænde, go. skænde s. M.Småskære, go. skære s.; mand skal tage peberrod oc smaa skære den. SmdLb I. 134; smaaskaarne mandel. Holst V. 172; smaaskaaren byncke. WD II. 292. Småsmile, go. smile lidt. M.Småsnak, no. i nuv. bet. M.Småsnakke, go. i nuv. bet. M.Småsnavs, no. i nuv. bet. M.Småsne, go. sne s. M.Småsorg, no. lille s. M.Småsove, go. sove halvt. M.Småsten, no. (isl smásteinn) lille s.; scrupus, smaa steen vdi skoe. Etym 1126, 1322 (u. tessera); ComD 84; NL 1586 (ovf. III. 184 a20, 24).Småstribet, to. smalstribet. M.Småstykke, no. lille s.; ålbL 142 (ovf. II. 110 a1).Småstøde, go. støde s.; SmdLb I. 52; III. 21v, 134 (ovf. V. 480 a5, 366 b50, 418 a14); Etym 1369 (u. contundo; Steph II. 340: støder smaat).Småsynge, go. synge s.; Etym 157 (u. cantillo; Dict: smaa siunger).Småtarme, no. (isl smáþ;armar) tyndtarme; ComD § 277 (ovf. II. 619 a32); NL 637 (u. ilia).Småtingest, no. småting; 1 lidet skrin med skruer, nøgle og anden smaatingest udi (1604). BlomA 343.Småtravende, to. travende s. M. Småtryk, no. fin tryk. M.Småtrå(d), no. (fsv smathradher) fin t. M. Småtræsk, to. noget t. M.Småtyv, no. t. i det små. M.Småtyg, no. undertøj; Jm 70 (ovf. IV. 564 b36).Småtærende, to. spisende lidt. M.Småvidje, no. pileart salix Lapponum. M. Jf Nemn II 1201.Småvægt, no. i nuv. bet.; (1480). Rsv* V. 284 (ovf. u. adskillig, bio.); som vd veye noget met skaale pund eller anden smaa vect. CP II. 108.Småøjet, to. havende små ø.; SmdL 53 (u. lippus); Etym 836 (ovf. V. 395 b12).Smålig, to. ydmyg (forknyt); brev med smaalig bøn om hielp. AB II. 23. Således mulig ovf. IV. 12 a23 f. Vis mere +