SløvSløv (slev), to. (isl sljór, sv slö, ags slav, e slow) i nuv. bet.; iernet bliffuer sløfft. Præd 1010 (1607, 1647); Etym 556 (u. hebes); NL 567, 1956; hebeo, er sløff. Etym 557; Steph II. 663; – obtusa falx, slev segel. Etym 1369 (også u. retusus. sst.). Jf isl slær, mht sle; slev ovf.Sløvagtighed, no. sløvhed; TVd 1 (ovf. III. 886 b15).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag