SløvSløv, to. (isl slœgr, fsv slögher) kunstfærdig, god; hannd haffuer 2 hennder saa sløffue. DgF I. 112 a; hun haadde thuo hinder saa sløffue. DgF I. 224 b; skuodde dieris wabenn weell sløffue. DgF I. 103 a; IV. 648 b, jf not. 82 sst.; – ieg haffde løckenn saa sløffue. DgF II. 166 a (= skieeben saa blidde. sst. 160 a). Jf MbD.; hånds. (u. hand), slev(en), ovf., se sligned (u. sleg).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag