SkærmSkærm, no. (fsv skärmber, mnt scherm) 1) bjælkevæg, palisaderække; castra, skerm, som heer liger y. CPV; castrametor, at gøre skerm. CPV; modt samme stad kom een konge og belagde hanwm, bygde skerm oc lægre. KhS IV. 794; – mur plancker, bulwerck eller annet sckerm. SmdH 27v (ik. i Nt); – haffdhe the giordh for them alsom sterkeste skørm af trawerk. Tyrk a 3; skørmen. sst. a 3v; lod mesteren gøre eth skørm aff grøne træ. sst. b 1; – Calmars stad met skiermer, skantzer oc alle tilbehøringe. Hvf VI. 252 (= sv skerminge. Had II. 407). 2) værn; till een skerm oc forwarssill modt syndt. PE 247; hand tog i sin kongelig værn oc skerm kircken. VdV II. nr. 16 v 11. Jf ljuses.Skærm, no. 1) – flt.; Tyrk b 1 (ovf. II. 146 a18).Skær(m)brækker, no. (mnt schermbreker) et slags svært skyts; 8 skerm brækere oc 11 kammer (1454). KD IV. 51; (1487). DM3 II. 14 (ovf. u. føgler); (1530). DM4 II. 8 (ovf. II. 279 b39); 4 eisernn skermbrechere (1564). DS2 II. 189; – skierbrecker aff iern (1564). DM III. 217. Jf årb 1872. 247 not; Blom 119ff, 147, 172. Skærmbrækkerhovedstykke, no. svær skærmbrækker; (1530, 1538). Blom 119 not 3. Jf hovedstykke.Skærmbrækkerpibe, no. rør til en skærmbrækker; (1602). Blom 147. Skærmbræt, no. (mnt schermbret) 1) i nuv. bet.; Etym 936 (u. pluteus); om Gud ej alle siider dem (ɔ: øjnene) hafd' et skærm-bret sat, et bulverk. Hex 254; (1645). Or* II. 229; (1650). DS II. 201. 2)? DM3 I. 120 (ovf. II. 710 a10). Mon ikke et slags halskrave, jf Dief: focale, scermbret. Skærmbræt, no. 2); efter NyrS I. 641 læses: kyøller, staffwe; sst. II. 579 henføres skermbret til våben. Skærmhat, no. (t schirmhut) hat med bred skygge; Etym 1458; M.Skærmmus, no. ? Hos M forkl.: en fisk, der menes at vise hvalen vej, musculus. Er det balæna musculus?Skærmskilt, no. et halvtag? (1584). DS V. 168 (ovf. II. 304 b4). Jf t schirmschild.Skærmstad, no. en by, der er fristed for skyldnere (Fredericia, jf Fdg 11/3 1682 § 22, 30/3 1689). M.Skærme (skirme), go. (fsv skärma, skirma, mnt schermen) 1) fægte; rende och stynge, hugge och skerme. CP V. 45228; TVd 138v (ovf. u. figte); at skerme oc fickte monne ey skade. Bredal 1418; det staar bedre at skerme met haanden, end met munden. VdS 100; (= l confligendum, frgd. o. ovf. III. 790 b18); Heg 213 (ovf. u. figte). der skerme 2 blinde sammen. PSO II. 127; – han skirmede fast a badæ hænder. RD II. 258 (= skiermedhæ. RD I. 160). 2) kæmpe, skermedhe paa Brwnkebergh och finghe then Helghensholm och skermedhe hart in fore stadzsens port. DC 152; dimico, ath skerme. CPV (mulig i bet. 1)); – hwilkæ som skyrmæ, ællær stridhe amoth edher. ÆB 4 Msb 109; han skirmær ællær fiktær for edhær amoth wwinnæne. ÆB 5 Msb 204. Jf be-, fors.Skærmehjælm, no. dækkende hjælm; sin bue, skerme-hielm. Raun 71.Skærmekunst, no. fægtegreb, finte; thoo, der fichte om liffuet, oc den ene bruger nogen trerskhed eller skermekonst oc der med forrasker den anden. TSd 187v. Jf kunst 2).Skærmmester, no. (t schirmmeister) fægtemester. M.Skærmskole, no. fægteskole. M. Skærme(r)slag, no. (mnt schermslach, ht schirmschlag) = skærmekunst; ieg veed end nu en skermeslag, met huilcken ieg hugger for oc bag. Heg 236; – hand hug den gamle H alt met it skermer slag. VdV I. nr 10 v 10; PSO II. y 8v. Skærmerslag, no. – korstegn (som værgende, håndspålæggelse?); verba exorcismi simpliciter recitantur foruden ald skermerslag (1580). RdKl II. 317 (skarmeslag sst.). Jf SchuL IV. 79 b9.Skærmelse, no. 1) fægtning; CPV (ovf u. figtelse). 2) forsvar. M. Jf bes. Skærm- elsested, no. fristed; asylum, frjsted, skermelse sted. Etym 93.Skærmen, no. (fsv skirman) = skærmelse 1); vigfimme, det er ficten oc skiærmen. ClS 111.Skærmere, no. (fsv skärmare, mnt schermer) fægter, kæmpe; han slo een skærmeræ i hiæl. NdM V. 169; CPV (u. dimicator, gladiator); SmdH 32v (= pugillator); TVd 138v (ovf. III. 121 a22); de waare baade tho gode skermere. CP V. 16914, athleta, kempe eller skiermere. SmdL 438.Skermeri, no. = skærmelse 1); dimicatorius, som hør til skermery. CPV (også u. gladiatura).Skæ[a]rmy(t)s, no. (it scaramuccia (-o), schermuggio, t scharmütz) kamp; desse try parthi skøde, kaste oc hulle skiermyss med huerandre. TdmH b 2; denne haarde og langvarige skærmys. VdSv 162; skærmysz, equestris pugna. Dict; – bleff hardt skarmüss. DS2 II. 199 (jf sst. 1855 f. n.); skermüdtz. sst. 194. – flt.; naar nogen bleff indlockit aff schermytze for ner vnder byen. Hvf VIII. 40; skermytze for Lybke. Hvf IX. aaa 4v; hold de idelige skermysse vnder sig selff. Lysch 56; de Holster haffde mange skiermytzer met de Ditmerske. Hvf IV. 165; krigs-folcket indbyrdis paa skærmysser oc ellers jdeligen spottede oc drack hin anden atskillige foractelige gloser til. RFII 205.Skærmy(t)se, go. (mnt schermutzen) kæmpe; sætte hand fast effter dennem at skermysse met dennem. VdS 314; met huilcke hand skermytzer, oc dræber en stor part aff dennem. Hvf I. ss 2v; skærmysser, velitor. Dict; de rede omkring Nordmendenis orden oc ring oc skiermyssede. ClS 374. – ødelægge i kamp?; scantzen (ɔ: Swentzsken?) ophuggede och skarmütze woris wogenn. DS2 II. 194.Skæ[a]rmytsel, no. (sv skärmytsel, t scharmützel) = skærmy(t)s; skede ett hardt skarmüsell. DS2 II. 198; huad vdi felt slactinge, skarmytzel oc ellers bliffuer vundit. Hvf VIII. 26; vdi huilcken skarmytzel denne E bleff dræbt. HelvE oooo 3v; – equestris pugna, rytterslag, skærmytzell. Etym 363; – mange skiermytzel. Hvf II. 88.Skærmytsele, go. (sv skärmytsla, t scharmützeln) = skærmy(t)se; bleff skarmützelldt. DS2 II. 194 ... bleff skarmützeldt mett the Swendtzske. sst. – velitor, skærmytzeler. Etym 1399.Skærmytsele, go.; drog naagel aff vaarre rytter til tom oc ville skermyssled met tom (1565). RdM2 I. 731.Skærmy(t)sen, no. = skærmy(t)s; noer ssom the skulle goo wdi noghen faerligh skiermysen. T 17; wdi eth slag eller skiermyssen wære orsage tiill att komme nogenn tiill att fly. ChrIII Hist II. 548; effter lang skyden oc skiermytzen. Hvf VIII. 114.Skærmy(t)sen, no.; velitatio, skørmytzen. MP 98.Skæ[a]rmy(t)sere, go. (t scharm[u]ützieren) = skærmy(t)se; skermysere og øfve dennem udi allehaande krigsbrug. DgF I. 38; ere der udfaldne af byen nogle ryttere, som skermytzerte med vore folk (1611). NdM II. 12; (1627). AA II. 145; haver med kongen paa 3 dages tid skjærmydseret og i et »offentligt« slag hans armee ganske adspredt (1656). DS III. 207; skjermyserede vores folk imod Svensken (1659). Museum 1896. I. 41; skermysserede den heele dag mod borgerne, RFII 103; – skjermuserede Svensken med vores (1659). Museum 1896. I. 45. – særlig om småkampe; efterdi hand havde liid stoor skade paa skib og folk, skærmyserede hand ikkun med de svenske efter lejligheden. VdSv 47; at skermydsere, slaais med et parthi aff krigsfolcket. ComO 438; – de let-vebnede soldater begynder gemeenligen striden, i det de skarmydsserer. ComD § 711.Skærmyssering, no. = skærmy(t)s; enhver hær efter en ringe skermysering droog i sit behold for sig. VdS 189.Skærmys(n)ing, no. = skærmy(t)s; hulde nogle aff skytterne skermysning met dennem. VdS 475; gaff sig paa skiermissing met hans folck. VdS 321.Skærmbrækkerkammer, no. kammer (se ovf. bet. 3)) til en s.; 7 skjerenbrækkerkammere (1613). NVS hist-fil kl (1905) III. 30. Vis mere +