SkuggeSkugge (skygge), no.
1) hank (∾ isl skuggi) skygge (ved, at lyset hindres); thet [ær] æn skuggæ ... hwar kommer thet til, ath han tages stunnum borth. Luc 53; skuggen ... hand skal gaa ti trapper tilbage. 2 Kg 2010; – alle thing forginge sosom skugge. HS 775; Br 16515; roær wndhær myn skwggæ. Dom 915 (ÆB, 1550, 1607; 1647: skygge); CPV (u. vmbella); en skugge oc tegen til nadens stol. Heb 95 (1524); et glaffuend 12 fødder langt strecker syn skugge wd 18 fødder langt. Laurits f 4v; VdS 43; opacus, det, som skugger eller er i skugge. Etym 843; maae boe udi den almæctigis skugge. Hex b 3; BT I. 72; som faaret, der frykter for sin egen skugge. PSO II. 95; hand skuer ildens skugge. Lucoppidan a 8 (skygge. sst. b 2v). – Gutz skyggæ. MR 3211; vmbraticus, som hør til skygge. CPV; wndher een christhen friihedtz sckygghæ. Gensv f 4v; dødsens skygge. TP f 6v; Heg 42 (ovf. III. 607 a49); Etym 1458 (u. umbra); den mørcke skygge. BT III. 78; – nemoralis vmbra, skigge i skowen. CPV.
2) ik.; skygge til en hovedbedækning; et skygge der tiill (ɔ: til en hue) offuenn omkring skyggit 12 demanther (1578). DS2 VI. 171. Jf sv skygd, skygge. – Jf Bl I. 14; kvinde-, måne-, over-, piske-, ruttes. Skugge, no.
1); HS 17533 (ovf. IV. 897 b31); j form.
2); BrunsmK 324 (ovf. V. 827 b15). Jf eld-, hat-, luft-, svinde-, vandre-, vinges.Skyggefigter, no. fægter, der kæmper i blinde (andabata). M. Jf figtere. Skyggefjæl, no. vandbræt over vinduer. M.Skuggefuld, to. skyggefuld; den skugge-fulde lind. Hex 119; nogle (ɔ: træer) ere skugge-fulde oc skugger. ComD § 112.Skuggeland, no. mørkt land; dødsens skugge-land. Naur a 4. Jf: dødsens skugges land. Job 1021 (1607).Skyggely, no. skyggefuldt sted; da mand ved sødest søvn i skygge-ly kand rue. Raun 18.Skuggeræd, to. (sv skuggrädd) let at skræmme, frygtsom; ComD § 885 (ovf. II. 554 a51 = l effœminate trepidus); M.Skuggeræd, to.; – hand var ey skyggeredd, hand kunde taale skudd. GI 97.Skugagtig, to. mørk, ugennemsigtig; hvorfore somme (ɔ: genstande) ere giennem sictige, somme skug-actige. ComD § 769 (= l opaca, t schattechtig).Skygge (skugge), go. (isl skyggja, sv skugga) skygge; adumbro, at skygge. CPV; Etym 1459; Steph II. 64; – Etym 843 (ovf. u. skugge, no.); snyd liuset, ad ey taanden skugger. ComD § 745. – s. sig. ɔ: tegne sig, spejle sig; hvor mangen bygnings borg sig skygged i det blaae. DP 36. Jf be-, om-, overs.Skygge, go. – dække; er thz icke nock att skugge oc smøcke seg for menneskens øgne oc høggle. ScrochF 10v.Skyggelig, to. hørende hjemme i skyggen; CPV (u. vmbratilis).Skyggelig, to. – skyggeagtig; falskth liiff oc gienstridugth oc skuggeligth liiff. GkS 26. Jf øgnes.Skyggehat, no. hat med (bred) s.; MP 80 (u. petasus); Etym 922; Steph I. 179 b.Skyggekvist, no. skyggende k.; sees den skygge-qvist af blade rig at være. Raun 11.Skyggeland, no.; i dødens skygge - land. DV IV. 290.Skyggerig, to. (sv skuggrik) skyggefuld; SF 17 (ovf. III. 487 a19).Skuggeskildre, go. male med s.; [træer], som solen har forgyldt og skugge-skildret. Wiel XI. 470. Jf skildre.Skuggeskov, no. skyggefuld s.; Raun 71 (ovf. V. 664 b6). Skyggetøj, no. blændværk; din lyst (det skygge-tøy) har meer end trældom nok. DV IV. 298.Skyggevis, bio. som en s.; hver, dem skygge-viis igiennem glasset seer. Wiel XII. 527.Skugget, to. forsynet med s.; SortS 70 (ovf. V. 748 b44).