SkotiljeSkotilje, no. (æn skutþ;ilja, mnt schottilie) bræddebeklædning, panel; laqueare, hane bielke eller klednig eller skotilyet vnder bielke. CPV; bilke eller klæding eller skotilie vnder bielke, laquear, trabs, laquearium. SmdH 12v. Jf isl skjaldþ;ili, n skjeldtile, til(j)e ndf. Ordet synes fra Nord. trængt ind i Nt, hvor det er vanskeligt at forklare, jf SchuL.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag