SetteSette, talo. (æn sétti, æsv sætti) sjette; aar thusænd firæhundreth pa thet sætæ aar (1406). DoB 235; pa sette samfelde steffnæ. Suhm I. 2. 51; thet settæ trin. HS 430; NdM I. 160; Rkr o 2v; thet sættæ tegen. Dommed a 2v; (1533). NdM II. 249; af huilche sex gaarde er prestens den sette (1638). DS2 IV. 69. – siætte. ÆB 7, 122, 222; siette. NT 1524: som kapiteloverskr (sette i Luk); thend siette engel. åb 1612 (1524 og flgd. overs.).Sette, talo. Jf halvs., sexte ndf.Sjettepenge, no. afgift af ejendom, der føres ud af riget; byens part siettepenge (1620). KD I. 625, 628; uden nogen tiende eller siette pengis erlæggelse til kongen oc byen at forreyse (1643). Rsv* IV. 422; saa fremt hand giør forsikkring, at samme arv ej af riget skal blive udført, bør hand være frj for siette og tiende pengis erleggelse. DL 5-2-79.Sjettende, talo. sextende; det siettende capittel. SmdLb I. 19.Sjettende, talo.; åb 16 overskr (1524; CP: sextende). S(j)etting, no. (æn séttungr) sjettedel (brugt som mål); en stettingh ior. DD 67 (vistnok skrivfejl); 17 settinger iordt (1574). Rsv III. 248; Hvf V. b 4 (ovf. III. 559 b13); – særlig 12 skæppe; saa der ganger sex strugen skepper i tønden oc tolff strugen settinger eller halff skepper. ChrIVL købeb k 29. I denne bet. vist n, jf Bernts III. 332; IV. 517, 521; Aasen.Settingsager, no. sjettedelen af en hel gårds jord? JP haffuer pløgitt aff ER's jordtt och indtill settinges ager (1559). Rsv I. 261. Mulig en ager, i hvilken kan sås en setting sæd, jf fsv siättungsland.Settingsmål, no. mål efter settinger; Viborgeller sættingsm[aal]. Bernts IV. 497.Settingskæppe, no. skæppe, der bruges ved settingsmål; en setting skjæppe. DVb 345.Settingsørte, no. en ørte efter settingsmål; skylder aarligen sex settings ørte korn (1529). DVb 170. I angivelsen af settingsmålet Bernts IV. 497 forekommer: ørte, jf d. o.Settingsdommere, no. herredsfoged; hafuer huer treding sin prowest oc 2 settings eller herritzdommere. Strelov 3 (om Gotland).