RorRor, no. (fsv rodher, mnt roder) 1) i nuv. bet.; TV 90; (u. clavus) NL 162; (CPV: styre paa skib), 567 (u. gubernaculum); Etym 543: skibsroer. Ordet synes sent i brug, jf styre og Aasen: ror 6). – stå et glas til r., se ovf. II. 52 a9 ff. Jf Sdw II. 268 a-b. 2) støder, stødestang; instrumentum tinctorum, quo pannos inficiendos demergunt, roer, roerstang. Etym 1364. Jf maltr.Ror(s)gab, no. hullet, hvori roret sidder; the wille sette flere ackere vd aff rorsgaffuid. ApG 2730 (1524). – rorgab. M.Rorhage, no. (sv rorhake) hage på rorets inderkant (til at fastgøres i rorløkkerne). – en roerhage, en roerlykke. LA 42; M. Jf MO.Rorhænding, no. rorpind, håndtag på et ror; gubernaculi nautici manubrium, roerhending eller speger. Etym 230; NL 162; Werner I. 564. Jf hænding ovf. II. 156 a.Rorløkke, no. øje (i bagstavnen), i hvilket rorhagen sættes; sticker hand saa mange søm, som kunde gaa udi roerlyckerne ... smelter bly oc gyder det udi roer-lyckerne. Debes 217; LA 42 (ovf. u. rorhage); sst. 42 (ovf. III. 185 b20). Jf isl lykkja, nuv. løkke, også i æ. Dsk, jf PSO II. 188: lykken er god, uden hun er om halsen; Dict: lyckeknude. Jf MO.Rorløs, to. (t ruderlos), uden ror; PSO II. 27 (ovf. II. 552 a8).Rorløs, to.; HenrW II. 254 (ovf. V. 855 b22).Rorstang, no. = rorhænding. M. Rorstok, no. (t ruderstock) = rorhænding; ansa gubernaculi, roerstock eller speger. Etym 64; Werner I. 230. Ror(s)told, no. (t ruderzoll) skibsafgift; rortold aff Danske (1494). Hans. Geschichtsquellen IV. anh. 117; udlenske skibe gifve rorstold udi vort rige af hver lest to skil. dansk. Fdg. 3/2 1625 § 1; udgik en anordning om roers-toldens erlæggelse. Slange 31; den roers-told skulle tolderen udi Marstrand alleene opbære. sst. 31. Vis mere +