PerlePerle, no. hunk. (∾ fsv pärla, ml per(e)la); der han fant en dyrebar perle, da gik han bort oc købte hende. Matth 13.46 (CP). – flt. SS; som ere orients steen oc perle oc bemske steen (1518). DM. III. 272; – perler ovf. III. 157 b.26, 27; PG 173. Jf guld-, ljusep.Perle, no. Jf bibel-, hæng- (IV. 486 a36), tur-, ørep.Perlebindike, no. (fsv pärlobindik) perlekrans; en perle-benicke. SmR I. 100; x m , som ieg indløste en parlebinnicke for (1560). RdU IV. 107; inngen pige som redis med perlebindicke (1561). NdM II. 274. Jf bindike.Perleborderet, to. broderet med perler; en liden perle borderit brystdug (1621). Matz 505. Jf bordyre.Perledrybende, to. dryppende med perler (ɔ: dug). M. Jf drybe.Perlefang, no. (t perlenfang) perlefiskeri; som understaar sig, enten med pærlefang, kiøb eller sal noget i ringeste maader at handle. Fdg 14/5 1707. § 5. Jf fang 2).Perlefangst, no. = perlefang; alle andre elve, hvor nogen pærlefangst er. Fdg 14/5 1707. § 1; enhver af dem maa betiene sig af en dreng til pærlefangsten. sst. § 4; vAph I. 509 b.Perlefisker, no. (sv perlfiskare) i nuv. bet.; med mangen dycker vaad oc perle-fisker svemmer (ɔ: hajen), at folck sin perlespand samt heele verden glemmer. Hex 185; efter pærlefiskernes eedlig bekiendelse, hvor mange pærler de har opfisket. Fdg 14/5 1707. § 5; conchyta, muskelfisker, perlefisker. NL 184; vAph I. 509 b.Perleforreje, no. ? beholde den guldkæde og et perleforreye. SR II. 236. Vel et smykke til at bæres foran, jf isl reiƀi og forre(d)e.Perlefrø, no. plantenavn, stenbræk (lithospermum officinale). M.Perlegruber, no. (t perlgraupe) perlegryn; Fdg 19/11 1687. Jf Nemn II. 174.Perlehandske, no. handske prydet med perler; 2 par mine egne perle hanske (1602). DM III. 47. Jf handske. Perlehu(v)e, no. en hue prydet med perler; bennicke kransse och perle høffuer (1528). DM V. 76; 3 fløyels kiortheler oc thuo perlehuffuer (1576). Rsv* IV. 297; (1578). DS2 VI. 170 (ovf. u. flov(v)el); Jacob skreders quinde, som bynder de perlehuffuer (1613). SmB II. 33. Jf hu(v)e.Perlekage, no.? M.Perlekanel, no. en kanelopløsning med perler. M.Perlekjortel, no. en klædning prydet med perler; 6 indzer perler po hynnes perlle-kiortell. DM IV. 317. Jf kjortel.Perlekræmmer, no. (t perlenkrämer) perlehandler; margaritarius, perlekremmer oc prangere. Etym 719; NL 853; Wern III. 764.Perlekøb, no. køb af perler; skulle de anden gang antreffes med slig ulovlig pærlekiøb. Fdg 14/5 1707. § 2.Perlelad, no. perlebånd; j lidet parle ladtt (1560). RdU IV. 105; frontale, vindel snor, perle lad. TV 38; Tdm III. 57v (ovf. u. bindike); skulle de udredis med guld, perlelad (1643). Rsv* IV. 457; ComD § 518. Jf lad (II. 714 a.20). Perlelæg, no. et perlebroderi? et lidet perlleget med guld befatt, et andet perlleg med hendes larker udi (1589). MbG (u. perlelad).Perlemoder, no. (t perlenmutter) perlemor; perlemoderen gifver perler. ComO 99. Perlemoder, no.; concha, kinckehorn eller perlemoder. Etym 242-3; adbære sig lige som perlemoderen. Holtzm 81-2; – Wulff 171; (1650). DS II. 190 (ovf. II. 621 b11, 808 a4).Perlemuss(k)el, no. (sv perlmussla, t perl(en)muschel) perlemusling; pærlemussel i elvene at lade eftersøge. Fdg 14/5 1707 § 1; at lade optage nogen pærlemussel. sst.; pinna, et slags perle-muskeler eller skælfisk. NL 1257; Wern IV. 521; vAph I. 509 b. Jf mussel 2).Perleprangere, no. = perlekræmmer. Se d. o. Perlepulver no. små som pulver brugte perler; bemeldte utidige perler kunde vere dog tienslige at giøre got perlepuluer aff. DM IV. 350. Jf Nemn II. 511.Perleskæl, no. (n perleskjel) = perlemuss(k)el; Fdg 14/5 1707 § 2 (se ovf. III. 157 b.30); som nogen pærleskiel lader optage. sst. § 1; lade fiske i elvene nogen pærleskiel. sst. § 2. Jf skæl.Perlesmykke, no. i nuv. bet.; flt. SS; (1528). DM V. 76 (se u. bøgel).Perlesmykke, no.; – hun tog paa hinders parle-smøcke. DgF IV. 365 a.Perlespand, no. en spand til at optage perlemuslinger; Hex 185, (se u. perlefisker). Perlestikker, no. (fsv pärlostikkare) perlebroderer; gav jeg en perlestikker 110 dlr. for en klædning, han stikkede for mig (1629). NhT IV. 255; phrygio, en perle-stikker, eller bordyrer. Steph. I. 277 b; NL 1248; som perlesticker oc posamentmagere haffuer i brug. TR** f 3v.Parlestikkerarbejde, no. arbejde af en perlestikker; (1580). NdM I. 52 (ovf. III. 317 b.49).Perlestikket, to. perlebroderet; en perlestickedh ermæ (1495). DM VI. 268. Jf stikke.Perlestukken, to. = perlestikket; med perle-stucken sadle. Hex 167. Perlesved, no. sveddråber; det tycke blod skal taage perle-sveed igiennem hud og skind. Lucopp a 4v.Perlesved, no.; KC* a 3 (ovf. IV. 886 b1); din lugt ad moder-bryst som perle-sved nedtriller. Raun 32.Perletåre, no. tåre; af øynenis christal de perle-taare trille. Lucopp b 1. Perletåre, no.; graads perle-taare i hans ansicts furrer flød. KC* a 4.Perleurt, no. (t perl(en)kraut) perlefrø. Jf Nemn II. 429; Kyll 86.Perlebjærg, no. b. af p.; dem paa sit sølvgraa bryst to perle-bierge bar. DP 7.Perlebryst, no. skinnende (for) side; de blotter dog dets rige perle-bryst. Wiel XII. 527.Perledråbe, no. (t perlentropfe) lille tåre; Wiel XI. 476 (ovf. V. 71 a24); da straaler slicket op hver dugget perle-draabe. DP 38; dend sidste taar en perle - draabe var. LTh 188.Perledug, no. (t perlenthau) dugdråbe; AB II. 231 (ovf. u. bevæge); tæl perle-dug i eng. Wiel XI. 476. Jf VSO.Perlefuld, to. (t perlenvoll) fuld af p.; hver Jøde, som de meen at være perle-fuld. Naur s 2.Perleglans, no. (t perlenglanz) strålende glans; med deilig perle - glantz ved tvilling-klippe stande. Raun a 3v. –Perleglise, go. skinne af (som?) perler; ingen mand, om hand end perle - gliiser, at troe paa store ord. Thrane 21. Jf glise.Perlegryn, no. (sv perlgryn) i nuv. bet.; perlegryn 100 pund. TR 27/5 1686 50.Perlegråd, no. gråd i små tårer; duggens pærle-graad aftørrer alle stæder. DV IV. 289.Perlekrans, no. (t perlenkranz) i nuv. bet.; hænnæ datter een pærlækrandz (1456). DM3 III. 300; dig nu en perle-krants Urania vil sende. Hex 143; AB I. 132 b (ovf. V. 537 b13).Perlekåbe, no. dug; som marken savned nu sin vandig perle-kaabe. DP 38.Perlekæde, no. (t perlenkette) kæde af p.; paradjsis fryd oc glæde var dets daglig perle-kæde. GH 25. Jf himmelp.Perleljus, no. lys af skinnende perler; Hex 158 (ovf. IV. 923 a41, om stjærnehimmelen).Perlemager, no. (t perlenmacher) den, der laver (uægte) perler; Etym 70 (u. margaritarius).Perleport, no. port, der er en p.; i stadens perle-poort vil ham i møde fare. LTh 97. Jf åb 2121.Perlepragt, no. smykke af p.; TkA I. 180 (ovf. I. 197 a21).Perleskat, no. (t perlenschatz) skat af p.; har fundet udi dem saa giev en perle-skat (1702). DSt 1909 42; her i hand finde kand den prægtig' perle - skat. Wiel XII. 524.Perlesnor(e), no. (t perlenschnur) perlesnor; linea margaritarum, perle-snore. Etym 666; – Steph I. 179 b (ovf. I. 665 a6); for din perle snor leggis du i dødsens baande. Nested, Menniskis død. Afmaling c 1v. Jf snor(e).Perlestad, no. stad fuld af p.; HenrW III. 147 (ovf. V. 388 b9).Perlestikkerembed, no. perlestikkerhåndværk; hvor han havde arbeid paa perlestikker-embed. NhT V. 145. Jf embede 2).Perlestikkeri, no. (sv perlstickeri) = perlestikkerarbejde; (1637). KD III. 177 (ovf. III. 502 b43).Perlesvøb, no. svøb prydet med p.; jeg ey kom i perle-svøb. KS 172.Perlevand, no. vand i dråber; som end er lidet vot aff duggens perle vand. Wichm d 3; Fab* 116 (ovf. V. 748 a1).Perlevis, bio. i perleform; at draaber perle-viiss ad rygg kand anden følge. Raun 20.Perlet, to. fuld af vandblærer; sin tørstig hiord at vande i perled kildespring. Raun 70. Vis mere +