NederfaldNed(er)fald, no. 1) fald; dette barn er skicked til verden forherdige menniske til nederfald. Chr. Pedersen. I. 119. (= Luk. 2.34, 1524, Chr. Ped. og flgd. overs.: fald); Moth. 2) skade, ødelæggelse; stoor nedhærfal ær giorth j folkith. 1 Sam. 4.17 (Gl. D. Bib.; 1550: it stort slag; Vulgata: ruina). 3) udfald, anfald; giorde idelige udtog oc needfald for Bahuus oc holdt ofte stoer skærmysseler. P. Resen. 154; om de Svenske vilde giøre noget vjdre needfald udi Skaane. sst. 199. 4) skrænt. Moth. 5) stærk regn. Moth. Smlgn. isl. niƀrfall; Söderwall: niþ;erfal samt til bet. 5) Molb. Diall.: nedfaldsveir og affaldsvejr (-vejrlig) ovf.Nederfald, no. 1); GkS 91 (ovf. IV. 711 b29). 2); then giestlig statt, ther sliigt nederfaldt dagligen tager (1530). RdU I. 27 not 1); hafde hand icke fanget det store nedfald paa sin mangfoldig krigsfolck. Hors* (1685) 115.Ned(er)falde, go. 1) falde ned; Rosenv., Gl. L. V. 563 (se ovf. u. fredetime (u. frid)); at vor herriss tempel motte nederfalle. Chr. Pedersen. I. 100; delabor, jeg nederfalder. Turson, Vocab. 353; parietinæ, forfalden, nederfalden væg. Colding, Etymol. 876 (Nucl. latinit. 1161: nedfalden v.); for huilchen neder falder jt nøget menische (1650). D. Saml. II. 205; taghæ the ære nithær falnæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 48.4-5; – vilt tu nidfalde. Pallad., S. Ped. Skib. h 7; øll mattu lade høyt nidfalde. Bredal, Børnespejl (v. Rørdam). 8.4; hadde wy til heluedis grund nidfallid. Psalmebb. I. 76; – en kyrkæ, som nu nøder fallen er. Mandev., Rejse. 57.6-7; – Israels børn saae ilden ned falde. 2 Kr. 7.3 (1550, 1647); Psalmedigtn. I. 78 b; hand maa nedfalde i pølen. E. Naur. mm 2. – dat.; nederfald hand. Ap. G. 5.5 (1524); nedfald. sst. Matth. 18.25, 29; Luk. 5.12; nedfiøld. sst. Matth. 26.39; Luk. 5.8; Ap. G. 16.29; nidfiøld. Joh. 11.32; Ap. G. 5.10 (Chr. Pedersen og 1550 gennemgående: falt(ned)). – flt.; nederfulde the mure, som wore om kring Jericho. Hebr. 11.30 (1524; 1550 og 1647: fulde); om biergene nedfulde. Ps. 46.3 (1550; Chr. Pedersen: følle); mange nedfulde, som de ginge paa gaden. Hvitf. IX. aa 3; efftersom wi alle nederfalde, som tilstede vaare, paa voris kne. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. g 3. 2) falde i kamp; the omwende rykgenæ ok nederfjollæ ther. 1 Msb. 14.10 (Gl. D. Bib.; 1607: fulde). 3) være lov nederfalden ɔ: dømt efter loven (til bøde); Lauritz Rostrup var loug nederfallenn (1568). Rosenv., Gl. D. III. 65. Jvfr. lovfalden ovf. II. 725 b. Smlgn. Söderwall: nidherfalla.Ned(er)fælde, go. 1) fælde, nedhugge; skal snarlige alle dine fiender nedfelde. Psalmedigtn. I. 78 b; Samson har det selskab nederfeldt. sst. I. 368 b; Raun, Georgica. 17 (se ovf. u. ljunildpil); vdj denne tid er det en bequemmelig tid bygnings tømmer at nedfelde. Wolf, Diarium. II. 43-44; nedfelder de vilde rancker. E. Naur. gg 4v; det ord nedfelder dem. sst. c 1; Khist. Saml. 3 R. III. 814. – tm. = lagfældet; han før ær pa thingæ brøthig oc neyær feld. Geh. Ark. årsb. II. 7; Rosenv., Gl. L. V. 255 (se ovf. II. 729 u. lagsøge). Smlgn. Söderwall: niþ;erfälla.Nederfældug, to. 1) skrøbelig. Moth. 2) i overført bet., a) om den sagsøgte, som enten udeblev uden lovligt forfald eller skjøndt mødt enten forsømte eller ikke formåede at fri sig ved bevis; også = sagfældet (se ovf. II. 725); huilken som laghlighen worder steffnd til rættherthing oc æy laghlic forfall hauer ... tha bør hanum at wære netherfelligh, at han kan æy weth neis ræt komme ... Ho som stæfnder worder oc biudher sigh ther til swors oc gar uhørigh ud aff ræthen tha wære oc swo netherfelligh, som han laghlighen steffnd ware oc ikke komæ. D. Mag. 3 R. I. 193-94. jvfr. 221; (1409). N. D. Mag. VI. 15; (1471). Rosenv., Gl. L. V. 200; sst. IV. 71, 104, 335 (se u. nederfældingsbrev); (1549). sammes Gl. D. I. 114; III. 322; (1558). Jydske Saml. V. 25 (se ovf. u. genbrev 2)); hand bør nederfellig och lavfelt at vere. Secher, Rettertings D. (1605-14). 348. – b) om sagsøgeren, der udeblev; om thend, ther tilthaler, icke møder, tha vorde hand i lige maade nederfellig (1579). Rosenv., Gl. D. III. 322; IV. 2; Secher, Rettertings D. (1595-1604). 326; sst. (1605-14). 98, 549; – c) om dommere, hvis dom underkendtes; thesse breffuissere haffuer nu her fore werett nederfeldiig giortt forre enn dom, som the haffde dømptt (1550). D. Mag. 4 R. V. 330. – d) om en retssag, der tabes; møder den, genbreff tog, ey inden tredie dags solgang, da bliffuer sagen hannem nederfeldig ... møder ey den, stefning tager, inden første dags solgang, da bliffuer sagen hannem nederfeldig. (1621). Rosenv., Gl. D. IV. 335. Smlgn. Söderwall: nidherfällogher; Sch. u. L.: neddervellich samt falde 5) ovf. og flgd. ord.Nederfældug, to. – 2 a) – log n. ɔ: ikke havende ret til at aflægge l. (ovf. II. 723 a13); handt bleff logenn nederfeldig (1546). KhS VIII. 254 (jf sst.: kunde icke komme till syn log at giøre). – skyldig; huor fore hanndt hannom beskatte, maatthe och haffue hannom neder feldiig fore en szoem pendinge. DSt 1907 145. – c); (1567). Rsv III. 45 (ovf. III. 553 b7). – d) – ugyldig (om log. II. 723 a13); (1540). Rsv II. 112 (ovf. II. 159 b28); (1546). KhS VIII. 256.Nederfælding, to. = nederfældug 2); som Seuerin Jepssen var giortt nederfellingh for ... sidhen handt (ɔ: S. J) bleff dømpt nederfelligh ... att handt (ɔ: S. J) var dømpt nederfelliigh ... som handt (ɔ: S. J) vor dømpt nederfelling for. (1545). Rosenv., Gl. D. I. 85-86; haffuer forne herritsfogitt dømptt urett och bør therfor nederfelling att uere (1551). sst. I. 157.Nederfælding, no. en retsakt, ved hvilken nogen kendtes nederfældig, og hans herved bestemte retsstilling; eptherthi handt inghen tough haffuer giortt utthi samme nederfellingh. (1545). Rosenv., Gl. D. I. 86. Smlgn. fælding 2) ovf.Nederfældingsbrev, no. et skriftligt vidnesbyrd om en nederfælding; (overskr.) nederfellings breff. (i texten) N. ey møtte eller nogenn paa hanns vegne, som rett giøre ville, thi mele vi nu forne N. nederfellig. Vid. Selsk. Skr. 5 R. I. 136; mand maa tage straxbrev met nederfellings om den, der tiltalis, ey møder. sst. (jvfr. sst. I. 144); jomfru J. B. breff, er nederfeldingsbref ofvergangen i den sag. Secher, Rettertings D. (1595- 1604). 103; nederfeldings-bref liuder, at efftersom den, genbreff tagit haffuer, icke er mødt, da mælis hand nederfeldig for denne steffning oc ey effter at tage genbreff i den sag (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 335. Vis mere +