MurMur, no. i nuv. bet. hank.; hwræ tiøck then mwr han ær. Romant. Digtn. I. 325, 318, 317; springe offuer slotz muren, der som han er høgist. Chr. Pedersen. V. 102.9, 104.11; bygde hand den ypperste mur oc giorde hannem meget høy. 2 Krøn. 33.14 (1550, 1607); en mur ... hand vaar halfftrediesinds tiue alne long. Ezech. 42.7; lade muren bliffue, som hand nu er. Hvitf. III. 135; løbe de embetzfolck til oc bryder muren, at hand nederfalder. Bunting, Itinerar. II. 110; den haarde muur, hand reffnede ved. Vedel, Tragica. 220. – hunk.; som en reffue paa en høy mur, naar hun begynder at splittes. Jes. 30.13 (1550); haffde hand ladet muren forhøie med thørff, efftersom hun der war laffuest (1646). N. D. Mag. II. 304. – ik.; omkring den øffuerste leerpotte skal giøris en trind kretz med tegelsten lige som it trind mur. H. Smid, Lægeb. VI. 130. – bleffe kaste neder aff de høye mur. Tidemand, Jerusal. Forst. b 4. Ordet er hank. i Nordisk, men hunk. i Tysk, hvilket køn også mulig findes i æ. Sv., se Söderwall: mur. Smlgn. l. murus samt mantelmur ovf. og slotsmur ndf.Murakker, no. muranker; H. Smith, Lib. voc. lat. 193 (se u. krogbånd ovf.); mursten, tagsten, muracker (1572). Rørdam, Universitetshist. II. 50; de muracker, som skulde gjøres til bygningens behov (1582). D. Saml. V. 149; muranckere (1642). sst. VI. 346. – subscudes, ancker, muur ancker. Colding, Etymol. 274; 13 mur anckere (1645). Orion (kvartalsskr.). II. 191. Smlgn. Söderwall: murankare samt akkere ovf.Mur(e)brækker, no. 1) en stødbuk; aries, murebrecker, rende buck. Colding, Etymol. 84, 1341 (u. tormentum); balista, muurbrekker. Steph., Nomencl. I. 220 b; Nucl. latinit. 45, 64, 115 (u. catapulta), 987, 1542 (u. sambuca); muurbrecker, storm-bielcke, som hafver et hovet som en veder. Comenius, Orbis pict. 448. 2) et slags svært skyts; kuler (ɔ: udskydes) med musketter oc store skyt (felt-stycker, murbrecker). Comenius, Opladne Dør. § 712; førde de femten muurbrecker oc otte halfve cartover med andre deris beste feldt - stycker, tvert ofver fra slottet. P. Resen. 152; Smlgn. sv. murbräcka; Sch. u. L.: muren-breker, ht. mauerbrecher samt skærm-, stenbrækker ndf.Murdækkel, no. tag, dække over en mur; lorica, murdeckel for regen. Colding, Etymol. 685; Nucl. latinit. 792. – murdækken. Werner, Clavis. III. 670. Smlgn. dækkel ovf.Murgærning, no. murarbejde; murgierning, thømmergierning och andit saadant arbeide. Rosenv., Gl. L. IV. 18. Smlgn. Söderwall: murgärning samt gærning ovf. Murhage, no. en hage til at rive murværk ned; falx, muurhager, ildhager. Colding, Etymol. 394; falx, muur-hager, som de fordum brugte i stormer til at tage steene ud med af mure. Nucl. latinit. 373, 585 (u. harpago); Werner, Clavis. I. 1062, 1278.Murhakke, no. et slags skyts. Blom, Chr. IV. Art. 61 (se ovf. u. langhakke). Murhammer, no. en hammer til brug for murere; hver haffde en leyr spand til deris øxer oc muurhamrer. Hiøring, Lejres Politi. f 7. Smlgn. sv. murhammare; t. mauerhammer.Murehvid, to. hvid som kalk, skinnende hvid; ieg biuder for hannem de ganger xii, de ere alle mure-huide. Grundtv., Folkev. III. 762 a; tthy liede vd thy spanske ørsz, thy war alle muore-huide. sst. I. 405 a.Murkarl, no. murer, mursvend; wij behøffue nogne flere mure mestere och mur karlle (1584). D. Saml. V. 164; cæmentarius, murer, muremester, muurkarll. Colding, Etymol. 137; thu muerckarlle (1617). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 35 (se ovf. u. kalkslåer).Murkrud, no. plantenavn, parietaria; parietaria, S. Peders vrte, mwrkrud. M. Pors, De nomencl. 275; Colding, Etymol. 876; Steph., Nomencl. I. 163 a; S. Paulli, Flora D. 101 A; Kylling, Virid. 117; Buchwald, Specimen. 358; Comenius, Opladne Dør. § 136; Smlgn. t. mauerkraut samt krud ovf.Murkæde, no. et slags guldkæde; T. Lund, Danmarkshist. I. 4. 215. Smlgn. murværk ndf.Murle(j)de, no. en bjælkepå overkanten af en mur (til leje for bjælker); muur leider, muur rammer, solum fastigii interpensiva. Colding, Dict. Herlov.; er affbrendt 7 bielcker och 2 murleider (1645). Orion (kvartalsskr.). II. 190; murlederen oven ved siderne (ɔ: af en bro) er forraadnet (1695). Syn o. Hagsholm. Smlgn. Sch. u. L.: mur-latte; ht. mauerlatte samt lejde ovf. Murlus, no. et insekt; Moth. Vistnok = nuv. væggelus (cimex). Smlgn. muelus ovf.Murmand, no. murer; murmend, som nu er skicket at mure (1581). (A. L.). Smlgn. Sch. u. L.: murman; ht. mauermann.Mur(e)mester(e), no. murer, murmester; cementarius, muremestere. Vocab. 1514; muremester. Colding, Etymol. 137 (se u. murkarl ovf.); Steph., Nomencl. I. 275 a; en stenhuggere oc muremestere tilhugger stenen. Werdmøller, Tuende christ. Klenod. c 3. – flt.; muremestere oc stenhuggere. 2 Kong. 2.12 (1550, 1647); D. Saml. V. 164 (se u. murkarl ovf.); den sten, som mwremesterne bort kaste. Ps. 118.22 (Chr. Pedersen; 1550 og flgd. overs.: bygningsmendene); stennhuggere, muremestere (1583). Geh. Ark. årsb. III. till. 69. Smlgn. Söderwall: murmästare samt mestere ovf.Murramme, no. = murlejde. Se d. o. Murramme er mulig en uret form for murremme (således hos Moth), jvfr. rem ndf.Muresidet, to. med murede sidevægge; der dine Cimbrer de begyndte hart at trænge det mure-sided slot. Kingo, Chr. V. anh. f 1v.Murværk, no. et mønster i guldkæder; 1 guldkiede i muurwerck (1682). D. Saml. III. 263. Smlgn. sv. murverk; t. mauerwerk samt murkæde ovf.Murværk, no. – (fsv murvärk) i nuv. bet.; (1575). DS V. 135 (ovf. u. anlange 3)); I. 25 (ovf. u. forklæde); ingen maae lade forhøye deris graffue med nogen muurverk eller træverk (1633). DM VI. 249.Murværn, no. muret befæstning; thu haffdhe trøst ij thinæ murwærnæ. Kirkeårets Søndagsevg. 72.31. Måske en af anf. værks svenskagtigheder, jvfr. Söderwall: murvärn samt værn ndf.Murende, tm. 1) i lid. bet. muret; en mwrende gor foræ hannum stodh. Romant. Digt. II. 232 (= mwret. sst. I. 124). 2) føjet forstærkende til hvid; hans hynder war murinde huide. Grundtv., Folkev. I. 405 b. Smlgn. kridende- (u. kride, go.) og murehvid ovf. Murer(e), no. murer; murere, cæmentarius. Colding, Dict. Herlov; – the andre murer. Kbhvns. Dipl. II. 443; P. Syv. I. 244 (se u. lurere ovf). Smlgn. sv. murare.Muring, no. murerarbejde; coagmentum, muring, tætt sammen muring. Colding, Etymol. 27. Smlgn. Aasen: muring. Vis mere +