MjelMjel, no. mel; syæxten scheppæ sichtet myel. Kofod Ancher, Lovhist. II. 567; tac miel af the yrt, thær lolium heter. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 4.15; sønderknwsæ j miælæns sith ællær wonæ. Gl. D. Bib. 3. Msb. 2.14 (= Vulgata: in morem farris); pollen, støff aff myel. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 960: meel); ix tdr. miell (1509). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 98; j tne miell (1566). N. D. Mag. VI. 174; miæl. Forordn. 9/4 1681. – xxi pund miøll aff møllernæ. S. R. D. VII. 41. Smlgn. isl. mjöl, Söderwall: miol samt bjug- (I. till. 35 a), bønne- (I. till. 46 b), dyst-, hvede-, kraft-, maltemel ovf. og rugmjel ndf.Mjel, no.; – NdM VI. 250 (ovf. II. 26 b4); – Rkr m 2 (ovf. V. 68 b32); MP 130 (u. simila); Etym 1173. Jf gaffel-, havre-, hejre-, klinte-, orme-, sigte-, simle-, tol-, træ-, ærtem. Melafdriftning, no. såerne, som ved soldet renses fra mel. Moth. Smlgn. afdriftning ovf. Melbing, no. en stor melkasse; farinarium, melbing. Vocab. 1514; mælbæng. Colding, Etymol. 398; hans mielbing trifvis meer, end det var blickend-stille. Hexaem. 69; tønden, fadet eller meelbingen, eller huadsomhelst bemelte meel kand være udi. Paulli, Flora D. 352 Z; paa det vnderste kornlofft 2 store meelbinge (1645). Orion (kvartalskr.). II. 215. Smlgn. Söderwall: miolbinge samt bing ovf.Melbær, no. frugten af meltorn. Moth. – om selve planten; Kylling, Virid. 171: vitis Idæa. meelbær. Smlgn. Jenssen-Tusch. 24; n. og sv. mjölbær.Melduft, no. fint mel. Moth. Smlgn. n. mjølduft; sv. mjöldoft samt duft ovf.Meldyst, no. melstøv; pollen, meelstøv, meel-dyst. Steph., Nomencl. I. 148 b; Moth. Smlgn. dyst ovf.Melgrød, no.
1) i nuv. bet.; puls, meel-grød. Steph., Nomencl. I. 133-34; Moth.
2) et grovt, ubehøvlet menneske; melgrød taler store ord til tinge. Moth. Smlgn. nuv. grødhoved.Melgrød, no. (sv mjölgröt)
1); Etym 43 (u. alica); med melgrøds tyggemad. SortS 73.Melkammer, no. et rum til at opbevare mel i; cella farinaria, mælkammer eller keller. Colding, Etymol. 398. Smlgn. t. mehlkammer.Melkældere, no. melkælder; cella farinaria, melkellere. Turson, Vocab. 72. Smlgn. kælder(e) ovf.Melpap, no. melvælling; barne-mad, mæl-pap, pappa. Comenius, Orbis pict. 373. Smlgn. Rietz: melpap; Sch. u. L.: pap.Melskud, no. hullet på en kværn (gennem hvilket melet løber ud). Moth.Melslagen, to.? xxviij melslagnne brødtt (1549). D. Mag. 3. R. VI. 243; melslaget brødth. sst. Måske m. brød = sigtebrød, da ordets sidste del bruges om at sigte, jvfr. V. S. O.: slaa A 2; t. schlagen (se Frisch, Wb. II. 187 b; Sanders, Wb. II. 937 a).Melsukker, no. puddersukker. Moth. Smlgn. t. mehlzucker.Melsælde, no. melsold; qualene med hede aff quernen oc meelsellen, som de i huert huus handlede med. P. Resen. 423. – mælsold. Colding, Etymol. 398; Nucl. latinit. 379. Smlgn. sælde ndf.Meltorn, no. plantenavn, arctostaphylos, uva ursi. Moth.Melæble, no. et slags tørt, melet æble. Moth. Smlgn. t. mehlapfel. Melig, to. melet. Moth; den (ɔ: æblet) ei taaler at giemmes, men bliver strax meelig. Fleischer, Haugebog. 2 opl. 401; af de unge (ɔ: træer) holder det sig noget længere inden det bliver meeligt. sst. 403. Smlgn. sv. mjölig; t. mehlig.Melbund, no. kurv til m.; (1601). NkS 351d (4°) e 6v (ovf. V. 253 a40).Melfad, no. (t mehlfasz) meltønde; farinarium, meelbing, meelfad eller kiste. MP 130.Melkage, no. et slags kage; Etym 621 (u. laganum).Melkiste, no. (t mehlkiste) kiste til m.; MP 130 (ovf. s 719 b50); Dict (= arca pollinaria); Steph I. 213 b (u. mactra).Mjelkværn, no. (sv mjölqvärn) melkværn; min miell quern (1601). NkS 351d (4°) e 1v.Mjelmølle, no. (t mehlmühle) melmølle; en miell mølle kand megitt thiene for den mand, som holder en stor husholding (1601). NkS 351d e 2v. Melsold, no., se ovf. III. 111 b36.Melstøv, no. (t mehlstaub) i nuv. bet.; Steph I. 148 b (ovf. III. 111 b5); – NL 1296.Melsuppe, no. (sv mjölsoppa) i nuv. bet.; Deb 246 (ovf. V. 216 a19).Melsæk, no. (t mehlsack) i nuv. bet.; Bred 21 (ovf. II. 436 b10).