LårLår, no. 1) i nuv. bet.; femen, laar. Colding, Etymol. 413; Steph., Nomencl. I. 111; Nucl. latinit. 394. Se også u. lårbov ndf. – fk.; hun gierne slaar en høne paa sin laar. Bording. II. 473. Ordet er ellers ik. i de nord. sprog, jvfr. isl. lær, sv. og n. lår. – lår om lår ɔ: lige ved siden af. Moth. – drage lår i leje ɔ: hvile sig; Fransosen er paa færd, ej laar i leje drager. Bording. II. 85; vel længe kejseren har draget laar i leje, med sytten tusinde dog være skal paa veje. sst. II. 243. 2) en arm på en passer. Moth. 3) låring (rundingen på et skib agter til); wi bleff skutt bag paa laaritt ij wandgangin, att skiffuitt wor ner ij grundinn (1565). D. Mag. 3 R. II. 85. Jvfr. færøsk lær. – Smlgn. kjuling- (u. kykke)-, lettelår(e) ovf. og toppelår ndf.Lår, no. – ik.; KD II. 441 (ovf. V. 588 b43). – flt.; at hand sine laare med vaaben skulle omgiorde. Hasenm i 7v; det krøb i hendes laare som ild. JS3 III. 216. – PG 180. Jf får-, hjorte-, oxe-, putte-, tippel.Lårbam, no.? dj, der ber hine store laair bamer, som agter med dj vnge karlle att ryde kromfoid i løndom. D. Saml. III. 225. Den sidste del af ordet er mulig »bom« (se ovf.), og hele ordet = lår.Lårbensmysling, no. lårmuskel. Moth. Lårbov, no. = lår; rørde han wid hans laarbow, saa att Jacobs laarbow gick wdaff læde. 1 Msb. 32.25 (Tavsen); æde Israels børn icke den skrompne sinæ, som sidder paa laarbowen; for den samme strachte sinæ bleff saa rørd paa Jacobs laarbow. sst. 32.32; giør dennom linide skiorter til att skiule det bløysommelige kiød med fraa lenderne oc indtil laarbowen; 2 Msb. 28.42 (Tavsen, 1550; 1607: til laarene). Låredaske, no. slå mod låret; strax kanden laare-dasker. Sorterup, Poet. Småsag. 62. Lårgedde, no. en stor gedde. Moth.Lårkage, no. 1) tør gødning på kvægs lår. Moth. 2) en fedtplet på en kvindes skørt. Moth.Lårkarde, no. en kårde, der bæres fastspændt ved hoften? danske korder, koirtladtzer, laair karder. D. Saml. III. 223. Lårknøgel, no. hofteben; coxa, laarknøgel. H. Smith, Lib. voc. lat. 49; Colding, Dict. Herlov. Hos Moth: lårknoggel.Lårkrig, no. lyske (underlivet nærmest låret); ingven, lyske, laarkrig. Nucl. latinit. 651; Moth. Smlgn. isl. kríkr.Lårkrog, no. = lårkrig; ingven, laarkrog, lyske. Colding, Etymol. 594; Moth.Lårkrog, no.; saa lang, at den (ɔ: trøjen) naar ned til laarkrogen. GFK 28.Lårmøg, no. strøelse. Moth. Lårmøg, no. m. der hænger ved kvægs l. M.Lårpose, no. en pose, der hænger (fra hoften) langs ned ad låret; havde Maren Povlsdatter taget en lille bog op af sin lårpose (1595). Jydske Saml. III. 119.Lårstykke, no. sidestykke ved en trappe; trappers anleggelse, som bestaar af ... foodstykker, hvor laarstykkerne af tykke planker bliver fæstet ... saa og i de tillavede laarstykker trinene med sine stosbrætter anbragt. Reglement for Snedker og Tømmermænds Lagene. 27/2 1723. art. 15.Lårstærk, to. med tykke lår. Moth.Låret, to. = lårstærk. Moth.Låret, to. Jf langl.Lårben, no. (fsv larben) i nuv. bet.; ArøbO 19 (ovf. III. 832 a23). Lårkrukke, no. krukke, der bæres på hoften? Schand n 4 (ovf. V. 560 b6).Lårskinne, no. (sv lårskena) skinne der dækker l.; 3 laarskinner (1604). BlomA 340; 7 par laarskinner. sst. 343. Vis mere +