KonventKonvent, no. fk. sammenkomst, møde; det mode var baade det første og det sidste stændernes mode ... ja vel en mærkelig convent og sammenkomst. Bircherod, Dagb. 60.Konvent, no. (sv konvent, l conventus); strax att samme calads och conuent haffde en ende (1586). DM3 III. 149; det store selskabs compagni, løgne-gildehuus oc convent. HelvM reg b 5; Fdg 2/10 1706 (ovf. V. 568 a48).
2) (æn konventa) rådet i et kloster (samfundet af de der værende indviede); DoB 327 (ovf. I. 693 b2); (1411). DM IV. 322 (ovf. I. 622 b24); I. 271; DC 8 (ovf. III. 576 a10, 575 b52). Jf Daugaard, D Klostre 78; Wetzer u. Welte, Kirchenlex: konvent.Konventkøbsvend, no. handelsbetjent, der er medlem af et gilde; um igang, ther convent kiøbsvend skal vtgiuæ (overskr.), fanger han syden, (foran står: om igangh. som en kiøbsvend skal vtgiuæ) hussfru, tha skal han giffue 11 mark vox for hende och æy meræ (1417). Stadfeldt, Randers. 84.Konventsbrev, no. skriftlig erklæring af et k. (bet. 2); forskaffer hannom then lessemesters wnderholdingh, som thet conuentsbreff formelder (1547). DM4 I. 301. Jf brev 1).Konventsbroder, no. (æn konventubroƀir) munk, der er medlem af k.; conuentt ock conuentsbrødre j helig ands hwss (1476). KhS4 VI. 36; prouintialis, priores och menige conuentts brødre (1519). KD II. 218; Hvf VIII. 168 (ovf. III. 576 a2).Konvente[s]stue, no. (fsv konvento[s]- stova) klosterets spisesal; Br 16018 (ovf. III. 268 a49); bleff der giort en slem røg oc damp vdi conuentz stwen. VdV III. nr 18 indl.Konvente[s]søster, no. nonne, der er medlem af k. (bet. 2)); conuente syster i Mariagher (1527). DM VI. 271; søsther MM abedisse, søsther DP priirisse mett meninge conuens søsther y Maribo closther (1561). KhS IV. 762.