KoningKoning (konung, kong), no. 1) konge; the hælghe thre konunge (1405). Molb. o. Peders. 207; wi engen herre skule til kong teghe (1387). sst. 12; koning Hans (1488). Rosenv., Gl. D. I. 21; koninger (1551). sst. I. 170; the wtginghe Sodomes konnynghe ok Gomorres konnyngh ... fire konnynghe. 1. Msb. 14.8-9; (Gl. D. Bib.; 1550: kongen – konger); himmelens rijgi er ligt giort en koning. Matth. 22.2; koningen. sst. 22.7, 11 (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: konge); thz bør hwer koning at haffue til sedh. Rimkr. b 1; han greff deres koning. Tidemand, Jerusalems Forst. b 6v; naar kunde hende, koningen paa sin reigse i den egn kunde giennem passere. A. Berntsen. II. 96; koningens hæste. sst. Denne form bevares i love og håndfæstninger, således endnu 1648, se Geh. Ark. årsb. II. 111, 120. – han var begaffuit met rigdom ydermere end naagen kong. Herm. Weigere. fort. 4v; hand som tilforne vaar en kong. Vedel, Saxo. 3. Smlgn. isl. konungr og kóngr; Söderwall, Ordb.: konunger; Lund: kunung. – k. jærn ɔ: lænker, fængsel (under en kongelig embedsmands varetægt); sette hanem i stock eller koningens jern (1477). Fynske Aktstk. 27; huo som helst som uorder antuordett i kongens jern for sine misgerninghe, tha skal koningens fogeth icke lade hanom burt komme. sst. 28; naar nogen mand griber sin skaades mandt och anduorder hannom fogedenn y were ..., daa skall hand ey were pligtig att giffue fogedenn nogitt for kongens iern, men kosten, som hand haffuer terridt, men hand saat udi kongens iern. D. Mag. 3. R. I. 184; kronens bonde begerit kongens iern till hannom, och hand iche wille sette burgen (1552). Rosenv., Gl. D. I. 205. Smlgn. byens jærn og jærn ovf. – k. kammer ɔ: skatkammer, oppebørselskontor, oplagssted; 2454 dlr. 13 skil. lybsk, som han har antwordet ind i kongens kammer, som er af kongeskatten. Kanc. Brevb. (1551-55). 17; som har indleveret i kongens kammer paa Drotningeborig 16 lod mindre 1 kvintin gammelt sølv. sst. 115; en øltønde, fuld af peber, en fjerd. sort sæbe ... 12 td. gallasæble og 12 td. vinsten, hvilket han leverede i kongens kammer paa Nyborg slot. sst. 238. Se også reg. sst. Smlgn. Hist. Tdskr. 3. R. II. 81 og kammer 2) ovf. – k. køb ɔ: en afgift til kongen; fire ole silldt aff huer aare, som samtygt er for konningens kiøb (1541). N. D. Mag. I. 27. Vistnok som erstatning for kongens forkøbsret til en vis pris, jvfr. kon(in)gskøb ndf. – bruge k. nøgel ɔ: åbne med magt; at bruge kongens nøgel (naar rettens betiente efter kongens lov med magt obner tillukte dørre og andet). P. Syv. II. 292-93; Moth. Smlgn. isl. konungslykill. – k. salat, plantenavn, artemisia dragunculus; draco, kongens salat. S. Paulli, Flora D. 222; Block, Horticult. Dan. 90; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. 186; Steph., Nomencl. 1645. I. 158; Nucl. latinit. 295. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 27 og t. königssalat. – k. ting ɔ: en domstol af fremragende mænd under kongens forsæde; engin man skal stefnis at første til konninge thing for nokræ sak. Kofod Ancher, Lovhist. II. 544; ingen skal strax steffnis til kongens ting, men først til sit eget herredsting. Hvitf. III. 283 = ad placitum regis. Geh. Ark. årsb. II. 10. Smlgn. Stemann, Retshist. 224 flgd. og retterting ndf. – kongernes (de fire kongers bog) ɔ: spillekort; de fire kongers bog den brugis over snoeren. Sehested, Pigers Spejl. b 5v; han har vel studeret i kongernes bog ɔ: kan vel lege (ɔ: spille) kort. Moth; fire kongers bog. sst. Jvfr. Sanders, Wb.: könig 5 o; Grimm, Wb.: könig. II. 12 c. – Smlgn. dane-, elver-, fugle-, stodderko(nni)ng(e). 2) plantenavn, origanum vulgare; origanon, konning, konig, dansk eller vjld meyran. S. Paulli, Flora D. 306 A; Comenius, Opladne Dør. § 136; Kylling, Viridarium. 115; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. 354. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 157.Koning, no.; – NdM V. 180 (ovf. IV. 89 a20); bar Jhesu nafn for kunger. HS 8516; – k. bord ɔ: hofholdningen; Hvf V. b 4v (ovf. II. 394 a37). – k. fadebur, se d. o.; – k. gård ɔ: slot (hof); HWR 90 (ovf. IV. 399 a48). Jf kon(nin)gsgård. – k. kansler, se ovf. V. 557 a17. – k. nåde (unåde), se ovf. III. 249 a26. – k. penge ɔ: kongen (staten) tilkommende p.; k. penge. DL 5-2-83 (ovf. V. 51 b20). – k. sværd, se ovf. IV. 243 b30. – k. tjeneste ɔ: hoftjeneste; lade sin søn schriffue ind i kongens thieniste (1596). RdU IV. 414. – k. tyv (fsv konungs thiuver) ɔ: den, der tilvender sig k. (kronens) ejendom; Etym 900 (u. depeculator). – k. værje, se ovf. IV. 913 b33. – til s 586 a22; Peter Mefferts bog, dend bog om de 4 konger. PSO II. 166. Jf GrimmW: könig II. 12 c). – gøre k. i handskeleg; leeg at drage handske og giøre konge. Steph I. 229 b. Jf ovf. II. 157 a12; V. 414 a52. 3) kanon; en gammel konge 9 heste (1629). BlomA 295, 191. På skytset var billeder af k., se sst. 200, 207. Jf arve-, djur(e)-, enevoldsarve-, envolds- (ndf. 599 b45), heden-, heding-, himmel-, Jøde-, klinte-, kåre-, luse-, morer-, nælde-, næse-, næsse-, papegøje-, planete-, Romere-, skalle- (III. 754 b29), skatte-, skog-, smidde-, sne-, stjærne-, val-, væderk.Kongebrammen, no. kongepragt; mand skuer nydt og nydt og megen kongebrammen (1685). D. Saml. 2. R. VI. 230. Smlgn. bram ovf.Kon(in)gsbrev, no. kongelig bevilling særlig til indførsel (execution); jngin ma dyruæs at thagæ konings breff øwær annæn for nogher hande sag. Geh. Ark. årsb. II. 7; sidder han kongsbreff owær hørig. sst.; hvosomhelst der ville besværge disse borgere med herreverks sag, ran, kongebreve (1668). Rosenv., Gl. L. V. 269 (jvfr. anm. sst. 623). Smlgn. Stemann, Retshist. 262 flgd. Kongebrøde, no. majestætsforbrydelse. Moth.Ko(nni)ngedatter, no. kongedatter; skulle vere en gaffve giiffvitt aff enn konningedatther (1558). Rosenv., Gl. D. II. 232. – wdi thith smycke gaar konge døtter. Ps. 45.10 (Fr. Vormordsen, Chr. Pedersen). Smlgn. dåtter ovf.Ko(ni)ng(s)dom, no. en dom ved kongens retterting; her Per Løkes gotz worte alerigh forwonnen antigh meth koninghdom eller meth loss breff (1486). O. Nielsen, Gl. Tingsvidner. 113.8; hand haffver lagheffder, laassebreffve, kongsdomme och ennderlig landtingsdome paa (1558). Rosenv., Gl. D. II. 261, 266.Kongedrift, no. en konges bedrift; som hialp af mørken grav de danske kongedrifter. Zwergius, Siell. Cleresi. 498. Smlgn. drift 4) ovf.Konninged, no. kongeed; jech trøster aa eder konningh eth, i willæ ey giøræ vdhen ræt. Romant. Digtn. I. 339. Kong(s)ekke, no. kongeægt. Moth. Smlgn. ekke ovf.Kongfald, no. en bøde til kongen; Niels Trane ther for kongfaldt schulle haffve ladit Lass Perssen fordiele (1568). Rosenv., Gl. D. III. 91. Smlgn. fald 5) ovf. Kongefaldsmål, no. = kongfald; hun haffuer halss oc haand mett sinn egenn thienere oc ald konglig sager, oc dermett kongzfaldtzmaalit hinder att schulle tilhøre (1579). Rosenv., Gl. D. III. 319. Smlgn. faldsmål 1) ovf. Kongefore, no. kongelig adfærd; der træder soolen frem med prunk oc kongefoore. Kingo, Hosianna. 1v. Smlgn. fore ovf.Kon(nin)g(s)gård, no. en kongen tilhørende gård, slot; handt føre det til næste konningsgaardt. Rosenv., Gl. L. V. 557; flyde kongen ind paa konggaarden. Vedel, Saxo. 288; som befoel vnderhandlerne met bispen at skulde komme til kongsgaarden. Hvitf. II. 256.Kongshat, no. den ene af drøvtyggernes fire maver (nætmaven); kongshat, abomasum. Moth. Smlgn. Rietz: kungshat.Koningshold, no.? plouff øxen och nogen anden øxen, som staae for konings holdtt (1554). Suhm, N. Saml. III. 309. Snarest vel = til kongens brug, jvfr. holdshest, holdsvogn ovf. Kongshætte, no. = kongshat. Moth. Smlgn. Rietz: kungshätta.Konningekejsing, no. kongevalg; i konninge keysing skall huer rigens raadt haffue sine fri kore mact. Hvitf. VIII. 186 = koninge kosning. Norske Saml. IV. 347. Kong(e)kår, no. = konge. kejsning; da som wi vaare til kongkaaret. Hvitf. IV. 666; ved gammel skik skal staa fri konge-kaar og val. Bording. II. 31. Smlgn. kår ndf.Kongekært(e), no. plantenavn, kongelys; verbascum, konge-lius, kongekiert. S. Paulli, Flora D. 370 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 259; t. königskerze. Kon(in)gskøb, no. kongens forkøbsret (til en vis pris); 3 vool sildt aff hver karll till koningskøb. N. D. Mag. VI. 313; wy arme mendtt muffue huertt aar selle tiill eders nodis slott jc viij øxenn och faa wy icke merre for huer oxe end ij marc .... thette forscreffne kallis kongs kiøff (1555). D. Mag. 3. R. III. 132; efter gammel sædvane og kongskjøb bede vi eder alle og hver strengelig byde, at i retter eder efter paa videre besked, hvis tømmer som i ville afhænde at tilbyde vor befalingsmand (1579). Saml. t. d. n. Folks Hist. I. 367.Kongekøn, no. kongeslægt; deris kong vaar aff dansk konge køn. Lyschand., Grønl. Chronica. c 3v; der Danmarck haffde ey konge køn, da monne de hende (ɔ: dr. Margrete) kore. sst. h 3. Smlgn. køn ndf. Kongeljus, no. = kongekærte; kongelius, liusebrand. H. Smid, Lægeb. VI. 28v; S. Paulli, Flora D. 370 A; Kylling, Viridarium. 164; Colding, Etymol. 1410; N. M. Aalborg, Lægeb. 315; Comenius, Opladne Dør. § 136. – kongelys. Buchwald, Specimen-medicopractico-bot. 492. Smlgn. ljus ndf.Koningemagt, no. kongemagt; the, som meg skickede i koningæ macth. Rimkr. f 6v.Koningemagt, no. (fsv konungamakt); PE 134 (ovf. III. 10 b31); der de til konge - magt ham gierne vilde tage. Naur k 3v. Jf østerk. Konungsmesse, no. en sjælemesse for kongen; then mæssæ, som daghlica sywngx j war Arusæ domkirke, som kallæs konungxmæssæn (1407). Molb. o. Peters. 315. Kongemordere, no. kongemorder; en kirckerøffuere, kongemordere, en løgnere. Vedel, Pavekrøn. fort. b 8v. Smlgn. mordere ndf.Kongemål, no. et keglespil, i hvilket kongen skal rammes først. Moth.Koningenavn, no. kongenavn; the gaffue meg krone oc koningæ naffn. Rimkr. b 3. Kon(in)genavn, no. (isl konungsnafn); (1685). DS2 VI. 225 (ovf. V. 138 b21); SortS 60 (ovf. II. 640 a1). Kon(in)gerige, no. kongerige; will ieg giffue tegh iij konninghe rijge. Romant. Digtn. III. 30.5 = konge rige. Chr. Pedersen. V. 22.23; Mandev. Rejse. 142.17; (1526). N. D. Mag. I. 216; thette wortt fæderneland och koningeriige (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 162. – vaar Salomon en herre offuer alle kongerige. 1. Kg. 4.21; Hebr. 11.33 (Chr. Pedersen, 1550); som en weldig kong offuer trende kongerige. Herm. Weigere. fort. 3; try kongerige. sst. 105v ir.; disse tre kongerige. Lyschand, Kalmarnske Triumf. a 4. – kongherigher. Tavsen. 3; Pallad., S. Ped. Skib. q 5v. Smlgn. rige ndf.Kon(in)gerige, no. (isl konungsríki, kóngar.); – thisse thry koningxrike (1397). GhA II. 28. Kongsrune, (konger-) no. kongelig tjener, hofdigter. Moth. Vistnok dannet af lærde, måske efter: hirƀmenn er svo kendir, at kallaƀir eru konungs rúnar. Edda v. Svb. Egilsson. 94. Smlgn. adelrune ovf. I. till. 2.Kon(in)gesag, no. kongens del i bøder og retten til denne; døller dommeren mett nogenn, bøde iii march till bondesagen oc iii march till konge-sagenn (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 219; konning-sagen. sst. IV. 224; vor ther bøt emod dennom baade for bonde- og kongesagen (1550). Rosenv., Gl. D. I. 250. – jeg setter i rette, alt eptherdi Peder Himmingssen haffuer bøet emodt min hossbondtz bonnde for bunnde-sagenn, om hanndt ocksaa icke er plictig thill att bøde emodt min hosbunndt for kongessagen (1585). sst. IV. 52; schuritt forne schurssneffninger samme gaard udi fald till dend, som kongs sagen haffver (1590). sst. IV. 235; (koningens sag (1531). sst. I. 45); naar kongesagen er forligt, da skulle de endda begge staa aabenbare skrifte for deres skiørlevnet (1620). N. hist. Tdskr. V. 184. Se også u. bondesag ovf.Kongsalve, no. = kongsalverod. Moth.Kongsalverod, no. plantenavn, symphytum officinale; consolida sev symphytum, kongsalverod. S. Paulli, Flora D. 209 A; Comenius, Opladne Dør. § 134; Kylling, Viridarium. 31. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 239.Kongesild, no. sild som afgift til kongen; tolnen paa Møen ... beløff seg stedze saa møgen kongesiildt tiill at hollde Køpenhauffn mett. N. D. Mag. VI. 316.Kongeskat, no. skat til kongen; thenne renthe ligger nu till Kiøpnehaffn slott, men er dog icke offuer halff parthen wdtkomen mett kongeschatt. N. D. Mag. VI. 292; iche the udi forne thiidtt haffver nogen tidtt giffvett kongskatt, uden naar andre addellens uggedagsmend gaffve skatt (1572). Rosenv., Gl. D. III. 168. Se også ovf. u. kongens kammer.Kongeskat, no. 1) (fsv konungaskatter) 2) (t königsschatz) en k. pengeforråd; VdS 119 (ovf. II. 438 b5 = l regias opes. Sax 280).Konningskibelse, no. det landområde, der skulde udrede et skib til kongen; in provincia i Liisberg herrit regii navigii dicti koningskibelse (1432). S. R. D. VI. 518; een myn gaardh liggendes i Lysbergherret i konnings skibelse. sst. VI. 508. (Jvfr. i kungens skibilsæ (1428). sst. VI. 504). Smlgn. skibelse ndf.Kongeskjold, no. fk.; en guul, langstiertet flyvedrage, som pryder end i dag vor danske konge-skiold. Kingo, Chr. V. anhang. c 1. Smlgn. skjold ndf. Koningsskæppe, no. en afgift; medt saa schiel, ath konnings schieppe redhis fult ther aff (1500). S. R. D. VIII. 107. Konningslot, no. kongeslot; den, som det finder, schall føre det til neste konningslot eller kiøbsted. Rosenv., Gl. L. V. 507.Konningslot, no. (t königsschlosz); dit eget konge - slot. Wiel XII. 524.Kon(nin)geslægt(e), no. kongeslægt; aff henne kom konnjngæ slect igen i Danmarks rijge. Rimkr. f 1v; huilcken paa fæderne oc møderne vaar aff det ældste kongeslecte. Hvitf. IV. 43.Kongesmørelse, no. en konges salvelse; huad betegner konge smørilse andet end stor mischundhed. Er. Roterod, En chr. furstis wnderwiisn. 46. Smlgn. smørelse ndf.Konugsot, no. gulsot; om thu hauer thæt, konugs sot hetær. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 49.16. Jvfr. l. morbus regius. – gulesot. H. Smid, Lægeb. I. 104; gulsot. Colding, Etymol. 1054; N. M. Aalborg, Lægeb. 164.Kongespil, no. et slags brætspil. Moth. Smlgn. sv. kongsspel; t. königsspiel.Kongespir, no. fk. septer; somme malede een konge spyr. Er. Roterod., En chr. furstis wnderwiisn. 45v. Hos Moth ik. Smlgn. spir(e) ndf.Kongespir, no. (fsv konungsspira); en rett kongespir. wed huilken Gud regherer sit rige. TSd 208; – sit konge-spiir, som hielp og naade tegner paa. DV VII. 546.Kongespyd, no. plantenavn; kongespyd, asphodelus, uægte kongespyd, asphodelus minor. Moth. Smlgn. Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 512. Kongespyd, no. Jf mose-, polk. (III. 498 b36).Kongestat, no. kongestilling; af kongæ stat tha sætte the meg, tha the hade meg wed rigz skyld. Rimkr. a 4v. Smlgn. stat ndf.Kongstød (kongste), no. afgift til kongen; ther pleger aarligen att gange iii fdr. smør ii grott leding, 1 skp. haffre oc 1 hønss kongste, och aff et øde byggestet i fd. smør, ii grott leding, i skp. haffre oc i høns kongsted (1555). Rosenv., Gl. D. II. 154; stød eller kongstød er et slags landgilde, som aff en deel gaarde udgiffvis, aff nogle udi pendinge, aff andre i byg, men gemeenligst udi haffre. A. Berntsen. II. 96. Smlgn. stud ndf. og med hensyn til formen: kongste Varming. § 77.5; 81.4 samt § 88. Jvfr. Hullere for Hulerød. Kanc. Brevb. (1551-55). 48, 83.Kongsæl, to. havende en god konge. Moth. Smlgn. isl. konungsæll og sæl ndf. Kongetjener, no. en fæster på kongegods. Moth. Smlgn. tjener ndf.Kongsurt, no. = koning 2). Moth.Kongeval, no. = kong(e)- kår; rigens stender vaar v ens om kongevalet. Lyschand. 114; der sig med konge-val fordrister at befatte, før kongens hoved slet ved døden need er lagt. Bording. II. 66; hand er som vintræet oc olietræet i kongevallet, hver vil beholde sit. Gerner, Hell. Dage. II. 247. Smlgn. val ndf. Kongevold, no. kongemagt; ieg trængdæ meg indh mz herrer skiold ath faa i Danmark konghæ wold. Rimkr. k 1.Kongevold, no. (isl konungsvald); mynn fader hadde enn konnge - wold. DgF II. 393 a. Jf ovf. IV. 857 a10.Kon(in)gdom, no. 1) kongemagt, kongestilling; sættæ the hannum af kuningdom. N. D. Mag. V. 177; ved sit kongedom beskermer oss fra vore fiender. Pallad., S. Ped. Skib. e 5; wi vide vel kongens vilie her om, huem Gud vil haffue til kongedom. Ranch. 56. 2) kongerige; oplod hannem helfften vdi sin velmact oc det gantske kongedom effter sin affgang. Vedel, Saxo. 222; huad pendinge deraff bør att gange vdi kongedommett (1583). N. D. Mag. II. 282. Smlgn. isl. konungdómr og konungsdómr.Koningsdøme, no. = koningdom 1); om al the breff, som koning Waldemar oc koningxdømet wpa then enæ sydhe oc biscopsdømet oc kirken wpa then andre sydhe ... hafuer (1397). Molb. o. Peters. 71 (flere gange sst.); koningedømet. sst.; alt thettæ war konungedømet til dømpt til ewerdelech æyæ (1401). sst. 128.Koninglig, to. kongelig; borgelege eller anden koninglige tynge (1513). Geh. Ark. årsb. II. 58, 72; konninglig och byes thynge. Rosenv., Gl. L. IV. 9; Nyborig er et koninglig hus (1557). Rosenv., Gl. D. II. 179.Koninglig, to. (isl konungligr, fsv konungsliker); – (1456). DM III. 206; DC 61 (ovf. IV. 314 b38, 484 a48), 147 (ovf. III. 579 a9); – PE 45, 171 (ovf. V. 14 b45, 341 b39); Lysch 244 (ovf. I. 594 b8).Kongearv, no. (isl konungaerfƀ) arvefølge for kongedømmet; da skal det gaa effter den ret oc gammel kongearffue vdi Norge. Hvf III. 469 (= n kononga ærfd. DN I. 251). Jf ovf. V. 48 b29.Kongeaske, no. i nuv. bet.; lad samlis op igien dend værdig konge-aske. KH 1. Kon(in)gebarn, no. (isl kóngsbarn) kongebarn; DC 19 (ovf. u. besørge 1)); Hegelund, Susanna 3 (ovf. I. 793 b22); DgF V. 1. 25 a (ovf. II. 189 b7).Kongeblod, no. kongelig slægt; Strelov 96 (ovf. V. 371 b32); du omvend konge-blood til nattergal. Hex 203; KH 1 (ovf. IV. 79 a30). Jf ovf. V. 108 b6.Kongebrud, no. i nuv. bet.; ret som det var en høy udpynted konge-brud. Wiel IV. 12.Kongebryst, no. (t königsbrust) en k. bryst; Wiel XI. 505. Kongebud, no. kongelig befaling; jordens runde kreds dit kongebud maa lyde. Raun 3.Kongebærer, no. bærer af en k.; Bucephale nu dig, du store konge-bærer mit dintedypped røer en ære-streg forærer. SortS 67.Kon(nin)gsdatter, no. (isl kóngsdottir); – en koning-søn aff Suerig och en koning - datter aff Dannemarch. DgF I. 304 a, 100 a.Kongsdæle, no. svær planke; Fdg 13/1 1645 (ovf. V. 542 a27).Kong(e)embede, no. kongegærning; Etym 766 (= munus regis); konge e. Dict. Kongefod, no. i nuv. bet.; kysse paa den konge-food. Wiel XII. 525.Koninggrav, no. kongegrav; ær koningh Salemands graf ogh andræ koning graue. MR 21625-6.Kongegæstebud, no. stort gilde; et konge-giæste-bud i huset hand anretter. Naur bb 3.Kongehjarte, no. en k. hjærte; en konge-hiarte kund ieg wel haffue i wold. DgF IV. 400 b (= en kongis hiertte. sst. 399 b). Jf hjarte.Kongehus, no. (sv konungahus) kongeslægt; det gandske konge-huus Gud selver omkring mure. Naur s 4v; tak for vort konge-huus. DV IX. 642.Kongehøst, no. fødsel af et kongebarn; en konge-høst, vor dronnings lives frugt var lige den tid moed. DV IX. 639.Kongknægt, no. (t königsknecht) kongelig tjener (kriger?); Heise, KrII 146 (ovf. I. 367 a nederst). Kongekorntiende, no. korntiende til k.; Fdg 11/12 1683 § 1 (ovf. V. 569 a27).Kongekrone, no. (t königskrone) i nuv. bet.; bispehat oc kongekrone. Jac 276.Kongeland, no. (isl konungaland) land, der styres af en k.; Obotriternes ældgamle kongeland. Wiel IV. 12.Kongelig, no. (t königsleiche) kongeligt lig; (1685). DS2 VI. 215 (ovf. V. 76 a38); sanct Bentis kirke det konge-liig fik. PSV 609.Kongelov, no. lov om k. magt; BD II. 739.Kongeløs, to. (isl konunglauss) værende uden k.; interregnum, naar it rige er kongeløss. MP 234; riget stod kongeløst. VdV II. nr 41 indl; de kunde icke være kongeløse i saadan landefare. ClS 272.Kongemark, no. kongelig mark (have); den store konge-mark. Wiel XII. 538.Kongemod, no. kongeligt mod; naar Nisus fluer høyt af konge-mod og velde. Raun 20.Kongeport, no. slotsport; andre varter op for kongeporte nøye. Raun 52.Kongepral, no. kongepragt; huis lifuis sæd og grene Gud pryde med konge pral. DS2 VI. 198. Jf pral. Kongeregiment, no. kongestyrelse, kongedømme; konge-regiment fra Jøderne var bragt. Naur i 2, k 3v. Jf regement(e) 1).Kongeret, no. prægtig ret; hand viste at giffve konge-retter: vacteler. GHD II. 141.Kon(in)gerod, no. kongerod, kongestamme; opvoxen aff konnyngæ rodh. T 553 92v; – som af din kongeroed med konge kronen blincher (1685). DS VI. 225.Kongerolle, no. kongerække; DV IV. 285 (ovf. V. 554 b28).Kongerygte, no. rygte som k.; (1685). DS2 VI. 215 (ovf. IV. 148 b51).Kongesind, no. i nuv. bet.; den høst ey kunde dog dit konge-sind fornøye. DV IX. 640.Kongeskød, no. en k. skød; jeg i dit konge-skiød maa græde. DV IX. 658.Kongeslange, no. kanon; (1649). BlomA 191, 200, 202 (ovf. V. 580 a12). Jf slange 2); ovf. s 598 a48.Kongesmykke, no. en k., der pryder; Wiel IV. 2 (ovf. V. 50 a13).Kongespise, no. fin mad; SortS 84 (ovf. II. 440 a12).Kongested, no. kongebolig; om dette kongested. Wiel XII. 525 (frgd. o. ovf. III. 756 a31).Koningestol, no. (t königsstul) kongestol; T 553 94v (ovf. III. 322 b13); siden Dan sad op paa kongestoel oc tog sig rjget an. KH 1; ved himlens naade-soel en arving favne paa sin høye konge-stoel. DV IX. 656.Kongestykke, no. kanon; halve kartover eller kongestykker (1634). BlomA 201. Jf stykk(j)e 3); ovf. l8. Kongstødhavre, no. havre som k.; aff nogle kaldet kongstød haffre. Bernts II. 255; Fdg 30/8 1687. Kongesæd, no. kongebarn; hun [stred] for sin konge-sæd. DV IX. 641.Kon(in)gesæde, no. (isl konungssæti) kongesæde; T 553 96v (ovf. V. 576 a21); – hand velte sig aff kongesædet. ClS 43.Koningssøn, no. (isl konungssonr) kongesøn; (1397). GhA II. 28 (ovf. II. 440 b21); DgF I. 304 a (ovf. 598 b28); IV. 139 b (ovf. u. bedje 4 b). Kongetal, no. (isl konungatal) kongerække; her begynder it nyt kongetal paa dennem, som hafue værit enuolds konger ofuer Norrig. ClS 39.Kongetitel, no. (t königstitel) kongenavn; om ey hans høye-mood da konge-titul sauned. RG II. 151.Kongetro, no. kongelig pålidelighed; hand Holland paa sin eed og konge-tro tilsiger. AB II. 22. Jf tro 2).Kongetrone, no. (t königsthron) i nuv. bet.; understøtter nu den spanscke konge-throne. DP 33; den faste konge-throone. Wiel XII. 528.Kongevej, no. (sv kungsväg) hovedvej (for k.); der blev gjort en kongevej fra Kjøbenhavn til Frederiksdal (1668). KD V. 768; ingen skal understaa sig paa konge-veyen at aage uden paa disse tvende aarsens tider. Fdg 1/10 1673; om konge - veyene oc des luckelser. Fdg 7/4 1688.Kongevåben, no. (t königswappen) kongeligt våben (mærke); vor konge-vaabens ziir. KC* a 1.Kongeværdig, to. en k. værdig; Diderichsøn a 3 (ovf. IV. 651 a39).Koningære, no. (t königsehre) kongelig ære; Hex 278 (ovf. V. 441 a23).Kongeæt, no. (isl konungaætt) kongeslægt; nedlagde meest ald kongeæth. LyschG* 43.Koningling, no. underkonge; ther war en koningling. Joh 447 (1524; CP: en føye konge; Er Roterod og Vulg: regulus). Vis mere +