KnæKnæ, go. knæle; fremmede skulle kne for hannem. Ps. 72.9 (Chr. Pedersen; Fr. Vormordsen: bøye knæ); stolene i kyrcken skal sauidt forandris, att dy bliiffuer sauydt aaben nedentil, at en lang mand, som knæer need, kan strecke fødderen bagud. Chr. IV. Breve (1636–40). 167. Smlgn. Rydqvist. VI. 240: knæa; Sch. u. L.: kneen og knie ovf.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag