KnæKnæ, no. 1) i nuv. bet.; 1. Msb. 30.3; 50.23 (Gl. D. Bib.; 1607, 1647); 5. Msb. 28.35; Dom. 7.5 (Gl. D. Bib. og flgd. overs.); Hr. Michael. 131 (se ovenfor u. bøge); Fil. 2.10; Hebr. 12.12 (1524 og flgd. overs.). Se også u. knyst ovf. – knæer. Dan. 5.6 (1647; 1607: knæ; Pontopp., Gramm. Dan. 174; Steph. Nomencl. I. 196: proceres, knæer. Endnu bruges denne flertalsform overvejende i overført bet. – falde i ɔ: på (knæ); følle i knæ. Mark. 15.19 (Chr. Pedersen; 1550: paa k.; falde på knæ er også det alm. hos Chr. Ped., se Luk. 5.8, 22.41; Ap. G. 9.40, 20.36). Smlgn. sætte sig i knæ ndf. og i 3) ovf. 2) slægtled; kand siden hielpe en hel hob slect ind til niende knæ. Pallad., Visitatsb. 74.29; deris børn och affkomme intil niende knæ. sammes Hosedjævel. e 2; ieg skal tænke ham det efter i niende knæ (ɔ: hævne paa ham og hans efterkommere). P. Syv. II. 116. Smlgn. Fritzner2: kné 4).Knæ, no. 1) – fk.; VdV II. nr 14 v 14 (ovf. III. 695 b47); hand vdi madstuen skulle vdi sin knæ nedfalde. Hasenm h 5. Jydskhed; gennemg. ik. i Nord og T, jf GrimmG III. 405. – for huilcken de skulde falde i knæ oc tilbede. Resen, Om Tro a 3. Jf ovf. III. 713 a46 f.; IV. 102 b33 f. – på k. ɔ: i nød; HiørP fort 3v (ovf. V. 96 a37); – jeg kommen var lit paa knee. Da VIII. 46. Jf FeilbO II. 231 b44. 3) led på strå; Hex 131 (ovf. u. beryste); M. Jf VSO. 4) retvinklet træstykke (til støtte); han har hugget nogle smaa træer til knæ (1571). HübB 368; se ovf. II. 565 a5. Jf MO 224. – vinkelformet indskæring i tømmer. M. – hældende stolpe? Schand i 4v (ovf. III. 216 a39). Jf knæbånd 2) ndf. – Jf dunse-, fur-, gran-, skibs-, snublek.Knæbinde, go. binde alle fire ben på (et dyr). Moth. Knæbugt, no. knæled (eg. bagsiden af dette); Moth; der havde sat sig en svulst ved hans venstre knæbugt (1726). D. Saml. VI. 145. Smlgn. isl. knésbót og nt. kneeboog, se Brem. Wb. I. 107; Schütze, Holst. Idiot. I. 121.Knæbukke, go. bøje knæ; de knebuckide, spottide oc begynte att helse hannom. Tavsen, Jesu passies. hyst. 24; geniculor, ieg knebucker. Turson, Vocab. 341; hand skal gerne forlade oc icke lade lenge bede oc knæbucke sig. Tidemand, Post. II. 84; hine giør til creatur deris bøn, knæbucke faar stocke oc steene. Mariager, Fadervor. t 4; huem nu best hyckle oc smigre kand, knæbucke, ja ney' oc kyss' paa haand. H. H. Skonning, Hed. Philos. 814.Knæbukken, no. det, at bøje knæ. Moth.Knæbukkelse, no. = knæbukken. Moth.Knæbænde, no. knæbånd; bænder; fasciæ crurales, knæbender. Steph., Nomencl. I. 180. – genualia, knæbaand. Nucl. latinit. 526. Smlgn. isl. benda og bendi. Knæfald, no. – omtales ved forlig i drabssager; Nis Pederson giørdhe Olef Pedersøns vener oc frendher knefaldh oc bøn, och the gafue fornæfnde Nis Pedersøn fornæfnde Olef Pedersøns døth til (1459). O. Nielsen, Gl. Tingsvidner. 100.15-18; jeg vil give guld og sølv for kjære morbroder din og dertil bøn og knæfald med dannemænd paa ting. Nyerup, Udv. Viser. III. 317. Se også ovf. I. 327 u. bøn.Knæfald, no. (isl knéfall); thynæ godhe bønær ok manghe knæfaal. Dyrerim 55; – PE 265 (ovf. u. bøge); KSB a 3 (ovf. III. 696 b33). – til s 565 a50 jf Rsv III. 220 not 1; Hvf IV. 180 (ovf. IV. 243 b22).Knæfalde, go. falde på knæ; knæfalder, tilbeder hannem, som er en gud sand. Psalmedigtn. I. 120 b, 500 a; alle skulle for det billede knæfalde. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 42v; crucifixet, de knefalder fore. Jak. Madsen, Visitatsb. 213; at tilbede ydmygeligen, knæfalde. Comenius, Orbis pict. 354.Knægræs, no. plantenavn. 1) agropyrum repens; knop-græs eller knæ-græs. S. Paulli, Flora D. 386 A; Buchwald, Specimen-medico-practico-bot. (t. overs.). 246. 2) spergel; spergula major, knæ-græs. Kylling, Viridarium. 155. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 8 og 234. Knæhose, no. strømpe (til knæet); tibialia, knehoser. halffue hoser. H. Smith, Lib. voc. lat. 93; Turson, Vocab. 36; strymper, knæhose. M. Pors, De nomencl. 81; Colding, Dict. Herlov. Smlgn. hose ovf. Knækarl, no. mandsling. Moth. Se også u. knæling.Knækore, no. buxelinningen ved knæene. Moth. Smlgn. kor(d)e ndf.Knæskæl, no. knæskal; patella, knæskel. Colding, Etymol. 892. Smlgn. isl. knéskel.Knæso, no. = knækarl. Moth. Se også u. knæling. Knæsol, no. nedgående el. nedgåt sol. Moth. Mulig en falsk udtydning af runenavnet knésól.Knæstøvle, no. støvle, der når til knæet; eet par knestøfflæ (1480). N. D. Mag. V. 206. Smlgn. støvle ndf.Knæstøvle, no. (fsv knästöflar); ett par knestøffle eller mitt paa laarett. KD II. 441.Knæsølle, no. et spænde til et knæbånd. Moth. Smlgn. sølge ndf.Knæsøster, no.? hun fick sin kaabe paa oc ind til sine naboerske oc knæsystre. Cl. Pors, Husbog. h 6. Måske: fjærne kvindelige slægtninge; jvfr. V. S. O.: knæsydskende.Knæve, no. sygdom i knæet. Moth. Smlgn. ve ndf. Knæ, go. knæle; fremmede skulle kne for hannem. Ps. 72.9 (Chr. Pedersen; Fr. Vormordsen: bøye knæ); stolene i kyrcken skal sauidt forandris, att dy bliiffuer sauydt aaben nedentil, at en lang mand, som knæer need, kan strecke fødderen bagud. Chr. IV. Breve (1636–40). 167. Smlgn. Rydqvist. VI. 240: knæa; Sch. u. L.: kneen og knie ovf.Knæle, go. 1) i nuv. bet.; flectit genua sua, kneler. Colding, Etymol. 449. 2) knække, undertrykke; knæle wingerne, men icke bryde dennom plat aff. 3. Msb. 1.17 (Tavsen; 1550: knecke). 3) slå ihjel. Moth. I Nt. bruges knelen mest tilbagevirk., se Sch. u. L.Knæle, go. 1); KPs 12 (ovf. u. atterfod); nedfalde vil og knæle. Naur ff 3. – k. sig; hun (ɔ: lykken) ey en gang sig knæler ned for majesteters krone. Reenb I. 41. Jf ovf. II. 566 a13. – lf. i samme bet.; Br 5717 (ovf. III. 222 a41).Knælevorn, to. tilbøjelig til at synke i knæene. Moth.Knæling, no. 1) mandsling; nu Langbeen Riser her, nu der en knæling maler. Hexaem. 182; en liden navrhveding, knæling, knæsoe, dverg ... en knæ-karl. P. Syv. II. 126; der drikkes duus, da skriver mand hinanden op for knæling. sst. II. 52 (i ordl. sst.: som maa paa knæ, knæle og formaar kun lidt); hand skal skrives på bjælken for en knæling, siges om den, som ej mere kand gøre ret i ølsmål. Moth; vegrandis, liden knæling. Nucl. latinit. 554. Smlgn. Molb. Diall. 2) skindet af et lam, der slagtes mellem påske og st. Hans dag; een skingkiortell aff kneling v marc. Kbhvns. Dipl. II. 443; lamskind, som afftagis mellem paske oc s. Hans dag (knæling kaldet) ere altid bløde som silcke. N. M. Aalborg, Husholdings Calender. (1664). 24; Moth. Smlgn. Sch. u. L.: knedelink; (det indskudte »d« er vistnok kun en fejllæsning).Knæben, no. (t kniebein) knæskal (skinneben?); the spigher indhsloes i hans knæbeen. Mc 19; knæbieen. KhS VI. 464. Jf ovf. V. 80 a6.Knæbånd, no. 1) (sv knäband) i nuv. bet.; MP 81 (u. fascia); spend øll, knebond (1601). NkS 351d (4°) e 6; RFII 333 (ovf. II. 48 b54). 2) skråstiver; Etym 172 (u. capreolus).Knæbøjer, no. knæets bøjemuskel. M. Jf tommelfingersb.Knæbøjet, to. liggende på k.; hvor hun knæ-bøyed sad. DP 28. Jf ndf. l27. Jf isl knébeygjast.Knæfuld, to. fuld af led; knæ-fuld gyel-riiss. Raun 27. Knæfælde (sig), go. knæle; hand strax knæ-fældet sig ved hendes venstre side. DP 28. Knæhas(e), no. i nuv. bet.; Etym 969 (ovf. II. 138 a43); – knæhase. NL 1314. Knæpukkel, no. (t kniepuckel) bugle til at dække k. (i en rustning); 1 par knæpukler (1604). BlomA 339.Knæsegne, go. synke i k.; hand knæ-segnendes i afmagts anger falt. DP 32.Knæskal, no. (fsv knäskal) i nuv. bet.; MP 40 (= patella); Steph I. 111 a. Jf knæskæl.Knæskinne, no. (sv knäskena) benskinne; Steph I. 221 a (u. ocrea).Knæskive, no. (t kniescheibe) knæskal; CS 67 (ovf. V. 80 a4).Knæagtig, to. knæformet, bøjet; FD 393 C (ovf. III. 560 b32); KC* a 3 (ovf. I. 542 a13). Vis mere +