KirkjeKirk(j)e, no. hunk. (∾ isl. kirkja) kirke; swo wnt och skift hafuer ibland och til kyrkier och klosther (1401). N. D. Mag. V. 2; kyrke. sst. V. 4; kierckier, closther og Gudtz huss komme theres rette skickelse ighienn (1533). N. D. Mag. II. 204. – kierckerne (1542). Rørdam, Kirkelove. I. 200, 201; kirken at nyde, hwes henne aff rette tilhører (1466). Rosenv., Gl. D. I. 3; (1538). sst. II. 67; sammes Gl. L. IV. 1; paa thend steen skal ieg bygge myn kircke oc heluedes puorte skulle icke haffue macht emod hendne. Matth. 16.18 (1524, Chr. Pedersen); P. Eliesen. 177; haffuer kircken vduortis tegen, at mand kand skillie hende fra alle andre menniske. Tidemand, Sjæl. Urtegd. k 4; Pallad., Visitatsb. 5.8-10; den Romer kircke ... hun bliver dog ved magt. Pallad., S. Ped. Skib. a 6v; Vedel, Saxo. 286; haffuer ladet bygge kircker, iblant dem haffuer hand hafft lyst til den i Ribe ... andre ville, hun skal vere bygd 865. Hvitf., Bispekr. a 3; Arrebo. II. 70. – inden k. a) (om moderen) ikke at have været i kirke, holdt sin kirkegang; Marine ligger endnu inden kirke med en vng søn. D. Mag. 3. R. I. 45. Moth. – b) (om barnet) udøbt; havde ladet deres barn, fordi de ikke vilde lade det døbe paa bandssøndag, blive liggende inden kirke til næstfølgende uge, hvorudover det vaar uden daab hendød. Bircherod, Dagbøger. 300. – uden k. = inden k. 1) miind høstru lagdes vden kyrche effter en vng dotter (1526). Dipl. Norveg. VII. 664, 704; her for sige wi nu om barselquinder, at de ere vden kircken. Hemmingssøn, Post. v. Rerav. II. 195v ir. – k. kiste ɔ: en kiste til opbevaring af kirkens brevskaber; i kirckens kiste det underskreffne regenskaff indlegge (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 389. Smlgn. kirkekiste ndf. – kirkens stol, se u. kirkestol. Smlgn. Lund: kirki, domkirke ovf. og lands- og sognekirkje ndf.Kirk(j)e, no.; – gå i k. med (fsv ganga i kirkio) ɔ: holde kirkegang (se ovf.) efter at have født; ther myn frue skulle gaa y kircke mett hertug M (1545). RdU IV. 31. – lede udi k. a) = indlede (V. 523 a19); PlV 997 (ovf. u. dandekvinde). Jf sv kyrktaga. – b) tumle med; hand har i kirke leedt den svenske hiord og flode. DV IX. 650. Jf ovf. II. 508 a17. – for k. dør henlagdes uægte børn, som mødrene ej vilde forsørge; (1555). DM V. 253 (ovf. III. 304 a33). Jf annexe-, brødre-, by-, dom-, fjerdings-, flåde-, fram-, herreds-, hoved-, jord- (II. 611 a21), jøde-, kapitels-, kors-, kraft(s)- (II. 611 a17), landsby-, munke-, neder-, slots-, sogne-, svine-, tårn-, værnsk.Kirkebakke, no. det sted på kirke- gården, hvor noget læses til kirkestævne; den strax i hver sogn paa kirckebacken efter prædicken at kundgiøre. Forordn. 5/2 1685, § 2; Chr. V. N. L. 3-14-15; Moth. Ordet er mulig nærmest norsk, jvfr. Fritzner2: kirkjubakki; Aasen: kyrkjebakke.Kirkebo, no. en en kirke tilhørende gård; Tommis Perssenn giiffuir aarligen tiill kircken aff ett kirckebo landgillesmør ij pundt (1569). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 327; giiffuis aarligen tiill kircken aff ett kirckeboo ij Vestirmarcker sognn liggendis. sst. 343. Smlgn. bo 1) ovf.Kirkebol, no. = kirkebo; kongen havde bevilget ham det kirkebol i Olsker sogn, Marcus Anderssen paaboer (1578). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 479; udi Hiortlund by er sex gaarde, en kierckeboel (1638). D. Saml. 2. R. IV. 113. Formodenlig en mindre jordejendom, jvfr. bol. 3) ovf.Kirkebro, no. en brolagt vej til en kirke. Moth.Kirkebrud, no. forbrydelse mod, indbrud i en kirke. Moth.Kirkebrud, no. k. som frelserens brud; saa faar Guds kirke-brud, vor moder, sønner nock. Naur y 1. Jf åb 197. – en kristen sjæl; naar siælen hun maa være sin frelsers kirke-brud. KPs 201.Kirkebrydere, no. den, der gør indbrud i en kirke, kirketyv; bedragere, kirckebrydere, forredere. P. Eliesen. 176; tiuffue, røffuere, kirckebrydere. Hvitf. IV. 654 (= Geh. Ark. årsb. V. 59); Smlgn. Lund: kirkiubrytare; Schlyter: kirkiubrytare.Kirkebøsse, no. en kanon, der opbevaredes i kirken; de toge kirkebøssen ud af kirken, og kjørte den ned til Karsebæk, thi dette sted havde de udseet til at levere Johan Oxe en træfning paa. Allen, Nord. Rig. Hist. IV. 2. 76. Smlgn. busse 2) ovf. og kirkeskyt ndf.Kirkedegn, no. degn; camillus, kircke degen eller prestetiænere vaare i fordom tid friborne børn, som tiente, naar mand offrede oc holt gudstieniste. H. Smith, Lib. voc. lat. 157. Smlgn. degn ovf. Kirkedegn, no.; skal kirkedegnen forpligtet være det (ɔ: kvæget) at optage (1633). DM VI. 247.Kirkedør, no.; de hugger mig till en kiercke-dør, foruden vaad, forinden tør. Grundtv., Folkev. II. 218 a. – for k. ɔ: i kirken; att the icke skulle tage thennom nogenn høstruer, vdenn the bliffue wid oc giiffuen tilsamen aff presterne for kyrcke dørrenn (1550). D. Mag. 4. R. V. 314; naar i ere ickun troloffuede eller hiemme til sammen giffne aleniste oc icke komme for kirckedørren til sammen oc lade eder vie. Pallad., Visitatsb. 82.23-25; at i aldeles ingen hustruer tage til eder, uden i tilforn ere udi præstens overværelse trolovede og for kirkedøren sammenviede (1555). Rørdam, Kirkel. II. 39, 341. Smlgn. Schlyter, kirkiudyr.Kirkedør, no. Jf KhS5 I. 670-1.Kirkeeng, no. en eng tilhørende en kirke; her Peder Blegh brugett szamme engh for Reszen rette kiercke engh (1537). Dipl. Viberg. 208. Præsten havde ret til at bruge engen som erstatning for udgift til vin og brød, se anf. st.Kirkeeng, no.; han maa bruge et stykke kirkejord og en kirkeeng til præstegaarden (1574). RdKl II. 250. Kirkefrid (-fred), no. 1) fred i (og på vejen til og fra) en kirke; som oc brude kirkefreeth with Kubbethorpe kirke (1408). Molb. o. Peters. 345; kirkefrith. sst. 347; skal kirckefred regnis, fraa mand drager frann sit huus ret weigen til kircken oc siden fran kircken oc weigen hiem til sit huus egen (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 265; wille wii saadanne wchristelig kiercke fred vdi domkierckerne saa well som andre kiercker aldelis haffue affskaffett, saa saadanne tillflucht till kierckerne iche schall komme nogen modtuillig till bedste eller beskyttelse (1587). Finni Johannæi, Hist. eccl. Islandiæ. III. 28. Smlgn. isl. kirkjufriƀr. 2) brud på kirkefreden og bøder for dette; undtagett mandslet, kierckefredt, oc hwo som slaar eller violerer prester oc klercke, kiercke (1527). N. D. Mag. V. 304; adelen tager bøder undertagett mandtslett, kyrkefridt (1527). Rosenv., Gl. L. IV. 138; tha bøde hand therfor effter lougen oc til sit herskaff x lod sølff for tingfred oc kirckefred (1558). sst. IV. 265; efftherthij at offthe er kommen klage, at mange slaa huer andre y kirckerne och paa kiergaarde, tha wille wy, at kierckefredt skal straffis (1542). Rørdam, Kirkel. I. 206; de haffde aff staait, hues sagefald oc straff for bands sager, kirckefred, som kronens oc adelens bønder vaare faldne til dennom. Hvitf. IX. a 2. Smlgn. byfrid 2) og guds fred (u. gud) ovf. Kirkefæ, no. kirkeskat. Moth. Smlgn. isl. kirkjufé og fæ 2) ovf.Kirkefærd, no. kirkegang; naar de ginge i stadz oc kierckefærd, trippend oc trauffuend herfor. H. H. Skonning, Hed. Philos. 203; en tjmes kirke-fær kand sminke og forgylde sex dagis synds begier. Kingo, Sjungek. II. 119; op siæl og agt vel nøye din Jesu kirkefær. Kingo, Psalmeb. 201. Smlgn. færd 1) ovf.Kirkegang, no. den første gang, en kvinde går i kirke efter at have født; der fore er nu en dannnequinde inde inden kirckegong. Pallad., Visitatsb. 97.21; ieg bød eder till baarsell, daa wilde y ecke kome, nu er y komen tiell kierkegang. Grundtv., Folkev. III. 579 b; (1561). N. D. Mag. II. 273; huor mange quinder sømmeligt kand actis att bede till huer kierckegangh (1606). Geh. Ark. årsb. III. till. 84; barselquinders kirkegang. Chr. V. D. L. 2-15-10. Til dels endnu brugeligt.Kirkegang, no. 1) (æsv kirkiuganga) = kirkegangspenninge; (1539). ChrIII Hist I. 199 not. (ovf. V. 142 b54). 2) (sv kyrkogång) det at gå i k.; kirkegang maa ingen forholde sine underhavende fra. DL ssssss 2; kand som vor Syv ey holde kirckegang (1702). DSt 1909 40.Kirkegangspenninge, no. offer fra en kvinde, der holder kirkegang; skulle bønder icke besuerges mett almissemad oc kirckegangs penninge. Khist. Saml. IV. 707. Jvfr. sst. IV. 711 - 12, 716. Smlgn. penning ndf.Kirkegild, no. afgift til en kirke; huo som steffner eller deler sin gilldtbroder thill tinge ... wndertagitt herskabs dele och kircke gilldt. Bendz, Rønninge og Rolfsted. 107. Der skal mulig læses: kircke gieldt. Smlgn. gjald 1) ovf.Kirkegild, no. (fsv kyrkiogiäld); – vdhen thet war for børne gotz, kyrkegield (1477). KhS I. 50.Kirkegral, no. gradual til kirkebrug. Falkmann, Kronans inkomster. II. 181. Smlgn. gral ovf.Kirkegård, no. 1) i nuv. bet.; fra kergarthæn syw føddær oc, om nød gørs, fææm føddær. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 160; Rørdam, Kirkelove. I. 114, 206 (se u. kirkefrid 2)); (kirckegaarden. sst. I. 304); lucke det inde vdi monstrantzen at bære det om kieregaarden. Pallad., S. Ped. Skib. m 8; Kbhvns. Dipl. I. 433; thuog thi iumfru Gunild, lagde hynder i kierre - gaard. Grundtv., Folkev. IV. 153 b; vdi det 3 rum haffue de deris kieregaarde eller begraffuelser. H. H. Skonning, Hed. Philos. 899; paa mooser meest det skeer (ɔ: lygtemænd), hos kier-gaard oc moratser. Hexaem. 68. – sancti Michels kirkegardh. Rosenv., Gl. L. V. 185; en død foster, som paa kierkegaarden skall were fundet (1649). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 128. Smlgn. Rydqvist. IV. 375 og Dalin Ordb.: kyrkogård. 2) en gård, der tilhører en kirke; hr. Gregers var i Ravnkilde kirkegaard og indvorde forne Ravnkilde kirkegaard med al hendes rettighed, skov, mark, ager og eng (1501). Dipl. Viberg. 118; nogre kyrckegaarde, som kyrckenn oc prestebuordt skulle haffue landgillen theraff (1539). Rosenv., Gl. D. II. 87; huilken samme gaardt Jørgen Lycke meen at verre en kirckegaardt, och Niels Joensen thuertemodt meen at verre en prestegaardt (1574). sst. III. 238; herligheden aff nogen kirckegaarde och skouffe, thill samme kirche er liggendis. Rørdam, Univ. Hist. IV. 356; Rørdam, Kirkel. II. 210 (jvfr. reg. sst.); (1665). Werlauff, Kgl. Bibl. Hist. 2. udg. 24; kirckegaarde oc præstegaarde at være de gaarde, hvis landgilde kircken eller præsten følge. A. Berntsen. III. 405. Smlgn. gård ovf. og ko ndf.Kirkegård, no. 1); på k. holdtes ting; Hvf II. 271 (ovf. u. blodug 3)); – jord af k. til trolddom; hun er enn troldqvinnde, thy hun henthe jordtt aff D kyrckegaardtt och kaste uty vandingenn for D by (1558). Rsv II. 257. Jf HemmG b 5-5v; AB I. 318 (ovf. III. 138 a39); FeilbO: kirkegårdsmuld.Kirkegårdsblomster, no. udslæt på gamle folk (som dødstegn). Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kirchhofsblumen.Keregårdsmand, no. graver; skall same kiergaards mannd saa well som wegterne graffue legersted och ther hoss were forpligtige att giøre graffuerne dybe nock (1562). Kbhvns. Dipl. I. 432 (se også u. arel ovf.).Kirkegårdsrist, no. en træmmebro over en grøft uden for kirkegården; hagde de Walborg mess natt reyst deres maytræ rett hos kirche gords risten och for huer mands indgang til kirchen (1568). Fynske Saml. I. 117. Smlgn. kirkerist ndf.Kirkegæsteri, no. en afgift til kirker; skal forne superintendens nyde oc beholle alt kircke gesterij offuer allt Haldsz leen (1558). Dipl. Viberg. 330; kircke giesterj regnis som halft landgilds penge. A. Berntsen. II. 172. Smlgn. gæsteri 4) ovf.Kirkegømmer, no. kirkevogter, tilsynsmand ved en kirke; kwngiorthe han for kirkegømeren thz, som han haffde seeth. Hdskr. i. Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 99v. Smlgn. isl. kirkjugeymari og gømmere ovf. II. 22.Kirkehalm, no. halm som afgift til kirker; at han bestiller al kirkehalmen i de nærmeste herreder til strøfoder for hestene (1551). Kanc. Brevb. (1551–55). 96. Kirkehandel, no. kirkevæsen; god ordning i kirke handel oc god politij i verslige vandel. Ranch. 59. Smlgn. handel 1) ovf.Kirkehavre, no. havre som afgift til kirker; at the kiøbe ko. ma. til gode all then kirke haffre (1549). D. Mag. 4. R. IV. 84; al kirkehavren i hans len skal han sørge for, bliver tilstede ... han skal give kirkerne penge derfor. Kanc. Brevb. (155155). 97, 96; skall forskreffne superintendent aarligen nyde och till theris underholdning uppebere all then kiercke haffre udi Ningherrit (1558). Pontopp., D. Atlas. IV. 574.Kirkeherre, no. præst; Hans Hanyn, canik i wor frowæ kirkæ oc kirkeherræ at sanctæ Pæthærs kirkæ (1454). Kbhvns. Dipl. III. 3 (= sognepresth. sst. II. 131); kircke herre eller sogne prest. H. Smith, Hort. synonym. 23v; dersom nogen begærer syndernis forladelse, da skal hand gaa til sin kirckeherre. Tidemand, Post. II. 15 (= t. zu seinem pfarrherrn). Efter Moth: den første præst ved en kirke. Smlgn. Fritzner2: kirkjuherra; Söderwall, Ordb.: kirkio härra.Kirkehimmel, no. et fladt kirkeloft. Moth. Smlgn. himmel 2) ovf.Kirkeisop, no. plantenavn; N. M. Aalborg, Lægeb. 275, Smlgn. Grimm, Wb.: kirchisop.Kirkekam, no. (en bjælke under) åsen af et kirketag; de hugger mig till en kierke-kam, ieg skiuler saa mangen syndefuld mand. Grundtv., Folkev. II. 218 a; han bant sin hest til kirkekam. P. Syv, Viser. 709 = kierkeknap. Grundtv., Folkev. II. 59 b, se d. o. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kirkio kamber.Kirkekiste, no. = kirkens kiste (se u. kirke); blev dette menige lands klerckeries privilegier beseglede og indlagt i Stokkemarke kirkekiste. N. hist. Tdskr. V. 137.Kirkeklap, no. en klap til at slå op ved enden af et stolestade. Moth. Kirkeknap, no. spidsen af en kirke (el. et kirketårn); tog diefflen hannem med seg oc satte hannom op paa kirckeknappen. Tavsen, Post. vinterd. 167 (jvfr. Matth. 4.5); hand bantt sinn hest wed kierke-knap. Grundtv., Folkev. II. 59 b; di (ɔ: duerne) sade paa den kircke-knap. sst. III. 236 b. –Kirkekniv, no. en kniv, der bares ved siden ved kirkegang; kiercki kniffue. D. Saml. III. 223; skulle alle skomager suenne were forbuden at vdgaa paa gaderne med kørche knifue eller andre verger (1623). Kbhvns. Dipl. II. 728; du skuld' mig kiøbt to kirckeknifve. Dr. Hielpeløs. 20; ieg haffd' nu hafft to kirckeknifve, der bra hafde dinglet ved min side. sst. 21.Kirkekorn, no. korn, der gives i afgift til kirker; aff kirckekorn vtaff the næste omkringliggendes herrede xv lester, v pund vi sk.r byg (1539). D. Mag. 3. R. I. 68.; yde oc fornøye hannom kronens kircke korn oc prestekorn (1546). sst. 4. R. I. 228; alt det kirkekorn, tiendekorn og anden del, som i eller kirkeværgerne have oppebaaret (1554). Rørdam, Kirkelove. I. 380; ald kirckens part aff kircke kornet. sst. II. 72. Smlgn. kirkerug og kirkesæd ndf. Kirkekøb, no. den pris, til hvilken kornafgifter (til kirker) beregnes i et len; pundet berægnet for 612 dlr. sl. 1 effter kirkekiøbet her paa lænit (1628). Khist. Saml. 3. R. III. 65 (jvfr. sst. III. 60. not. 2). Smlgn. kapitelskøb ovf.Kirkelade, no. en lade til at modtage kirkens sæd; samme thiende førres tiill kierckelade (1527). N. D. Mag. V. 304; (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 166; (1541). D. Mag. 3. R. VI. 289; kieregaarden skal slaas om sommeren, besynderlige hos kirckeladen. Pallad., Visitatsb. 137.4-6; deres kirke var kommen i stor gjæld ved opførelse af en kirkelade (1554). Rørdam, Kirkel. I. 376; kirkeladerne paa landsbyen skulle og holdis ved lige at indlegge og udtærske kirkens korn derudj. Chr. V. D. L. 2-22-72.Kirkeljus, no. kirkelys; kirckelius giøres ey flere got en to lius om aarit (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 398. Smlgn. ljus ndf.Kirkeljus, no. (isl kirkjuljós); (1643). Rsv* IV. 398 (ovf. III. 846 a19); de mange kircke - lyvs i templen den oplyvser. Naur a 3v. – ved trolddom; dieffuelens sacramenter ere mange, som er vox aff kirckeliuss. HemmG b 5. Jf FeilbO.Kirkelog, no. hunk. kirkelov; være forfarne bode uti kirckelogen oc uti keyserlogen. Rosenv., Gl. L. IV. 113; straffe thennum tiilborliigenn effther kierckelogenn (1523). N. D. Mag. V. 16, 294; Tavsen. 80; findis en nogen aff then kirckelog ... hwn gør ingen mand til antichrist. P. Eliesen. 71-72; kyrkelogh, landzlogh (1550). D. Mag. IV. 175. – saa kom paffuens kirkelow paa, hun holler ey rett then christelige tro. Viser f. Reformatt. 36. – aff kirckelower oc myndighed er det berammet. Hvitf. I. 202. Smlgn. lag ndf.Kirkelæn, no. et kirkeligt kald, der er overdraget en således, at han nyder indtægter deraf, men lader det besørge ved en anden; maa hand haffue andre kircke - lenn som andre, och officeris och regieris widh andre personer paa hans wegne hanom ther aff behielpning att kunde fange (1482). D. Mag. III. 41; Moth. Kirkelærere, no. kirkelærer; kirckelærere, ecclesiasticus. Colding, Dict. Herlov. Smlgn. lærere ndf.Kirkelærere, no. (sv kyrkolärare); de gamle kirckelærere tale om fyldestgiørelsen. Melanchthon, Loci v ålborg 533.Kirkemaj, no. løvværk til at pynte en kirke med; kirkelys og kirkemaj, hvor meget godtgiøris. Chr. V. D. L. reg. ssssss 2 (jvfr. 2-22-59: maj til kirken); Moth. Smlgn. maj ndf.Kirkemand, no. sognemand; meth gode oc giilde kirkemen oc selff eyghere jndwardhe (1480). Dipl. Viberg. 69; her Palli giorde laugheffd met prester och kierkymend (1483). sst. 77; paa huert ting haffuer budit loug paa loghefft att ville induerge met kyrkemend forne kyrkens eyendomme (1543). Fynske Aktstk. 119. Ordet brugtes mulig kun i flt. Smlgn. Schlyter: kirkiu mæn; Lund: kirkimæn (u. kirki).Kir(ke)messe (kørmøs(se)), no. messen ved en kirkes indvielse og på årsdagen for denne; kirckewyelse eller kirmisse. H. Smith, Hort. synonym. 23v; dedicatio, kørmøsse. Vocab. 1514; encænia, kirckemøsse. Turson, Vocab. 10; dette evangelium haffuer mand fordi bruget til kyrmysser, at Christus siger her, i dag er dette huss vederfarit salighed. Tidemand, Post. III. 95; (1654). Khist. Saml. II. 161; dies compitalitius, kirkemesse, kirke-vielse. Steph. Nomencl. I. 28; kirckemesser, kirckevielser oc aarlige høytider blifver holdne. Comenius, Opladne Dør. § 635; – det er en ond kirke, hvor der kommer kun engang kyrmes udi (ɔ: kirkemisse, som holdtes aarligen dend dag, kirken var indvied og da tillige market). P. Syv. I a 7v. – vti Hierusalem giordes kiørmesse. Joh. 10.22 (1524, kørmisse. Chr. Pedersen; 1550 og 1647: kirckeuielse) (om tempelindvielsesfesten). Smlgn. isl. kirkjumessa; Rydqvist. VI. 235: kirkmæssa; Sch. u. L.: ker(k)misse.Kirkemessedag, no. årsdagen for en kirkes indvielse; hwert aar troligen skifftæ skulle forscreffne almysse vty capellet capellens kyrkemøsse-dagh (1477). D. Mag. II. 20; er somme hellige dage, som haffue deriss egne officie, som er paaske dagh, pindz dag, kørmøsse dag, alle wor froe dage. Chr. Pedersen. II. 456; gaff huer prest bispen til en skenck halffdelen det offer, som presten oppebar paa sin kirckemøsse dag. Hvitf. IV. 107. – deris lige skulde vdi alle kircker paa pintzdag, paa Mariæ himmelfartzdag, paa kirckemisse dag oc paa nyt aars dag obenbarlig forkyndis at vere i band. Hvitf., Bispekr. h 3 (= in festo dedicationis templi. S. R. D. VII. 200); – offredhe sit offer j alterens wiælse ællær kirkemessæ dagh. Gl. D. Bib. 4. Msb. 7.10.Kirmøsserejse, no. en rejse til kirkemesse; thet ær eet ont øgh, eij toll een kijrmøssereyssæ. P. Lolle. nr. 1186 (= l. encenium). P. Syv. I. 23 skrives kørmisse - reise og sst. I. 574 forklares k-m. ved: market.Kirkemode, no. kirkemøde; det kirckemode til Nicæa haffuer skøt ind til den romerske bisp alle de vesterske kirkis trætte. Colding, Kirkehist. oo 2 (flere gange sst.); concilium, kircke moede. Colding, Etymol. 148; D. Mag. III. 263. Efter Moth særlig landemode. Smlgn. mode ndf.Kirkenævn(d), no. 1) et udvalg af mænd til at dømme i visse kirkelige sager (især trolddom); kirckeneffndtt hagde svoritt hinde troldomss sagh offver (1558). Rosenv., Gl. D. II. 257; (1571). sst. II. 128; kirckeneffn oc andre, som pleye at suerge om trolddoms sager (1576). sammes Gl. L. IV. 292; den kirkenefn, som fru C. U. hafde opkrefvit ofver hans høstru for troldom (1596). Secher, Rettertings D. I. 186; Jens Rusk blev trolddom oversvoren af kirkenævn (1610). Khist. Saml. V. 668. 2) dommen af et kirkenævn (d) (i bet. 1)); Maye Harskaars vor berøchtet obenbarlig for en trolquinde, oc vor suorett kirckeneffn offuer for en troldomm. Rosenv., Gl. D. II. 123; the ware kierckeneffuen offuer suorin oc ere nu løess ladett fore same kiercke neffuen (1546). D. Mag. 4. R. I. 201. Smlgn. Stemann, Retshist. 173 og nævnd ndf.Kirkenævnsmand, no. et medlem af et kirkenævn; judex territorii sacri, kirkenevns-mand. Steph., Nomencl. I. 298. Smlgn. nævndemand ndf. Kirkenævning, no. = kirkenævnsmand; hun icke paa fuldmaal at være beskyldit och derofver af kirkenefninger kvit svoren (1598). Secher, Rettertings D. I. 184; forne kirkenefninge hafver beret, at de icke der efter vidste med rette at kunde sverge M. N. den sag paa haand (1602). sst. I. 339. Smlgn. nævning ndf.Kirkepart, no. en kanniks indtægt. Moth.Kirkepart, no. udredelse til sognepræsten af gaver til munkeordener ved dødsfald; Hvf IV. 396 (ovf. II. 342 a36 = l portionem canonicam. sst. 382). Jf DuC: canonica portio.Kirkepiller, no. en pille i en kirke; du kircke-piller, ja du løse kalcked muur. E. Naur. 1700. 91. Smlgn. piller ndf.Kirkeprier(e), no. degn, klokker; renliffuet mand, her Niels Awessøn, kerkepriere wti Ebelholtz closther (1497). S. R. D. VI. 203; Lavrits Pedersen, vom nu er kirkeprior til st. Bodils kirke. Jydske Saml. V. 256; æditimus, kirckeprier. Colding, Etymol. 11. Smlgn. prier ndf.Kirkepriori, no. en kirkepriors embede; begjærede, at jeg vilde beneficere en person med det hos dennem nu vacerende kirkepriori. Bircherod, Dagb. 299.Kirkeprud, to. pyntet til kirke; askebrud bliver aldrig kirkeprud. P. Syv, II. 65.Kirkeregnskabsprovst, no. en provst, der har tilsyn med regnskabet for kirker; kirkeregnskabs eller domprovster (1699). Fogtman, Reskripter. III. 3. Smlgn. regnskabsprovst ndf.Kirkerente, no. en kirkes indtægt: der til skulle oc skickes to kircke werier wdi huer sogen, som skulle raade for kircke renten (1539). Rørdam, Kirkel. I. 99; jvfr.: alt kirkens rente. sst. I. 102. Smlgn. rente ndf.Kirkerim, no. salpeter på en ny kirkevæg. Moth. Smlgn. Rietz: rim 2); Aasen: rim 2).Kirkerist, no. = kirkegårdsrist; tvende vaaninger østen for kirkeristen ved vor Frue skole (1582). Rørdam, Univ. Hist. III. 714; kom der nogenn suinn gaaendis offuer kirckestentenn offuer den fiell, som sider i kirkeristenn nordenn for kirckedørrenn (1621). N. D. Mag. I. 389; møder hannem paa kiercke-risten her Thule Wogns sønner. Grundtv., Folkev. III. 317; er hand saa, der all tienisten var ende, udgangen oc kommen til den nørre kircke-røst, kunde hand icke lenger komme, nedsætte hand sig, hvor hans been ere nedsiuncken, oc iern stengerne udi røsten bortsmeltet under hanem. Wolf, Encomion. 677; (1664). Khist. Saml. III. 244. Smlgn. røst ndf. Kirkerug, no. rug, der gives i afgift til kirker; thet kierckekorn, som er giortt i maltt ... oc thesligte kiercke rogen ... att the, thet lader bage wtj brødtt (1547). D. Mag. 4. R. I. 267. Kirkekorn er her brugt særlig om byg. Smlgn. rug ndf.Kirkerøvere, no. kirke- (tempel-) røver; grebe de den kirckerøffuere hoss skatkammeret. 2. Makk. 4.42 (1550, 1647); sagde, ieg vaar en troldkarl grom, en kirckerøffuere. Vedel, Pavekrøn. 126, fort. b 8v; Suenske kalde hannem endnu paa denne dag en kirckerøffuere. Vedel, Saxo. 274; den siunis en kirckerøfvere, der borttager noget helligt. B. Tott. I. 164. Smlgn. røvere ndf. Kirkeskammel, no. kirkebænk; subsellia templorum, kircke skamle. Colding, Etymol. 466; kirke-stole, kirke-skamle. Steph., Nomencl. I. 23. Smlgn. skammel ndf.Kirkeskenk, no. en gave til en kirke; donarium, kircke skenck oc prydning. Colding, Etymol. 330; Nucl. latinit. 292-93. Smlgn. skenk ndf.Kirkeskik, no. flt. -er; kircke skicker (ceremonier) ere icke eens hos alle. Comenius, Opladne Dør. § 636. Smlgn. skik ndf.Kirkeskik, no. kirkeordning; en god ordinantz oc kirckeskick. Pall, Skr 166; vil nogen vige fra hans kirke-skik og orden. Wiel X. 439; – søgte Gerson nogen formildelse paa disse kirckeskick. Melanchthon, Loci v ålborg 403, 399, 535.Kirkeskru, no. udbygning ved en kirke, våbenhus? thi hogger meg till een kierkeskrw, ieg skiuller saa mangen syndig brud. Grundtv., Folkev. II. 216 b. Måske en bærehimmel (baldakin), jvfr. sst. III. 412 b. Smlgn. Aasen. 969: kyrkjeskruv og skru ndf.Kirkeskyt, no. skyts, der opbevaredes i kirken; baade adel oc bønder bleffue forsømmelig der vdi met kirckeskyttet eller blyder. Hvitf. III. 521. (= balistis ecclesiarum. S. R. D. VI. 529). Jvfr. Hist. Tdskr. 6. R. I. 561. Smlgn. kirkebøsse ovf. og skyt ndf.Kirkesmykke, no. kirkeprydelse; hand icke allene loedh affbrydhæ alteræ och billeder meth ald anden kirckesmycke (1531). Molb. Gloss.; lod giøre der aff allehaande kircke smycke oc prydelse. Vedel, Saxo. 436; anathema, kirkesmykke. Steph., Nomencl. I. 24. Smlgn. smykke ndf.Kirkesmykke, no. 1 prøvest. = T 172.Kirkesogn, no., flt. -er; indtog to faste platze oc fem kircke-sogner. P. Resen. 17; affbrænde mange kircke sogner. sst. 104. Smlgn. sogn ndf. Kirkesogn, no. (isl kirkjusókn); da aff sambtlige des jndwohnere funderit it nytt kiercke sogenn (1655). KD I. 677; mand kirkesogner fem kand tælle paa dit land. KSB b 3v.Kirkespøjte, no. kirkesprøjte. Moth. Smlgn. spøjte ndf.Kirkestjæld, no. kirketyveri; sacrilegium, kirckestield. H. Smith, Lib. voc. lat. 423.Kirkestol, no. en kirkes regnskab og regnskabsbog; libellus sacrarum rationum, kircke stoel, register oc regenskab. Colding, Etymol. 651; skal der beskickes en rigtig indbunden kirkebog til kirken, som ellers kaldes en kirke - stoel, huorudi skal indføris og indskriffuis ald kirkens indtægt og udgifft (1633). D. Mag. VI. 244; huer kircke skall haffue sin kirckestoel, hvorudi kirckens visse indkombst, eyendom oc rettighed skal indføris (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 387 = Chr. V. D. L. 2-22-13. – Peder Jørgensen haffuer giordt sitt regenschab, och er Peder Jørgensen therfor quiterit bleffven udi kierckens stoell (1585). Rosenv., Gl. D. IV. 73. Smlgn. hovedstol 2) ovf.Kirkestol, no. 2) (t kirch(en)stuhl) stolestade; Steph I. 23 b; (1661). KhS VII. 135 (ovf. II. 512 a3, 425 a46).Kirkestolbog, no., = kirkestol; huilket og rigtig udi kirkestoel-bogen skal findes indtegnet (1633). D. Mag. VI. 245.Kirkestuv, no. indhegnet jord, der hører til en kirke; totus enim campus preter kirkistuf divisus est in tres partes. S. R. D. VI. 46; Moth. Det er vel tvivlsomt, om Moth kender ordet andetstedsfra end j. l. I. 55: kyrki stof. Smlgn. stuv ndf.Kirkestætte, no. en stænte ved indgangen til en kirkegård; saa gick hannd thill kirckestette, och ther bant hannd sinn hest, saa gick hannd y kirckenn innd. Grundtv., Folkev. IV. 370 a. Smlgn. isl. kirkjustétt; Schlyter: kirkiu stætta og stætte ndf.Kirkesæd, no. en kornafgift til kirkerne ved Mortensdag. Moth.Kirketjener, no. 1) præst, gejstlig; kirckeuerier skulle købe de bøger til kirckens behoff, som ordinantzen indeholder, oc lade saa kircke tienerne bruge dem. Pallad., Visitatsb. 140.2-3; være enten sig verdzlig øffrighed, kircketienere, scholetienere. sammes Drukkenskabs Afljusn. 1610. a 7; alle synder ere apostle oc alle kircketienere vnderlagde. Tidemand, Post. II. 14 (= t. kirchendienern); est du en kircke tienere, som er befalet at predicke. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 392. 2) en fæster til en kirke; skulle wii inthet befatte os met kirki tiener, clærkeries tiener, closterens tiener ... met echt, skydsfærd, giesterii (1513). Geh. Ark. årsb. II. 58; et andit opne breff tiill alle closter tienere, preste tienere och kyrcke tienere, att the age biscoptinden frem (1539). D. Mag. 3. R. VI. 234; hves agterstade, han og haver opbaaret af vore egne tienere, kirketienere og clostertienere (1554). N. D. Mag. II. 177. Smlgn. tjenere ndf.Kirketjuv, no. kirketyv; hand haffde kallett hannem en kiercketyuff (1585). Rosenv., Gl. D. IV. 73; sacrilegus, kircketiuff. H. Smith, Lib. voc. lat. 423; Colding, Etymol. 644; kircketiufe ophenges i galgen. Comenius, Opladne Dør. § 669. Smlgn. tjuv ndf.Kirkevar, no. et spøgelse, der viser sig ved kirker før pest. Moth. Smlgn. Rietz: var 2; Molb. Diall.: var, Thiele, Folkesagn. I. 147; Sv. Grundtvig, Gl. dske. Minder. II. 253 flgd. samt varstand ndf.Kirkevase, no. en ophøjet vej til en kirke; indwarde han xxiiij engideel fra Oderswadh oc til Holmgards kirkivaas (1503). Nielsen, Gl. Tingsvidner. 8.11. Smlgn. vase ndf.Kirkevielse, no. tempelvielse; wi begære, at i ville holde kirckeuielse met oss i den maanet Casleu. 2. Makk. 1.9; (Luther: kirchweyhe).Kirkevielse, no. – i eg. bet.; SmdH 23v; Steph I. 28; ComD § 635 (ovf. II. 510 a51, b7, 8).Kirkevorning, no. en vorned under en kirke; wy haffuer tagett sogne preste ... oc theris brøderlig hion oc kirkeworning y wor sønderlig beskiermelse. Khist. Saml. 3. R. VI. 412; tieneste hion oc kirkeworning. sst. Smlgn. vorning ndf. Kirkeværje, no. kirkeværge; scall oc kirckeuærie holde waxliws till thesse tidher (1484). D. Mag. I. 271; kyrkewerge til vor frue kyrke haffuer oppeborrit leyen (1543). Fynske Aktstk. 119; fiick breff tiill alle kircke werge ther wtj stiigtett (1546). D. Mag. 4. R. I. 228; will hosbonden ey hielpe presten eller kirckewergie till rette (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 276, 116; kirckeverger (1643). sst. IV. 370; aedituus, kirckeuerge eller klockere. H. Smith, Lib. voc. lat. 157; Se også u. kirkerente ovf. Smlgn. værje ndf.Kirkeværjedom, no. stillingen som kirkeværge; munus ædilitium, kircke veriedom. Colding, Etymol. 766.Kirkeværjedom, no.; andett kirckeuergedom var hannem icke befalled (1596). KhS I. 633.Kirkeværger, no. = kirkeværje; ther er thiit och offte trette imellom sognepresterne och kirckewergere om thett gres, som opslaas aff kiergaarden. Chr. III. Hist. supplem. 230; mange kirckie werie. sst. 231; samme kirkeværgere skal annamme og opeberge kirkens rente (1633). D. Mag. VI. 243; døer, forløvis eller afsettis nogen kirkeværger. Chr. V. D. L. 2-22-10; skal kirkens forsvar tvende af de gudfrygtigste sognemænd til kirkeværgere bestille. sst. 2-9-2.Kirkeværre, no. kirke- ødelægger; ellers maatte de io hede kircke verre oc icke kircke verier. Pallad., Visitatsb. 5.12. Ordet er vistnok dannet af Palladius, og den sidste del vel det sædv. værre, jvfr. dog anf. st. 193.Kirkeøxe, no. en øxe, der bares ved kirkegang; kiød øgsser, kiercke øgsser, kast øgsser. D. Saml. III. 223.Kirkeager, no. (t kirchenacker) k. set som en ager (jf Matt 1324 f.); o Gud! hvor jammerlig din kirke-ager sig finder. KPs 278.Kirkebjærg, no. k. som et bjærg; din hellig kirckebierg du overgyde med naade-strømme. Naur a 4.Kirkeblok, no. i nuv. bet. M. Jf blok. Kirkebod, no. (sv kyrkobot) åbenbart skriftemål. M.Kirkebog, no. 1) bog tilhørende (og til brug i) k.; alle de kirkebøger, om hvilke kgl. maj.'s breve formelde, skulle kjøbes (1572). KhS VI. 363; jf Nyrop, D Bogh Hist I. 105; ovf. II. 512 b29. – siælens apotek, hvorudi findis psalmebog, bønne-bog og kircke-bog (1699). Bibl Dan I. 338 a. 2) regnskabsbog for en k.; (1633). DM VI. 244 (ovf. II. 512 a48). 3) i nuv. bet.; (1643). Rsv* IV. 399 (ovf. I. 561 a s. l.); at de holder rigtig kirche-bogh ved daug och datum (1646). RdKl III. 328.Kirkebolig, no. hus tilhørende en k.; bevilges ham uden ægt og arbejde en kirkebolig (1632). KhS4 V. 783; M. Jf bolig 1) (I. 235 a).Kirkebonde, no. (isl kirkjubóndi) fæster til en k. M.Kirkebrev, no. brevskab vedrørende en k.; udtage nogle kirkebreve ... saa kirken ikke lider nogen skade for samme breves skyld. KB I. 265. Jf brev 1).Kirkeby, no. i nuv. bet. M.Kirkebygning, no. (fsv kirkiobygning) bygning af en k.; dend, som kirchebygningen skall forestaa (1637). KD III. 175.Kirkedag, no. (t kirchtag) dag med kirketjeneste. M.Kirkeembede, no. (sv kyrkoembete) i nuv. bet.; huo som kaldis til kirckeembeder. Melanchthon, Loci v ålborg 217. Kirkefader, no. (t kirchenvater) i nuv. bet. M. Jf læref.Kirkefolk, no. (æn kirkjufolk) menighed; Etym 214 (u. concio); M.Kirkeforsamling, no.; hvilke deres selv udvælgende conventer ere intet andet end een forkleinelse paa de almindelige kirke-forsamlinger. Fdg 2/10 1706.Kirkeforsvar, no. 1) stillingen (retten) som en kirkes skytsherre; Dict (= jus patronatus). Jf forsvar 1). 2) k. skytsherre. M. Jf forsvar 2).Kirkefryd, no. glæde i (ved) k.; SortS 106 (ovf. II. 553 b10). Kirkefunt, no. døbefont; it døbebecken i kircke-funten (1665). KhS5 I. 331. Jf funt.Kirkegangskone, no. (svd kyrkogångskvinna) kone, der holder kirkegang (bet. 1)). M.Kirkegods, no. (fsv kirkiogods) i nuv. bet.; RFII 318 (ovf. II. 479 b18). Kirkegulv, no. (fsv kirkiogulf) i nuv. bet.; somt [bleff] ført lang ned paa kircke gulffuid. Bertelsøn, Formaning b 7v-8; staaende paa kirchegulffuit giøre en kort formaning (1639). RdKl III. 275; (1685). DS2 VI. 199 (ovf. II. 419 a1).Kirkegårdsdige, no. i nuv. bet.; (1585). KhS3 II. 783 (ovf. V. 495 a47); strax norden kierckegaardtz diget ligger B (1638). DS2 IV. 17.Kirkegårdslåge, no. i nuv. bet.; at iche gangen for kirckegaardz porter oc laager forhindris (1685). KD VII. 89.Kirkegårdsmur, no. (fsv kirkiogardsmur) i nuv. bet.; Mads 215 (ovf. II. 290 a32); kiergaardsmuren fra hiørned och till waabennhuset (1623). Tauber XIII; dend halffue kirckegaardz-muur er bygfeldig (1665). KhS5 I. 331.Kirkegårdsport, no. i nuv. bet., se ovf. l39.Kirkehelligdom, no. helligt kar (genstand) i en k.; Dict (= donarium). Jf kirkeskenk.Kirkehistorie, no. (sv kyrkohistoria) i nuv. bet.; kircke historie oc beskriffuelse om den store religions forandring. Cold ttbl; Lysch V (ovf. II. 192 b36).Kirkehus, no. 1) hus tilhørende en k.; ett lidet kierckehus, L schreder iboer. KhS5 IV. 653. 2) k. som et hus; ey vige fra Jesu kircke-huus. Naur x 4v.Kirkehvælving, no. i nuv. bet.; af kirke-hvelvingen. Beretn 23.Kirkehytte, no. lille hus liggende ved en k.; min enkke-moder da begyndte at flytte hen i en kirke-hytte. Naur i Frølund, Holstebro 208. Jf sjælero ndf.Kirkehåndbog, no. håndbog til brug i k.; Bibl Dan I. 328-31. Jf kirkebog 1).Kirkehøj, to. høj som et kirketårn; som kircke-høye taarne (1678). Stolpe II. 81.Kirkejord, no. (æsv kirkiuiorþ;) jord tilhørende en k.; (1529). KhS I. 409 (ovf. V. 31 b2); (1540). Rsv* IV. 202 (ovf. II. 450 a45); (1574). RdKl II. 250 (ovf. 568 a41).Kirkekald, no. kirkeligt embede; (1583). KhS3 IV. 315 (ovf. V. 523 b17); at skulle ordineris til det kirkekald. SR II. 41.Kirkekasse, no. = kirkeblok. M.Kirkeklæder, no. (t kirchenkleid) gejstliges embedsdragt. M.Kirkekorntiende, no. korntiende til en k.; konge og kircke korn-tienden. Fdg 11/12 1688 § 1.Kirkekram, no. handel med kirkens indstiftelser; at sette til er at holde kircke-kram og kræmmeri. HenrW II. 50. Jf ndf.Kirkekrønike, no. kirkehistorie; Eusebius wdi kircke-krønicken. TSd 194; som i kirckekrønicken er at finde. VdP fort b 7; Hvf B (fol.) a 2 (ovf. V. 354 b52).Kirkeland, no. = kirkejord; nogen ringe kierke lande, som mesten ligger øde (1638). DM4 IV. 185.Kirkelandbo, no. (æsv kirkiulandboe) = kirketjener 2); gaffue alle kirkelandboer vd en marck penge. Hvf IV. 60 (om Sverig). Jf landbo. Kirkeleje, no. leje for gods, der opbevaredes i k.; skal giffue til kirken 3 rxdlr og derforuden kirkeleyen (1633). DM VI. 251. Jf ovf. III. 782 b34; IV. 883 b16.Kirkelem, no. medlem af en k.; mod hans salvede og sande kircke-lem. Naur e 1v. Jf ovf. II. 799 a43, 50. Kirkelig, no. lig, der begravedes i en k. M.Kirkeloft, no. i nuv. bet. M.Kirkelov, no. (isl kirkjulög, flt.); – de gamle kircke lower. LaurU 8, 52; huad kirckelower C haffde sammenskreffuit. Cold cc 2.Kirkelykke, no. = kirkeager; det livsens korn, du saade, til alle ender naade udi din kirke-lykke. KPs 278. Jf lykje.Kirkelåge, no. = kirkegårdslåge. M. Kirkemur, no. 1) mur i en k.; gandske kirckens bygning saa ruineret, at der icke staar kircke-muur. HiørK e 6v. 2) kirkegårdsmur; kirkemuren om kirkegorden met kamp oc muret paa offuen holsten. Mads 176; M.Kirkemyndighed, no. kirkelig myndighed; (1638). DM4 IV. 184 (ovf. V. 470 a54 = t verordnung vom amt und gewalt der kirchen. not 1 sst.), 183.Kirkenøgel, no. (æsv kirkiunykil) kirkenøgle; haffuer vnderstandett seg att tillycke V kirckedør och beholdett kirckenøgelen hoss seg (1566). DM4 V. 274. – som tryllemiddel; HemmG b 5.Kirkeombud, no. kirkeværge. M. Jf ombud 2).Kirkeombudsmand, no. den, hvem et hverv ved en kirke er overdraget; de kirke ombodsmend, som haffuer bygt paa kierkerne (1587). DM II. 246.Kirkeordi[o]nans, no. hovedlov for kirkevæsenet; en kirke ordinantz, huor effter alle vdi Norgis rige skulle sig rette. KkON ttbl; Steph I. 227 a (= jus canonicum); – (1660). Progr Sorø 1883 15 (ovf. I.* 57 b u. esse).Kirkeordning, no. (sv kyrkoordning) = frgd. o.; haffue wy hengd wore indzegler for denne kiercke ordening (1539). RdKl I. 49; saadanne gode kirckeordninger. Melanchthon, Loci v ålborg 733. Jf ord(n)ing 2).Kirkepenge, no. (æsv kirkiupänningar) afgift til k.; Bernts II. 173.Kirkepoliti, no. kirkeorden; [haver] givet os til orden og god skikkelighed udi kirke-politien en velgrundet ritual. KPs tilskr a 3v. Jf politi 1).Kirkeport, no. 1) i nuv. bet.; NL 1978 (u. valvæ); vor Syv blef ey af marcken slaget for nogen kircke port (1702). DSt 1909 38 (ɔ: søgte ikke noget kald forgæves, jf ovf. III. 501 b8). 2) port på kirkegårdsmur. M. Kirkepryd(n)ing, no. (fsv kirkioprydhning) = kirkehelligdom; Etym 330 (ovf. II. 512 a7; Dict: kirckep.); – kirkepryding. M.Kirkepsalme, no. (sv kyrkpsalm) i nuv. bet.; som haver digted vore kirke-psalmer. KS 9; kirke-psalmer og sange. KPs 1.Kirkepsalmebog, no. i nuv. bet.; Bibl Dan I. 332.Kirkepåfund, no. (falsk) kirkelig overlevering; Dict (= traditiones); M.Kirkeran, no. (æsv kirkiuran) i nuv. bet.; at tage fra er at øve kircke-ran. HenrW II. 50; M.Kirkeraner, no. (sv kyrkorånare) kirkerøver. M.Kirkeregel, no. i nuv. bet.; Etym 159 (u. canon); samme canones oc kircke regle. Melanchthon, Loci v ålborg 535. Jf regel.Kirkeregnskab, no. regnskab for en k.; kircke-regenskaber skulle sluttis til den sidste martii (1643). Rsv* IV. 388. Kirkerejse, no. gang til (el. fra) k.; paa deris kirke-reyse med piben som en kat med aale-hovet kneyse. Wiel X. 426. Kirkerende, no. tagrende på en k.; hun (ɔ: signekærlingen) skal raade boed med kirkerenders vand. AB I. 318.Kirkeret, no. (isl kirkjuréttr) kirkelov; aff the gamle kircke rette maa mand formercke. Avgsb c 8; M. Jf ovf. III. 584 b43.Kirkeritual, no. i nuv. bet.; Danmarks og Norgis kirke-ritual. ttbl. Kirkerotte, no. rotte, der bor i en k.; han er saa fattig som en kirke-rotte. Lade, Phrases rar c 4v. Jf GrimmW: kirchenratte.Kirkerov, no. i nuv. bet.; den sige de at haffue giort et stort kirckeroff. Hasenm e 6v; BT III. 216 (ovf. I. 86 a12).Kirkerøveri, no. = kirkerov; Etym 644 (u. sacrilegium).Kirkeråd, no. i nuv. bet.; effter gamle kirckeraadz myndighed. LaurU 58; de første gamle kircke raad. Laur m 4.Kirkesang, no. 1) (sv kyrkosång) det, at der synges i k.; som nu om stunder gaar til med kircke sang. RsH d 4. 2) salme; i vor kircke sang: Gud fader vdi himmerig. Luther, Catechism v Resen c 2v; der mange store fauter i voris kirckesange vare begaaede. Pros fort b 1.Kirkeseremoni, no. kirkelig skik; imod vor christelige religion oc kircke ceremonier (1620). DM4 II. 261.Kirkeskat, no. skat udredet af k.; (1643). Rsv* IV. 396 (ovf. IV. 558 a26).Kirkeskib, no. (t kirchschiff) k. set som et skib; lad kirke-skibet faa tj tusind stød paa side. KPs 270. Jf kirkesmakke.Kirkeskikkelse, no. kirkelig skik; at mand vden synd motte effterlade kirckeskickelser. Melanchthon, Loci v ålborg 407; ceremonier oc kirckeskickelser. sst. 579.Kirkeskov, no. skov tilhørende en k. M. Oftere forb. med egenn, jf Trap, Dmrk2 stedreg.Kirkeskriver, no. regnskabsfører ved de kongen tilhørende k. M. Kirkesmakke, no. = kirkeskib; KPs 263 (ovf. u. flakke).Kirkespir, no. i nuv. bet. M; – de uden fare kand paa kirkespiirer staae. Holb, Ped Pårs B 2, S 1 (v Liebenb 109). Jf ovf. IV. 66 a44 f.Kirkestage, no. kirkelysestage; du ynsker, at mit lius i kircke-stagen stoed. Thrane 27; M. Jf stag(e) 3).Kirkesti, no. (fsv kirkiostigher) i nuv. bet. M.Kirkestænte, no. = kirkestætte; (1621). NdM I. 389 b (ovf. II. 511 b24).Kirkestævne, no. forsamling uden for kirkedøren (efter kirketjenesten) for at høre kundgørelser; efter til-liusning paa kircke-stefnene. Fdg 4/3 1684 § 3. Jf Skl 712: liustæ þ;æt a kirkiu stæfnu; fsv kirkio stämna. Kirkesyn, no. i nuv. bet. M.Kirkesø, no. sø tilhørende en k.; KhS II. 264 (ovf. II. 370 a38).Kirkesølv, no. (sv kyrksilfver) sølvgenstande tilhørende en k.; hagde suorett hannem wtj fald for nogett kiercke sølffuer, som skulle were kommen fran Stege kiercke (1553). KhS VIII. 696; VI. 42 (ovf. V. 550 b26); Hvf IX. nn 4 (ovf. V. 12 a6). Jf ovf. IV. 279 b8.Kirkesøn, no. (mandligt) medlem af k.; Gud styrck hver kircke-søn. Naur x 4v.Kirketavle, no. (t kirchentafel) tavle til ombæring i k. (til indsamling); kand der til anordnis en serdelis kircketaffle. Fdg 10/12 1621 § 8; M. Jf tavle 4).Kirketid, no. (t kirchenzeit) tid til at gå i k.; jeg meente, det var icke kircke tid, nu alle folck ere i senge. VdT 238, jf sst. 235: maa jeg nu aage til kircke; M. Kirketiende, no. (isl kirkjutíund) i nuv. bet.; give deres kirketiende til S kirke (1581). RdKl II. 330; tog kongen halffparten aff alle kircketiender. Hvf IV. 60.Kirketing, no. ting på en kirkegård; menige almoffue, som nerwerendis hoess whaare inden kijrcke ting (1508). SRD VIII. 98 (jf: paa B kijrckegaardt sst.). Jf ovf. IV. 34 b16-9.Kirketjeneste, no. (t kirchendienst) 1) præstestilling; (1579). KhS3 VI. 505 (ovf. V. 142 b35); (1590). KhS V. 589 (ovf. III. 513 a25); det kald oc kircketieniste, som ieg nu er vdi. Lasius, Gyldene Klenod v Rerav fort a 3v. – præstegærning; han ikke kan gjøre os den fuldkomne kirketjeneste (1600). KhS5 IV. 398. 2) gudstjeneste; nogen predicken och kircke tieniste (1601). NkS 351d (4°) b 5v; naar du hører det ringe til kircketieniste. SthHb g 2; kircketieniste, høymesse. Etym 1087.Kirketrappe, no. i nuv. bet.; (1645). Or* II. 197 (ovf. I.* 5 b u. afklædning).Kirketårn, no. i nuv. bet.; jeg skulle haffue affbrend et kircketaarn. HelvP 1634 a 4v; huo som i kiercketaarnet staar (1638). DS2 IV. 118; alleene en gafvel af kircke-taarn. HiørK e 6v.Kirkeugle, no. = stenugle. M. Lign. navne i fl. sprog, se GrimmW: kircheneule 1).Kirkevej, no. (æn kirkjuvegr) vej til k.; han formente sig og at have frihed paa sin kirkevej (1638). AA I. 286; mig viiser til sin kircke-vey. KPs* 433; fick du skade i din rey, da var det paa din kirckevey. KragR b 5v.Kirkevin, no. (sv kyrkovin) i nuv. bet. M. Kirkevæg, no. (isl kirkjuveggr); (1576). Rsv* IV. 296 (ovf. u. formure).Kirkeværgemål, no. = kirkeværjedom; icke tiilsteder frwe AHN eller nogen hindis thiennere thennom mett kirckewergemaall till forne kircke att befatthe (1566). DM4 V. 274-5. Jf mål 5) (III. 167 b44).Kirkeværgeri, no. = kirkeværgedom; ingen maa være frie for kirkeværgerie (1633). DM VI. 244; M.Kirkeværgeskab, no. = kirkeværgedom. M. Vis mere +