KagKag, no. skampæl; hun schall settis paa kaget och selff needspringe. Rosenv., Gl. L. V. 511; kagen. sst. bør therfor at stubes till kagen. sst. IV. 41; (1521). D. Mag. IV. 346; stunge baade hans øgen aff hannem oc lagde dem hoss kaagen. Chr. Pedersen. V. 321.9; P. Eliesen. 402; Pallad., Visitatsb. 126.32; (1545). Rosenv., Gl. D. I. 84; III. 160; (1568). Khist. Saml. IV. 505; Paulus skal forfølge kvinden som en løgnerske og fly hende til kagen (1595). sst. VII. 73; (1574). Geh. Ark. årsb. III. till. 58; skall samme theris pott slaaes paa kagenn. Kbhvns. Dipl. II. 440; samme bog lode Randers borgere slaa paa kagidt. Hvitf. VIII. 188; catasta, kag, gabestock. Colding, Etymol. 183; de strygis til kaget. Comenius, Orbis pict. 389; Falster, Satirer. 53. Smlgn. Lund: kaag; Schlyter: kagh; Sch. u. L.: kak.Kag, no. Jf Kinch II. 574; Køge k.Kaghore, no. en almindelig skøge. Moth. Som det kan ses af flere u. kag anførte steder, straffedes utugtige kvinder med piskning ved kagen, jvfr. Chr. V. D. L. 6-13-30. Smlgn. Brem. Wb.: kaakhore.Kagspenning, no. en afgift til vedligeholdelse af kagen; aff huer man et skærff kax penninge. S. R. D. IV. 362.Kagestage, no. = kag; slog diefle - blænd bog ved bødelhaand paa kagestaghe. Randrop, Randers March. 11.Kagsten, no. sten, der bæres som vanærende straf; furcifer, som bær kagesteenen aff byen. Colding, Etymol. 427; Nucl. latinit. 511. Vedkommende var først straffet ved kagen, se Rosenv., Gl. L. V. 511. Hos Moth forekommer ordet også om en leg. Smlgn. nt. käkstene, se Thorsen, Sønderj. Stadsretter. 167 og drage sten ndf. (u. sten).Kagsten, no. – til s 465 a37 jf BW: kaak 2). Kagstryge, go. piske ved kagen; hun er bleffvit kagstrugen (1572). Rosenv., Gl. D. III. 160; flagrio, vert at hudstrygge eller kagstroggen. Colding, Etymol. 448, 721; pidskes, kagstryges. Comenius, Opladne Dør. § 668. – kagstrøgen mælk ɔ: skummet mælk. Moth. Smlgn. stryge ndf.Kagstrygere, no. bøddel; en bøddel, kagstrygere oc hudflettere. S. Povelsøn. 242.Kagstubende, no. piskning ved kagen; at hun ikke »under it kagstubende« torde vende tilbage (1666). Hüb II. 247. Jf stube (IV. 176 a19). Vis mere +