HundekobbelHundekobbel, no. (sv hundkoppel) i nuv. bet. (rem, i hvilken jagthunde ere spændte); Etym 829 (u. numella).se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag