HalvHalv, to., foran et no. ubøjeligt i bet.: det halve af; halff mit guots giffuir ieg fattige menniske. Luk. 19.8 (1524; Chr. Pedersen: halfft mit gotz; 1550: halffdelen af m. g.); Niels Krag och Jep Nielssen skulle beholde thend biigde gaardtz eye mett halff huessene, och Albritt Sanderssen och Jens Oelssen thend øde jordt och halff huussene (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 258; Smlgn. Grimm, Wb. IV. 2. 187. – have h. ved ɔ: have halvt imod; da haffue lige halfft widt bondenn eller widt hustruenn. Rosenv., Gl. L. V. 538. Smlgn. lige ved ndf. – h. mand ɔ: halvbefaren mand; ieg beholtt kun aff vc mand baade knecte, bodzmend oc halle mend henn wid 112c mand (1565). D. Mag. 3. R. II. 84. Smlgn. Grimm, Wb.: halbmann 4). – til hal(v)s ɔ: halvt; tac plantaginis os oc ueruene os oc hunugh oc siuth tel hals. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 53.11. – være til h. sammen ɔ: være fælles om. Moth. Smlgn. sv. till halfs. – Som bio. 1) halvt (så); wij wore ey hallæ manghæ, the slowæ oss aff. Rimkr. f 1v (Brandts udg. v. 1528: harle); de ode baade duer oc andet op slet, de bleffue dog icke ret halffue met. Herm. Weigere. 153. 2) meget, i høj grad; iech mo thet ey høræ, æn halffue sider ath gøræ. Romant. Digtn. II. 280; sst. III. 4.14 = Chr. Pedersen. V. 5.16; then edlæ jomfrw Fraga stod ickj hollæ langt ther fra. sst. II. 84; iac skal ladæ tegh frestæ met halue fleræ pyner, æn thu haffuer førræ frest. Hell. Kvinder. 46.9; ieg kunne ey fred wth wortis faa, indwortis end hallw minne. Rimkr. o 2; P. Lolle, nr. 540, 1089; Prædikant. Gensv. 28; vaare min frende end halffue verre. Herm. Weigere. 56v (= nt. noch so quat. v. 1256); di war icke kommen holle lanngtt fra land. Grundtv., Folkev. II. 271 b, 298 b, 2 b; III. 178 b; hand ere icke holde reed. sst. I. 372 a; med halve mindre sig en anden lod fornøje. Bording. II. 55; stille det onde, før det bliver halve verre. P. Syv. I. 40. Smlgn. isl. halfu (hsf. af halfa, halvdel). Som det vil ses, bruges ordet overvejende ved 2 g. (ligesom i Isl.). Da formen halle (holle) netop forekommer ved 1 g., kunde det mulig være et helt andet ord = sv. halla (se Rydqvist. VI. 177). Måske ere ordene sammenblandede. Jvfr. hardle ndf.Halv, to. (isl halfr); HM 48 (ovf. III. 445 b1); Hex 135 (ovf. u. dæle); om dette halve æg var giort udi mit skiød. Wiel X. 439. – som no. halvdelen; Rsv V. 541 (ovf. I. 488 b9). – h. om h. ɔ: a) med det halve (hver); gielde baade skibene skaden halff om halff. FII k 55, 57, 58; halff om halt, æque magnus. Dict. Jf om, fho. 4). – b) stykkevis, afbrudt; intercise, saa halff om halff. Etym 139. – c) halvvejs; en del aff dy andre uar halff om half forsagdt. ChrIV* V. 62. – Som bio. 1); Jm 143 (ovf. V. 391 b25).Halvander, talo. halvanden; halff anner øre. Molb. o. Peters 61. Smlgn. ander ovf. Halvander, talo.; halth andhet qwarther (1497). KD I. 246; – halffandnet skippund ... halffandne tønne (1537). DM II. 51; – halffanden mielle (1624). DM3 IV. 330 (2 g.); aff den daler huer vge dag giffuis halffanden skilling aff. SkK k 3.Halvaxel, no. diameter; halffaxel vdi en kredz oc circkel, dimetiens. Colding, Dict. Herlov.Halvbard, se hellebård.Halvbårt, to. halvbanket; længhe grædher halff baart barn. P. Lolle. nr. 283, 336. Smlgn. æ. sv. half bardher, se Rydqvist. VI. 176 og bærje ovf.Halvdeld, no. halvdel; bekiende sigh att haffue aff hederliigh her prouist y Vibborrigh halffdield aff then helte rentte (1548). Dipl. Viberg. 265. Smlgn. deld ovf. Halvdeld, no. – (fsv halfdel); (1540). Rsv* IV. 204; (1545). DM4 I. 95 (ovf. II. 47 b9, 541 a38); Hvf VIII. 116 (ovf. I. 3 a19).Halvdraget, to. halvt udtalt, forblommet dadlende; som han lader seg høre til nogle halff dragne ord. Tavsen, Jesu passies hyst. 16; obliqvum verbum, halffdraget ord eller tale. Colding, Etymol. 673; mutitum, halffdragen ord. sst. 793; griber hun strax dette halfdragen ord. Jersin, Via vitæ. h 2; er prippend, stikkend, kand ej taale et halvdraget ord. P. Syv. II. 112. Smlgn. sv. halfdragen; Aasen: halvdregen.Halvfading, no. et halvtosset menneske; halff fading, fatuus. Colding, Dict. Herlov.; Moth. Smlgn. fading ovf. (u. fade).Halvfem(te)sind(s)tjuge, talo. halvfemsindstyve; halffemtesintywghe aar. Molb. o. Peters. 27; halffemtesindstiuffue tusinde. Lyschand. 102; halfemsindstiufve miil' alleene landfast feiler. Hexaem. 95. – Enos leffdhe halff fæmtesintywe aar. 1. Msb. 5.9 (Gl. D. Bib.; 1550, 1647: halff femtesinds tiue). Smlgn. femsindetyve ovf. og sexsindstjuge ndf.Halvfjading, no. = halvfading. Moth. Smlgn. fjade ovf.Halvfjerdesindetiuge, talo. halvfjerdsindstyve; heer efftir tilskickit Herren oc andre halffierdesinde tiuge. Luk. 10.1 (1524; Chr. Pedersen og 1550: halffierdesinds tiue); et tusinde fem hundrede oc halffierdesindstiufve. P. Resen. 252. – halfffiærdhesintywe. 1. Msb. 46.27 (Gl. D. Bib.; 1550: halffierdesinds tiue). – det halfffierdesinds tiuffuende oc siuende. Lyschand. 286. Smlgn. tjuge.Halvgåen, to. 1) halv (om tiden); man skal holde studenterne af gaden, naar hun er slagen halvgaaen 7 (1598). Khist. Saml. VII. 106; Jørgen Wind, fød d. 7. Julii lidet for halfgaaen 2 om morgen. D. Mag. III. 222; I. 156; klocken slog halffgaaen fem, der Iockum mit fengsels dør lucte. Jammersm. 30; klocken hafde slaget fire oc var ved halffgaaen fem. P. Resen. 356; D. Saml. III. 238. 2) som har gåt sin halve tid (om en frugtsommelig); forløste Gud Sophie Brahe med et døt pigebarn, huor med hun war kund halffgaaen (1662). Fr. Carlsen, Gammelkjøgegaard. I. 231. Smlgn. sv. halfgången; Aasen: halvgjengen.Halvgåen, to.; – i det seniste vere i scholen halffgangen sex (1555). RdKl I. 465; om morgenen wed halffganget it (1660). KhS5 III. 730. – halvvejs; du half-gaan-god poet. OR II. 75.Halvhage, no. en mindre hage (ɔ: skydevåben, se ovf.); kom Seuerin Bager med xl mandt met halffhager, røer oc tænde lunther, spydt (1543). Rosenv., Gl. D. II. 141; vdgiøre gode, duelige karlle medtth harrneske, rør, halhager och lange spesse (1544). Fynske Aktstk. 77, 79; skulde alle brødre wære pligtig till at holde rustning bode met harnisk, spedtz, halff hager oc anden dell (1550). Kbhvns. Dipl. II. 294. – nogle aff hans knecte oc bøsseskytter met halffue hager oc rør leyrede dennom paa backen. Hvitf. IX.g 1v.Halvhynting, no. 1) en blanding af 2 hundearter; canis hybrida, hynting, halffhynting. Colding, Etymol. 575; Nucleus latinit, 614. 2) en halvvoxen knøs; skall och ij vngkarlle vere forholden, att ingen aff i halhøntinger eller smaa rømppelinge dandtzer i deris fordandtz. D. Saml. III. 225, 223; persolla, grønskalling, halffhynting. Colding, Etymol. 916; spøttegøg, halvhynting. P. Syv. II. 22 (i ordlisten sst. forklaret: halvkarl). Smlgn. hynting.Halvhæft, to. = halvgåen 2). Moth. Smlgn. hæfd ndf.Halvkande, no. halvstøvle; half-støfle, half-kande. Comenius, Orbis pict. 192; støffler og halfve kander (= t. halbstiefeln). sst. 191. Halvkarm, no. en halvlukket vogn; currus arcuatus, halffsperrit vogn eller halffkarm. Colding, Etymol. 77; Moth. Smlgn. karm ndf.Halvklod, no. halvkugle. Moth. Smlgn. sv. halfklot og klod ndf.Halvmesse, no. gudstjeneste, hvor kun evangeliet (ej epistelen) messes. Moth. Smlgn. det endnu brugelige: fuld messe.Halvmåned, no. halvmåne; halffve maaner, som vaare nogle brede øxer, giorde som en half maanedt. Hiøring, Leyres Politie. c 5v; ev. Smlgn. måned ndf.Halvpik, no. et mindre spyd. Moth. Smlgn. sv. halfpik.Halvpik, no.; skulle holde en god halvpik eller spyd med iernskinner paa. ChrVL 3-17-1.Halvsjettesindstyve, talo. et hundrede og ti; paa bredenn er slagenn xvi fauffne och paa lengden hallffsiettesindz thiuffue fauffne (1586). Rosenv., Gl. D. IV. 77. Smlgn. femsindetyve ovf. og tjuge ndf.Halvskin, no. det at lyse med sin halvdel (om månen); disligeste vdi hans (ɔ: månens) opfyldelsis oc halffueskins tijder. Flemløs, Astrologia. § 85.Halvskjorte, no. trøje; hans halfschiorte var refuen gandsche i støcher, hans half ermer war blodig (1699). Hübertz, Aktstk. om århus II. 203. Smlgn. Frisch, Wb. I. 442 b.: halbhemd.Halvskratte, no.? halffskratthes tale haffwer hwerken howet eller hale. P. Lolle. nr. 131 (= l. caudæ vel capiti non sermo fit hermafroditi). Hermafroditus skal vistnok tages i bet. gilding, jvfr. Du Cange; hos Moth findes i samme ordsprog: halvkarls. Ord svarende til den sidste del af sammensætningen forekomme oftere i bet.: ond ånd, troldmand, jvfr. isl. skratti; Rydqvist. VI. 110: skratte; Rietz: skrate; men også i bet.: tåbe, se Ihre, Gloss. I. 622; skratt; Schlyter: skratte. Den svenske text har halfth skræt, efter Reuterdahl = afkortet, afstumpet, se anf. st. nr. 113 (og s. 143).Halvskratte, no.; bet.: tåbe hævdet PL** II. 69 f.Halvslaget, to. udhamret (til dobbelt tykkelse af sædvanlig?); udenfor dette kammers vinduer er et kunstigt gjort arbeide og jern gardeværk, som med det fineste halvslaget guld er forgyldt. Friis, Saml. 177.Halvslange, no. en mindre kanon; beholler saa møgett aff samme kobber tiill ij halff slanger (1526). N. D. Mag. V. 105; otte oc tywe hundrede lodh till forne skierptyner oc hagebøsser oc till halffslanger (1530). D. Mag. 4. R. II. 8; en trikorther slange, thuo halffslanger, alt aff kobber (1537). D. Mag. II. 52; nodt-slanger iii, feldt-slanger xvi, halff slanger xx (1564). sst. III. 217. – helle slanger, halffue slanger och dubbelte falckonether (1555). D. Saml. III. 81; 4 halffue slanger (1596). Kbhvns. Dipl. IV. 733. Smlgn. slange ndf.; O. Blom, Krist. IV. Art. 165.Halvslangeform, no. en form til at støbe halvslanger i; en hagebøsse form aff kober, en halffslange form af kober (1537). D. Mag. II. 51.Halvslunting, no. mandsling. Moth. Smlgn. Rietz: slunt II. 2)?Halvsnur, no. en lille rus. Moth. Smlgn. snur ndf.Halvsnurret, to. halvt beruset. Moth.Halvspær, no. = halvkarm; rheda, halvspær. Steph., Nomencl. I. 283. Smlgn. Sch. u. L.: sperwagen og wagenspere.Halvspærvogn, no. = halvspær. Moth.Halvspærret, to. halvlukket (om en vogn). Se ovf. u. halvkarm. Smlgn. forspærret ovf. Halvstørrende, to. halvvoxen. Moth.Halvstøvle, no. flt. ufor.; paa benene haffde huide halff støffle. Beskr. af Chr. IV. Kron. n 4. Smlgn. støvle ndf.Halvsærk, no. livstykke. Moth. Halvsøden, to. halvkogt; semicoctus, halffsøden. Colding, Etymol. 248; Nucleus latinit. 195. Smlgn. sjude ndf.Halvtig, no. et dyr, født af forældre af forskællig art; hibrida, halff tigh. Vocab. 1514; skindtig, halvtig. P. Syv. I. 583; Moth. Smlgn. tig og skindtig ndf. J. hal(v)tig betyder nu en klaphingst, se Molb. Diall.; Blicher, Nov. (v. P. Hansen.) III. 170.Halvtig, no.; hans halftig var en mønde. Schand k 1 b. Halvtoen, to. halvvasket; gaff hand sig icke tid at bade vd, men som hand vaar saa halfftoen. Vedel, Saxo. 478. Smlgn. to.Halvtossing, no. et halvtosset menneske; vaar intet lat eller giort, vden huad nogle halfftossinge biude oc raade. Vedel, Saxo. 459. Halvtredjesind(s)tjuge, talo. halvtredsindstyve; halff tridhiæ sin tiwghe lødich mark (1402). Molb. o. Peters. 157; halfftrediesindetiuge och fem daller (1554). Rosenv., Gl. D. I. 233; halfftrediesindtiuge daller (1558). sst. II. 234; som vaar da vid halff tridie sinds tiuffve aar gammel. Lyschand. 223. – efter trætthen oc halftrediæsinztyuæ aar. Mandev. Rejse. 92.15. – it træ halfftrediesinds tiue alne høyt. Esther. 5.14. – huert halfftredyesindz tiuende aar. Herm. Weigere. 111v.Halvtrettan, talo. halvtrettende; halfftretan pund byg (1537). D. Mag. II. 52. Halvtrettan, talo.; – mina, en gredske mynt saa god som halff trettende daler. MP 122, Etym 746.Halvtrind, to. halvrund; theatrum, en halfftrind skue pallatz til læg oc lystige spil at besee. M. Pors, De nomencl. 112. Smlgn. trind ndf.Halvtyr, no. bor. Moth.Halvvakka, no. fjerdingkar; half-vakka (32 parten af en tynde). Comenius, Opladne Dør. § 764 (jvfr. trykfejlslisten sst.). Ordet er vel egenlig sv. (el. n.), jvfr. vakka ndf.Halvvegs, bio. halvvejs; keyser Karll bleff halffuegis fortørned. Chr. Pedersen. V. 179.11; Olger frøctede halffuegis for keyseren. sst. V. 187.5; han giffuer dennom, som kome halffwegs middag, om høy middags tijd. Tavsen, Post. vinterd. 141. Smlgn. veg ndf.Halvvegs, bio. (fsv halfväghis); – klartt til halles middag. Brahe, Meteorol Dgb 135, 136. Jf FeilbO.Halvvittig, no. halvklog; saa mange taabelige oc halffvittige quindfolck. Jersin, Mirakler. 16v. Smlgn. vittig ndf. Halvøxe, no. hellebard? Moth. Moth gengiver ordet ved l. gæsum.Halve, no. side; kom i retten for oss Jørien Hanssen aff ene halffue og hederlig mand, aldermand, aff andre halffue (1521). D. Mag. IV. 344. Smlgn. Fritzner: halfa 4); Aasen: halva og Lund: half.Halvende, no. halvdel; colonus partiarius, afflsmand til hallend, naar hossbonden selff tager halfft. Colding, Etymol. 884.Hal(v)ned, no. fællesskab, hvor hver har halvdelen; halnets goods er aldrig uden trette. P. Syv. I. 62. Smlgn. Lund: halfnaþ;; Rietz, hal(v)na(d).Hal(v)ned, no.; hæve hver til halvnet det, som fangis. ChrVL 5-11-20. – som to. halv; skall hand haffue sit halnede gerde poo then nørre part (1532). HT6 II. 347; en halnede eng hoss NI gordtt och en halnede eng hos NH gordtt (1569). HübB 329, 345, 358. Jf æsv: halnaþ;a.Halvte, no. = halvende; skiffte Harald der imod halfften aff sit løs- øre, guld oc penninge met kong Magnus. Hvitf. I. 166. – helten. Vedel, Saxo. 122; helfften. sst. 168; hælten. Jammersm. 16.Halvte, no. (isl helfƀ, fsv häl(f)t); – VdS 434 (ovf. I. 224 a15); – PE 161 (ovf. IV. 913 a36); ålbL* 288 (ovf. III. 736 a39). – på h. ɔ: halvt; roden i vin saaden paa helten. SmdLb VI. 18; paa helten saadne. sst.Halvbefæstet, to. i nuv. bet.; til halv-befæstet Stevnbo kommer. PSV* 700.Halvbroder, no. (isl halfbróƀir) i nuv. bet.; fratres uterini, halff brødre, som haffue moder oc icke fader samen. MP 43; Steph I. 294 b; Hvf II. 181 (ovf. u. den, beg.).Halvbrændt, to. (sv halfbränd) i nuv. bet.; Etym 259 (u. semicrematus), 1480 (u. semiustus); – Steph I. 185 b (ovf. V. 105 b19); half-brendt tegel-steen blacket. ComD § 338.Halvdød, to. (isl halfdauƀr) i nuv. bet.; Etym 62 (u. semianimis), 778 (u. semimortuus); da er strømmen ligesom halff død. Deb 39; SortS 69 (ovf. IV. 988 a53).Halvelvede, talo. (fsv halfällofte) halvelfte; Fdg 10/10 1629 (ovf. V. 190 a51).Halvfastende, to. i nuv. bet.; Etym 267 (u. semicrudus).Halvfemte, talo. i nuv. bet.; (1471). NdM V. 205 (ovf. u. foderdug); halfemte lyspund (1537). DM II. 51; halffemte tønder byg. BuntM* 49. Halvfemtesindstivende, talo. halvfemtsindstyvende; MP 194 b (u. qvinqvagesimus).Halvfjerde, talo. (fsv halffiärþ;e) i nuv. bet.; halffierde thusind ryxdaler. ChrIV* I. 154; en halff chrone halffierde marck dansche (1619). Scharl 425.Halvfjerdesindstivende, talo. halvfjerdsindstyvende; MP 195 b (u. septuagesimus). Halvfjerdeskillingsstykke, no. en mønt; halffierde-skilling stycker de, som med nelleblad oc nøgle ere tegnede. Fdg 22/1 1625. Jf ovf. III. 253 a15.Halvfløjel, no. ikke opskåret fløjl; otte stycker halff fløyel. TR a 4. Jf Heiden, Wb der Textilk: halbsammet; lykkef. (II. 859 b16).Halvforbrændt, to. i nuv. bet.; half forbrendte skolde-kager. Wiel V. 90. Halvfuld, to. (isl halffullr) i nuv. bet.; skulde wi oc vndertiden binde for halffuld sæck. Mar i 4v, jf Molb, Ordsp 356: sæk; Etym 947 (u. semiplenus).Halvgal(en), to. (sv halfgalen) halvgal; Tdm II. 136v (ovf. III. 726 a1); – OR 93 (ovf. V. 214 a48). Jf gale 1) tm. a).Halvgammel, to. i nuv. bet.; Etym 1144 (u. semisenex).Halvgjort, to. i nuv. bet.; halff giordh gerning scal man hwerken loffwe eller lasthe. PL** I. nr 956; Etym 385 (u. semifactus); befaler mand andre det, bliver det halv-giort. PSO I. 156.Halvgud, no. (sv halfgud) i nuv. bet.; Etym 300 (u. semideus).Halvgul, to. hvidgul; hvide med halv-guult yderst i vingerne. DSt 1909 67. Halvgård, no. (sv halfgård) i nuv. bet.; (1404). DoB 188 (ovf. I. 354 b23); (1537). Rsv II. 53 (ovf. I. 518 a u. fæstning 2)); – it lidet halffgaard (1638). DS2 IV. 48 (2 g.). Jf ovf. V. 392 b54.Halvgårdmand, no. bruger af en halvgård; huer halgaarmand skall icke haffue uden to (ɔ: heste) i tøyer (1601). Bendz 111.Halvgærning, no. samarbejde, fællesskab (i bedrift); skal engen aff forne skrædher embet stæde nogher man thiil halgerning med segh (1492). NyrS II. 226.Halvhageløb, no. løb til en halvhage; (1608). BlomA 54.Halvhellig, to. delvis hellig; intercisus dies, halffhellig dag. Etym 139.Halvhjærtet, to. vaklende; en halffhierted Jotham. GHD I. 13.Halvhundrede, no. (æsv halfthundræd) et halvt hundred; KC* g 4 (ovf. III. 165 a14).Halvkiste, se egeh.Halvkløvet, to. i nuv. bet.; Hex 247 (ovf. IV. 900 b54).Halvkreds, no. (sv halfkrets) i nuv. bet.; Etym 222 (u. semicirculus). Halvkvæden, to. halvt sungen; man maa oc forstaa halffqwædhæn wijsæ. PL** I. nr 502.Halvljudende, to. kort (om selvlyd); halffliudende kaldis alle vocales, naar de forandre deris liud ... oc skeer det, naar endten tvende consonanter følge efter vocalen. GOD 65. Jf l(j)ude.Halvlærd, to. (sv halflärd) i nuv. bet.; Etym 326 (u. semidoctus); fusker ɔ: halv lærd. PSO II. y 2.Halvmand, no. 1) (t halbmann) ufuldkommen mand, gilding; ej half-mands navn kand bære. Hex 272 (flgd. o. ovf. II. 541 b7). 2) havende halv menneskeskikkelse (kentavr); den half-mand Nessum du har dræbt med dine pile. OR 93.Halvmenneske, no. (sv halfmenniska) den, der halvt er menneske; Etym 568 (u. semihomo); alfer siges som halfer ɔ: halvmennisker. PSV 443. Halvmæt, to. (sv halfmätt) i nuv. bet.; Etym 267 (u. semicrudus).Halvnarsk, to. halvtosset; en vaar bleffuen halnarsk, saa hand kom at side i det vand til sin beltested. KP gg 7 (2 g.). Jf nar(ri)sk.Halvniende, talo. (fsv halfnionde) i nuv. bet.; halniende lyspund (1537). DM II. 51.Halvnøgen, to. (isl halfnöktr, sv halfnaken) i nuv. bet.; Etym 826 (u. seminudus); Heg 85 (ovf. V. 253 a46).Halvottende, talo. i nuv. bet.; halfottende alen (1532). HT6 II. 347; TSd 8 (ovf. V. 259 a1); – half ottende hundrede daler. Etym 1282 (u. talentum).Halvotting, no. i nuv. bet.; Etym 761 (u. modius).Halvottingkar, no. i nuv. bet.; Fdg 10/1 1698 k 2 § 10 (ovf. V. 250 a52).Halvpart, no. (fsv halfpart) halvdel; (1539). Rsv II. 85; IV. 305 (ovf. I. 442 a22, 443 b1); SR II. 191 (ovf. V. 156 b25), 254.Halvport, no. (sv halfport) portfløj; greff baade halffportene i stadz porten met bægge portstolpene. Dom 163 (Tdm); – porten er 2 half porter med en laage (1690). Herreb 18. Jf ovf. III. 501 a42.Halvpotte, no. i nuv. bet.; Etym 558 (ovf. III. 486 b17).Halvpæl, no. halv pægl; Etym 4 (u. acetabulum). Jf ovf. III. 547 a16.Halvraget, to. halvt afraget; Etym 1045.Halvrise, no. (isl halfrisi) barn af en rise og et menneske; troldkempe kaldtes og tosse, tossekempe, halvtosse, tosse-blanding, rise, halvrise, halvtrold. PSV 443. Vel kun gengivelse af d. isl o.Halvroden, to. (fsv halfrutin) halvråden; en tør oc halfraaden kierne. ArøbO 21; bliffver saadant halffroddet tøy aff bjernis varme lættelig opvact til raadnelse. Holst IX. 57.Halvrå, to. (sv halfrå) 1) i nuv. bet.; Etym 267 (u. semicrudus). 2) halvfordøjet; Hex 262 (ovf. IV. 923 a36). Halvrørt, to. lammet; som vaare halfrørde eller lamme. Matt 424 (1607, 1647 i r.). Jf ovf. III. 655 a24.Halvsjette, talo. i nuv. bet.; halfsiette tusind aar. Hex 51, 146. Halvsjøende, talo. (fsv halfsiunde) halvsyvende; (1537). DM II. 49 (ovf. III. 478 a4), 52 (ovf. IV. 482 a19).Halvskaldet, to. halvt skaldet; Etym 149 (u. calvaster). Halvskift(et), to. 1) (isl halfskiptr) havende to farver; hwo sum hauær andræ clæthæ æn helæ ællær oc half skiftæ, haluæ en wæghn oc haluæ annæn wæghn ræt nithær gent (1284). GhA V. 28. 2) halvdelt, halv; den sælges tidt for en halv skiftet daler. SF 21. Jf skifte 1. Mulig: h. (for småpenge) tilbyttet daler, jf ovf. III. 186 a3.Halvsle[i]den, to. (sv halfsliten) halvslidt; enn halffsledenn drelldugh (1564). FRskr II. dipl 279; (1578). DS2 VI. 182; Progr Herlufsh 1880 37 (ovf. III. 557 a14, 890 b31). Jf ovf. II. 890 b22 f.Halvsnittet, to. halvt afskåret; Etym 1021 (u. semiputatus); dit vintræ aff dig ickun halffsnittet er. Buc* b 1 b (= l semiputata. 1170).Halvstegt, to. (sv halfstekt) i nuv. bet.; Etym 80 (u. semiassus); Holst V. 151 (ovf. II. 43 b3).Halvstrøgen, to. halvt afstrøgen; en halfstrøgen skeppe hafre. Fdg 29/8 1676.Halvsyttende, talo. i nuv. bet.; er bred halffsyttende alen (1650). KD III. 327. Halvsøskende, no. (fsv halfsyzkine) i nuv. bet.; (1572). Rsv III. 145 (ovf. III. 681 b38); som udelukker halvsøskende, hvor samsøskende til er. SR II. 142; ComD § 601 (ovf. I. 806 a10). Halvsøvn, no. i nuv. bet.; nogle, som komme op i halffsøffne. VdS 375.Halvsøvne, to. halvt sovende; Etym 1191 (u. semisomnus). Jf ovf. IV. 47 b5.Halvtag, no. i nuv. bet. (tag, der kun skråner til 1 side); med et gammelt halvtag paabygget. Wulff 184; compluvium, halftag, skuur, som gaar spids op ad. Steph I. 190 a. Halvtaget, to. dækket med halvtag; som et half-taget huus. Hex 235.Halvtosse, no. 1) = halvrise, se d. o. Jf tosse 1). 2) i nuv. bet.; Etym 409 (ovf. IV. 427 b14). Halvtosset, to. i nuv. bet.; som gik, ligesom han var halv tosset (1691). Suhm* III. 117. Halvtred(j)e, talo. (fsv half thridhi) i nuv. bet.; en alnæ och haltrediæ qwarther (1497). KD I. 246; (1604). DS II. 264 (ovf. V. 259 b2); halftredie marck. Fdg 11/12 1688 § 1; – half trede maanets tiid var neppeligen endt. SortS 53.Halvtredjesindetjugetal, no. mængde på 50; atskylde vti hundret taal, halfftridiesindetiuge taal. Mark 640 (1524, CP).Halvtrold, no. = halvrise, se d. o.Halvtygget, to. i nuv. bet.; hulket et halftygget blad ret lige ud af munden. Wiel VI. 173.Halvtønde, no. (isl halftunna) i nuv. bet.; fierringer eller halfftønder. Etym 850 (u. orcula); (1643). Hüb II. 109 (ovf. u. bussekrud).Halvtøndekedel, no. kedel på 12 tønde; (1491). RoskS 46 (ovf. III. 84 b42).Halvtønderum, no. en halv tøndes rumfang; som en halff tynde rum. Etym 54.Halvvej, no. i nuv. bet.; som icke ville vende paa halff veyen. PlD** 17.Halvvogn, no. tohjulet vogn; kierder eller halffuogne (1601). NkS 351d (4°) f 4. Halvvoxen, to. (fsv halfvaxin) i nuv. bet.; HelvF e 6v (ovf. II. 70 b48). Halvvunden, to. i nuv. bet.; hand halfvunden striid sit hofvit busk forvarer. Hex 213.Halvvævet, to. halvt vævet; (1534). DM4 II. 14 (ovf. V. 388 b38).Halvår, no. (fsv halfar) i nuv. bet.; huer halff aar at giøre os rede (1636). KD III. 157.Halvø, no. (sv halfö) i nuv. bet.; Etym 1099 (u. peninsula). Vis mere +