GærdeGærde, go. sætte gærde, omgærde; skall vtualle mæn zvegh gærdes met drøfuelses torn. H. Suso. 99.16; P. Lolle. nr. 964; Chr. Pedersen. II. 120; hand haffuer gierdt paa hans jordt oc sat ther pile och indhegnet hans jordt (1543). Rosenv., Gl. D. I. 75; han gerdede min vey, at ieg kand icke gaa hen offuer. Job. 19.8 (1550, 1647); (1567). Khist. Saml. VII. 408; huem som samme trette holl skall gierde (1598). Hist. Tdskr. I. 444; sepio, giærder, giør giærde om. Colding, Etymol. 1147; Steph. Nomencl. II. 1277; Comenius, Orbis pict. 112; Nucleus latinit. 1619. Smlgn. Fritzner: gerƀa. Gærde, go. Jf fuld-, ind-, om-, omkringg.Gærde, no. flt. ufor.; som leyre dem hoss gerdene. Nah. 3.17 (1550, 1589; 1607: gærder; 1647: giærderne).Gærdebrud, no. brud, musebrud (mustela vulgaris). Moth. Gærdebrud, no.; PG 249 (= mustela).Gærdebryder, no. = gårdbryder. Moth.Gærdefang, no. 1) et indhegnet stykke jord. Moth. Smlgn. fang 5) ovf. 2) gærdsel. Moth. Smlgn. Aasen: gjerdefang; V. S. O. og fang 3) ovf.Gærdegang, no. = gårdgang 1). Moth.Gærdegang, no.; naar alle bye mend gaar gierdegang og findes brøst paa gierder. Uld § 6; (1624). Web I. 91 (ovf. V. 393 b28). Jf: vi bønder nu om gierde gaar, oc een den anden panter. GH 174. Gærdekissebær, no. plantenavn, chamaecerasus. Moth. Det l. navn forklares i Kylling, Viridarium. 25: smaa vilde kirsebær. Smlgn. ki(r)sebær ndf.Gærdeklokke, no., plantenavn, convolvolus arvensis. Moth. I Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.- Gesch. I. 1204 anføres t. navne på planten, i hvilke glöckchen forekommer.Gærdekølle, no. en kølle til at slå gærdestaver ned med. Moth. Smlgn. staverkølle.Gærdemand, no. en mand, der skal føre tilsyn med, at gærderne holdes i orden; lovbyder efterskrevne vare, som de 8 gjerdemænd have sat ham til underpant for 312 (1648). Matzen, Panteret. 97. anm. 3 (jvfr.: andre 7 mænd have været med at pante for gjerder. sst.); Moth.Gærdepekke, no., plantenavn, rør. Moth. Til den første del af sammensætn. jvfr. t. zaunrieth, gr.-l. phragmites (se Nemnich, Polyglot.- Lex. d. Nat.-Gesch. I. 489). Gærdesax, no. et spøgeord til at narre børn med; hent mig en gærdesax. Moth. Gærdestætte, no. stænte i et gærde. Moth. Smlgn. stætte. Gærdetyve, no. en tyve til at flette tjørn i gærder med. Moth. Smlgn. tyve ndf. Gærdsvide, no. = gærdegang; de 4re mænd, som aarligen paa gierds viides pladszen opmeldes til at gaa gierdes viide (1699). Geh. Ark. årsb. VI. till. 40; og skal hvert aar paa gierdsz viide pladsen ved bye leedet udmeldis 4re af det aars stocke mænd, som dend heele sommer bør at gaae gierds viide (1704). sst. 34. not. 6; for dend skyld de at gaa giærds viide sommeren igiennem, og for hvert giærde, der findes brøst paa, tage pant. sst. 34. Egenlig betyder ordet vistnok bøde for mangler ved gærder; jvfr. vide ndf. Gærdsvideplads, no. det sted, hvor gærdemændene (se ovf.) udnævntes. Se frgd. ord. Gærdsle, no. gærdsel; om ther er icke kommet nyt gersle paa (1598). Hist. Tdskr. I. 443.Gærdsle, no. (sv gärdsle[el]); tiørne til giersel (1529). SR I. 489; DL 3- 13-12 (ovf. IV. 599 b29); DS II. 236 (ovf. II. 106 b18); – alle haande smaa førsel med riis oc giardsell af smaa skoue og vnderroed (1623). DS2 VI. 151.Gærde, no. hunk.; rette wed gierden, huor hun er forfalden (1601). NkS 351d (4°) g 3v. – fk.; (1472). KD I. 576 (ovf. II. 781 b26); Heg 84 (ovf. V. 75 b4); Wandal a 3v a. – ik. (∾ fsv gärþ;e); SRD IV. 396 (ovf. u. afmæle); PL** I. 37 not 3); KSK a 7v (ovf. IV. 112 b13); – en hafve blifver forødet, naar ingen gierd er der omkring. Holtzm 60. – flt.; (1541). DM IV. 287 (ovf. I. 484 b12); denne sennep vaaxer vdi met gerdene. SmdLb VI. 12v; – (1598). HT I. 445 (ovf. II. 1 a4) (sine gierdhe sst.); RFII 432 (ovf. III. 446 b37); PG 172. Jf byvångs-, enghave-, folde-, hoved-, høvde-, meg-, mellum-, mid- (III. 51 b22), pil-, ris-, rugvångs-, skurd-, steg- (IV. 114 b26), sten-, tand-, torng.Gærdesgård, no. (fsv gärdhisgardher) gærde; SR II. 509 (ovf. IV. 516 b9). Jf gård 1).Gærdestage, no. i nuv. bet.; ingen skal hans (ɔ: hestens) hoved tage for at staa paa gjerde-stage til at kyse krager med. LTh 157. Jf ovf. III. 446 b37.Gærdestaver, no. = gårdstaver; ComO 133 b (= sudes); NL 1792 (ovf. II. 109 a7); HT4 V. 234 (ikke oprindeligt). Jf staver.Gærdetæpp(e), no. gærde; Raun 14 (ovf. IV. 516 a12). Gærdet, to.; gierdet nød, bos cinctata. Dict. Vist kun skrivemåde for geret, se ovf. II. 33 b22; V. 357 b52.Gærdselhug, no. det at hugge gærdsel (og retten dertil); Bernts II. 35, 269 (ovf. IV. 427 a13, 450 a15); hvor bonden er bevilget giersel-hug til sine gierder. Fdg 13/9 1687 § 22. Vis mere +