GødeGøde, go. fede; gaasen, som de giøder med stopkager oc giør feed. Comenius, Opladne Dør. § 160. Smlgn. sv. göda; Aasen: gjøda. Gøde, go.
2) føre gødning på; (1631). JS VI. 251 (ovf. II. 63 b24); Raun 44 (ovf. III. 134 a53); (1681). HT IV. 528 (II. 359 a51); – alt gammelt mog, som wdføris att giøe med paa aggerland (1601). NkS 351d (4°) f 3, j 6 (ovf. V. 322 b1); SR II. 180 (ovf. III. 493 b1).
3) give skarnet fra sig; altt ny møg, som feitt giøe (1601). NkS 351d (4°) f 3; Etym 1223 (u. stercoro); Steph II. 1301. Jf be- (I. 133 a11), malle-, margg.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag