GensigeGensige, go.
1) modsige, gøre indvending; protestor, gjensiger. Colding, Etymol. 1325. Smlgn. igensige.
2) frasige sig, tilbagegive; resignere oc gensige Gud oc menigheden sit kald (1654). Khist. Saml. II. 183. Smlgn. vedersige.Gensige, go.
3) gentage; offter gen sagde the alle samen: lifftær henne vp fore Guddrotten. HKv 2712. Jf igens.Gensigelig, to. omtvistelig. Moth. Smlgn. ugensigelig.Gensigelig, to. stridbar; du skalt meg frelse fra thett giensigelige folck. Ps 1844 (FV; CP: kiffactige).Gensigelse, no.
1) = gensagn; tilbindær jæk mek thet gooz, ther jæk aff hanum fek, jgeen at antworthæ fryyt oc frelst wden ald genseghels (1404). Molb. o. Peters. 190; (1417). Kbhvns. Dipl. I. 144; (1456). sst. IV. 55; Univ. Jub. Samf. Bland. I. 155; Geh. Ark. årsb. II. 36; Dipl. Chr. I. 31; tha bliffuer thett fast modh giensigelse. Rosenv., Gl. L. V. 512; IV. 40; at the skulle hawe thes meer øfne at gøre, hwat the wille, vten genseyels. H. Suso. 130. 21; Chr. Pedersen. I. 331; naar thet kandt scke wden all giensiælsse, klaffue och knur. P. Eliesen. 17; Malmøb. 36v; denne artikel haffuer altid hafft størst gensigelse. Tidemand, Sjæl. Urtegd. c 2; (1552). Rosenv., Gl. D. I. 207; lide gensigelse oc modstand. Tavsen, Pater noster. b 3; Vedel, Saxo. 272; samme Orckenør der met strax at komme til Norgis rige igen vden alt gensigelse. Hvitf. V. 174; hvor paa da, naar ingen nocksom hinderlig giensigelse er skeed, fogden hannem 12 jordeigne bønder opnefner. A. Berntsen. III. 475; det da at følge kongl. majest. uden all undskyldning oc gensigelse udi nogen maade. P. Resen. 217. Smlgn. sv. gensägelse.
2) modstand; de sette strax fire starcke glauen op i skudporten, at ingen kunde kaste hannem ned, derfore finge de andre cristne, som effter komme, fri indgongen ath porten vden gensigelse. Chr. Pedersen. V. 279.13; dieffuelen, som vor meget sterck oc hagde all verden vnder sin vold for vden all gensigelse. sst. I. 297.
3) genkaldelse; huor streng Cajetanus vaar och vilde nøde hannem til giensigelse. Colding, Kirkehistorie. g 2. Gensigelsesbrev, no. en skriftlig indsigelse; der findis endnu canickernis giensigelsis breff, vdi huilcket breff de bekiender, at de ere nødde til aff kong Erich at læse og siunge Dauids psalmer. Hvitf., Bispekr. y 1. I r.: protestatio.