FrygdFrygd (frøjd), no. 1) glæde; glædhe oc frøgd, som vpuække til nogher glædelighet. H. Suso. 180.24; hans hiartæ af glæde fik en frygd. Romant. Digtn. II. 278; huad hedher, huad æræ, hvad døyd Gud gaff them baadhæ i paradijs frøyd. Hr. Michael. 133; da faar han en nybrat frøgd oc glæder seg aff det bratfangne godtz. Tavsen, Post. sommerd. 130v; quinderne vaare vdgongne met sang oc dantz mod kong Saul met trommer, met frygd oc met geyer. 1. Sam. 18.6 (1550; 1607: fryd); der bleff glæde oc frøyd iblant Jøderne. Esth. 8.17 (1550; 1607: fryd); acte det faar en besynderlig frygd oc glæde. Herm. Weigere. 140v; Grundtv., Folkev. II. 209 a. Smlgn. Rydqvist. VI. 136: frygþ;h. Med hensyn til formen frøjd smlgn. ovf. 228 a. 2) kraft. Moth. Denne bet svarer til det sælandske og fynske fryde sig (jvfr. Molb., Diall.), der betegner komme til kræfter (ikke blot springe ud som af Molb. angivet). Jvfr. isl. frygƀ; Aasen: frygd og frygda seg; sv. fröjda seg.Frygd, no. 1); – glede och frøffd. Præd 24. Jf hjarte-, hjartens-, sjæle-, tusind-, uf. Frygdefuld, to. frydefuld, glædelig; en glædelig oc frøgdefuld dag. Tavsen, Post. vinterd. 17; det er en rett glædelig oc frøgdefuld tiende. sst. sommerd. 71.Fry(g)defuld, to. (isl frygƀarfullr); GkS 38 (ovf. IV. 993 a22); – vel mangen lystgaard frydefuld med mayendesmer søde. AA II. 164; Hex 139 (ovf. II. 877 a15).Frydefyr, no. glædesblus, illumination. Moth. Smlgn. t. freudenfeuer.Frydefyr, no.; Hvf VIII. 48 (ovf. III. 475 a35).Frydefærd, no. en glædelig færd el. begivenhed; paa bierget skued ikkun Peder et glimt af denne fryde-fær. Psalmedigtn. I. 372 b.Frydeleg, to. skuespil, lystspil; comedien, frydeleegen fører her for en forblummet handel. Comenius, Opladne Dør. § 953 (= t. frewdenspiel). Smlgn. glædeleg. Frydeskud, no. glædessalve. Moth.Frydeskud, no. (t freudenschosz); blev frydeskud skudt af alle stykker paa volden (1668). KD V. 780; (1676). Stolpe II. 219 (ovf. III. 594 a4).Frydespil, no. = frydeleg; komedier elder frydespil. P. Syv, Cimbr. Sprog. 131; resten aff dagen bleff fordrefven med stor lyst, glæde, dantz oc anden frydespill. P. Resen. 268. Frydespil, no. (t freudenspiel) – lystig leg; KS 146 (ovf. III. 365 b9).Frygde, go. glæde; den hellige Simeon tager barnet ij faffn, frøgder seg saare. Tavsen, Post. vinterd. 67v; glæder oc frygder eder. Matth. 5.12 (Chr. Pedersen, 1550; 1607: fryder); 1. Kg. 17.31; Susan stad frøyde sig. Esth. 8.15 (1550, 1607: frydede); sine vuenners hierte met sin sorg frygde oc glæde. Herm. Weigere. 62. – lf. glæde sig; saa frøgdis the been, som forsmaade wore før. Psalmebb. I. 56 (= Ps. 51.10; 1607: at de been fryde sig). – tm. glad; handt saae det guld met glede och frydendis hoffue. Grundtv., Folkev. II. 381 b; Moth.Frygde, go. (fsv fryghdha) – dat.; the swnge oc frijtte them. NT 1524 a 2v. – lf.; mit hierte frøgdes ved thin lofs søthet. HS 18125. – tm.; ville vi alle med frydende hierter og prisende tunger siunge. KhS5 II. 704. 2) styrke? Br 24229 (ovf. II. 813 a8, jf ovf. III. 79 b6). Jf frygd 2). – Jf bef., morgenfrydende.Fry(g)delig, to. glad; teg skal vordhe sodhan oc so frygdelig loff aff megh, so som the helghe ængels loff var then tidh, tha the glæddes. H. Suso. 180.3-4; tha som vtuolde mænniske skulle lowe Gudh met frøgdelig hiertæ. sst. 180. 12. – Som bio.; exsultanter, frydeligen, med glæde. Colding, Etymol. 1096.Frydig, to. = fry(g)delig; saa frydig oc lystig ieg med hannem drog. Lyschand. 144; aff saadan hans frydige oc vjse tale bleff den gandske krjgs hær meget trøstig. P. Resen. 136; at være altid frydig og at viske graaden aff. Kingo, Psalm- eb. 619; hand kiører frydig frem oc bruger flux sin svøbe. Kingo, Hosianna. 1v; krjgen stadig føris, oc alt er frydigt dog. Gerner, Ilias. a 3v.Frydig, to. Jf uf.Frydedag, no. glad dag; der dit levnets fryde-dage ved velstands sole - lys i glæde - blomster stoed. DV IV. 291. Frydefest, no. (sv fröjdefest) glædesfest; GH 190 (ovf. u. begå 3)); hans fryde-fest hellig vi holde. KPs 630.Frydefyrig, to. fyrig af glæde; løbe uden hug med fryde-fyrig ville. SortS 71 (om en hest).Frydekys, no. glædeskys; fryd - kyssen søder en sucker hin salte taare-smag slucker. TO 171.Frydeland, no. glædeligt land; det heele verdens fryde - land. KS 175. Frydeort, no. (t freudenort) glædeligt sted; at vi til himlens fryde-ort Guds arvinger optegnis. KPs 148. Jf ort 1).Fryderig, to. (sv fröjderik) = frygdefuld; skyerne skulle vere fryderige. Test d 3v.Fryderige, no. (t freudenreich) glædefuldt rige; du veyen est til himlens fryde-rige. KPs* 433. Frydrøst, no. glædesrøst; frydrøsten hørtis. SSO (1685) 87.Frydesal, no. (sv fröjdesal) sal fuld af glæde; tiene i din frydesal. Psd I. 372 b.Frydesang, no. (sv fröjdesång) i nuv. bet.; fryde-sang oc suck. ComD § 331; – NL 1134 (u. pæan). Frydeskrald, no. glædesskud; kartowers fryde-skrald og æres løsner mange. AB II. 80. Frydeskrig, no. (sv fröjdeskri) glædesråb; Wiel VI. 213 (ovf. V. 158 a6); Helt 22 (ovf. V. 142 b3).Frydespejl, no. fremstilling af glæde; det fryde-speyl for nogle aar udganget om Guds børns fryd. Ciegler indl g 1.Frydespring, no. (sv fröjdesprång) glædesspring; Hex 189 (ovf. I. 829 a5); NL 1537 (u. exsultatio). Frydestand, no. (t freudenstand) glædelig stilling; dend er paa jorden nest ved engles fryde-stand. Wiel XI. 475. Frydestavn, no. = frydestand; ham jamred egteskabs u-trygge fryde-stavn. DP 45.Frydested, no. = frydeort; himmelen er en frydestæd. HenrW II. 95.Frydestrøm, no. (t freudenstrom) glædesstrøm; fra lammets fryde-strøm og aa. KPs 599; gid frydestrømme flyde langt ind i kongens huus! DV VII. 547.Fryd(e)år, no. jubel- år; det halfftredyesins tiuende aar er eders fryde aar. 3 Msb 2511 (1550, 1647; ÆB: gledheligh aar). Vis mere +