FranståFranstå, go. 1) frafalde, opgive; hand skal franstaa det gifftermaal. Hvitf. III. 126; bisperne vilde icke frastaa deris forlænings gods. Hvitf. VIII. 140; dog skulde de fraastaa oc affsige sig med all den rettighed, de kunde hafve. P. Resen. 151. 2) afstå, overlade; konning Gustavus Adolphus frastaaer til os al den gamle skyld og rettighed, som Sverrigs konninger have haft (1613). N. D. Mag. II. 79.Franstå, go. 2); hans mait Jempteland hafver frastaaet til kongl. mait. SR II. 481. Vis mere +