FogedFoged, no. 1) en embedsmand (på kongelige ejendomme), der dels skulde holde orden, dels oppebære de kongen tilkommende afgifter; bethe wy oc byudhe foghedenæ oc embitzmannenæ, huer i syn stadh, i the læn, som han innæ hawer, witerkennes widh bønder oc widh bønders gots oc thet, som krwnen til hører (1396). Molb. o. Peters. 56; skall engen foghet flere krw holde pa sin fith. Schlyter, Sweriges gl. Lagar. IX. 471; alle foghetæ. sst.; Torbern Jensson, foghet pa Calundborg (1424). D. Mag. III. 181; forbiude wy alle och serdelis wore fogede, embitzmend, nogenn aff thennom att hindre, møde eller uforretthe (1440). Rosenv., Gl. L. V. 93, 308; skulle wor fogder oc læntzmenn inghen man feyde eller feyde lade (1513). Geh. Ark. årsb. II. 59; Hans Michelssen foegett paa Taarup (1544). D. Mag. 4. R. I. 55; som handt schriiffuer ko. mat. till, att ther er ingen fogett paa Eskebergh, tha er ko. mat. well tillfredts, att handt setter Claus Marquordtssen till fogett (1545). sst. I. 119. – konings foged ɔ: en embedsmand ved tingene; Jens Trellesson koningx foghet pa Harithæritzthing (1445). Dueholms Dipl. 70, 74, 77. Ordet bruges også alene i stedet for by-, herredsfoged o. s. v., se Thorsen, Sønderj. Stadsretter. 64; D. Mag. III. 181; Nis Niælssøn foghed paa Samsiø (ɔ: tingfoged); Dueholms Dipl. 111. Smlgn. Schlyter: foghati og bjærke-, bonde-, bro-, dele-, drenge-, duns-, fange-, fangs-, folde-, gade-, grande-, lands-, plage-, plids-, regnskabs-, ride-, skarn-, slots-, stodder-, ting-, vedfoged; se også Kofod Ancher, Lovhist. II. 420 flgd. 2) udsuger; att wære een aagerkarll, een fogett, een toldere. P. Eliesen. 420.Foged, no.; Chuze, Herodis føgdis husfrue. Luk. 8.3 (1524; Chr. Pedersen: fogdis).Foged, no. 1), se I.* 60 b; – ther som fodhen och herres men fand hannum til aff retthe (1503). Tvd 10514; – herre CW's fowthe (1418). Matz 222 not 4). – flt.; forne fathers fogderæ (1489). Hüb I. 69 (fogder. sst.); jf ovf. IV. 524 b34. – kongens f.; (1459). KhS V. 831 (ovf. I. 552 a19). Jf blod-, by-, eng-, gårds-, havne-, herreds-, hus-, jurisdiks (-diktions)-, køkken-, lade-, ladegårds-, lage- (II. 721 b4), lakke- (II. 732 b41), mark(e)- (III. 43 a22), palads-, s(j)ø-, skatte-, skog-, spitals-, spore-, stads-, stald-, strand-, studie-, sætte-, tal(je)-, tiende-, tilsjuns-, tredings-, ulve-, vare- (IV. 746 b49), vede- (IV. 766 a22), vide- (IV. 811 a11).Fogedgylden, no. en afgift til fogeden; fogedgylden, som er den 10de penge af alt sagefald og gaardfæstning (1572). Hist. Tdskr. II. 10 not. 1. Fogedgæsteri, no. en afgift i stedet for forpligtelsen til at modtage fogeden; foget giesterje eller fogedhold giffvis i stedet for den underhold, bonden sin hossbonds foget var plictig at giøre. A. Berntsen. II. 99; skylder herregesterii viii, fougitgesteri 1 dlr., arbeidspenge iv skl. (1633). Molb. Gloss. u. stød; Hist. Tdskr. II. 72. Fogedkorn, no. en skæppe korn, der af hver gård gaves i afgift til fogeden. Moth. Fogedkøb, no. en afgift til fogeden af handlende, alle de, som i forneffnte hafn komme, maae kiøbe oc selge uden toldt oc fogedt-kiøb deraf at giffue (1449). D. Mag. VI. 73.Fogedmude, no. en afgift til fogeden; haffuer hon soldt mitt landgilde item och stedt mine gorde bortt, wpboridt stedmaalidt mett fogede mude. Khist. Saml. V. 613. Smlgn. mude.Fogedpenge, no. fogeders uvisse indtægt. Moth.Fogedpenge, no.; give fogden 3 dlr. til fogdepenge. SR II. 263.Fogedrente, no. = fogedpenge. Moth. Smlgn. rente.Fogedskæppe, no. = fogedkorn. Moth.Fogedsvend, no. en betjent hos (by) fogden; Jens bysvend og Rasmus fogedsvend (1554). Khist. Saml. VII. 816; (1577). D. Mag. 3. R. II. 200; Rasmus Niellsenn, fordum fogedswendt udi Othense (1595). Rosenv., Gl. D. IV. 454; fogitsuendene schulle were tilstede, saa lenge raadhus holdes, saa well som byes thiennere (1606). Kbhvns. Dipl. II. 531; lictor, bysuend, foget suend. Colding, Etymol. 661; apparitor, fogitsvend, dravanter. sst. 875, 1233; Steph., Nomencl. I. 265; (1666). D. Saml. V. 345. Som det vil ses, betegner ordet ikke en fuldmægtig hos fogeden, som det antages af Rosenv. anf. sted, jvfr. Molb. Gloss., men nærmest en politibetjent; jvfr.: i regelen var der to bysvende, som tjente under borgermestrene eller dem og raadet, og to fogedsvende under byfogden. D. Mag. 3. R. II. 200 not. 1.Fog(e)deri, no. fogedembede, det område, der har samme foged; schall handt affsættes aff siitt fogederiij (1533). N. D. Mag. II. 214; gør regenskab aff dit fogederi. Herm. Weigere. 216v; huorfaare wi nu fordre aff dig, som en beryctet, dit fogderj, embede oc bestillings regenskaff. Hvitf. II. 313 (= vilicationis exigere rationem, S. R. D. V. 611.). – det hus Kalløe oc de fogderi, der til ligge. Hvitf. III. 412 (= nt. voghedie, se Dahlmann, Dmrks. Hist. dsk. ovst. I. 668); effterdi paa fiddene nogle boder, companj og fogderj findis de Lybske frakomne at vere. sst. IX. z 2v.Fogedi, no. 1) = fogederi; j hwæs biscopis biscops døme, lææn, foghetij forde closters buth hænde till at komme (1450). Geh. Ark. årsb. IV. till. 4; (1513). sst. II. 59; fick han (ɔ: kongen) meg tha sith fogedhi, ath ieg skullæ thiæne ther vdhi. Rimkr. g 2v; prefectura, fogedhi. Vocab. 1514; gør mig regenskaff aff dit fogedi. Luk. 16.2 (Chr. Pedersen; jfr. Skr. II. 177); thee fogeder, som yckæ wiilde dømme rettferdeliigenn, att thee sættes aff theres fogeddij (1533). N. D. Mag. II. 208. – de trende fogedi i Samarie oc Galilee land. 1. Makk. 10.31, 11.34 (1550, 1607; 1647 begge steder: fogdjer). 2) udsugelse; tolderij, fogedij, gijrighed oc anden surfittighedtz handell. P. Eliesen. 421.Fogedi, no. Jf byf.Fogedbrev, no. skriftlig udfærdigelse fra en foged; hvo vil ey acte stoert et fogde-brev og fæste. Wiel II. 102.Fogedgård, no. gård til en foged; bygge fogidgaard eller bundegaard (1601). DM I. 56; skal mit i fogderiet beleilige gaarde vdleggis til fogdegaarde. Fdg 15/3 1633 § 6.Fogethold, no. = fogedgæsteri, se d. o. Jf hold 2).Fogedmøje, no. en fogeds møje; hvo har vel i støkke - viis ald fogde - møye regned. Wiel VI. 182.Fogedsind, no. en fogeds sind; Wiel VI. 153 (ovf. V. 188 a26). Fogedskifte, no. i nuv. bet.; et fogde-skifte er paa herre-sædet bleven. Wiel II. 113.Fogedtønde, no. tønde øl til fogeden; ey heller giestning eller fogdetønde eller foræring. Fdg 15/3 1633 § 11 (= Rsv* IV. 501). Vis mere +