FlintFlint, no. hank. (∾ t. flins); som flinten mand hundred funker da skal af ham stød og knuge, hand er dog ever. Kingo, Chr. V. b 1. – flt. stensplinter; segmina lapidum, flinter. Colding, Etymol. 1131. Smlgn. stenflint og eng. flinders? – flint og kul anbragtes af sandemændene imellem de stene, der sattes som skælstene; han haffuer ladet kraffuitt sandmendtt att sette steen, kull oc flint inde i Klackerunde fellebunden marck, som thee meen, met vrett (1547). D. Mag. 4. R. I. 336. Smlgn. A. Berntsen. III. 472-73.Flint, no. (fsv flinta); Dict (= silex). – (1591). RdAH till 93 (ovf. IV. 435 b19). 2) (t flinte) bøsse med flintlås; som stoede med bajonetter paa flinterne. Æreb 200; – v Aph I. 268 c. Flintet, to. flinthård; skamme maa jeg mig, at hierted vaar saa flinted. Sehested, Pigers Speyl. c 4.Flintbøsse, no. = flint 2); Matz 330 not 1 (ovf. u. fyrbøsse).Flintehage, no. = flint 2); 19 mikehager, 21 flintehager (1613). NVS 1905 hist-filos kl III. 31. Jf hage (II. 127 a21).Flintehard, to. (sv flinthård) flinthård; mit kiød til dyder er dog saa flinte-hart. Psd I. 364 a. Jf hard. Flintehjærte, no. hårdt hjærte; de flinte - hierter ruste sig som til en kiæmpe - bane. KPs 410.Flintenæset, to. havende flint i hanen; hans flinte-næsede pistaal den skulde icke klicke. KSK a 6.Flintesten, no. (fsv flintosten) = flint; toge flintesten oc sloge ild op. 2 Makk 103; MP 285 (= silex); Etym 1173; Steph I. 68 a; Hex 110 (ovf. I. 741 b3).Flintestiv, to. flinthård; vil du, staalhærdet bryst og flinte-stive hierte. DP 19. Jf stiv 3). Vis mere +