FlabmundetFlabmundet, to. med en stor mund; som flab-mundet morian sin fils-beens tand fremviiser. Kingo, Sæbygd. Kokl. a 4v; Moth; labiosus, som har store lipper, flabmundet. Nucleus latinit. 685.Flabmundet, to.; ComO 129 (ovf. III. 530 b45).se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag