ElskElsk, no. kiærlighed, yndest; ingen skal sige hannem at være elsk værd, der jo tilljge skal sige, hand bør at æris oc actis. B. Tott. III. 339; legge elsk på en, på noget. Moth. Smlgn. isl. elska; Aasen: elsk.Elske, go. lægge vind på, opelske; gammelt træ skal met det første ødeleggis, men de vnge træ skulle elskis. Vedel, Saxo. 175 (= arbor alenda recens. P. E. Müllers udg. 405); den beste maade at elske træerne aff kiernerne er denne. Block, Horticult. Dan. 104; er det got at sette baade dem oc andre træer, naar mand kand komme i iorden, men skal de elskis for uden rod, da skal de leggis i iorden. sst. 121, 62, 82; elske træer, colere arbores. Moth. 2) e. på ɔ: tænke på, eftertragte, drage omsorg for; begyndte at elske på et nyt rige oc herredom oc lagde da den første grund til det gothiske rige vdi Hispanien. Lyschand. 99; piger og spydstager duer ikke at elske forlænge paa (thi en anden kand tage dem bort). P. Syv. II. 142; elsk paa din viingaard idelig. Kingo, Sjungek. I. 93. Elske på, f. ex. elske på dyr ɔ: opdrætte, bruges endnu på Kbhvns. amt.Elske, go. 1) også sørge for, pleje; quindfolck er det en prydelsse ad elske horredt, dog ey med kirssequad eller glintte wand. Bredal, Børnespejl. 17.Elske, go. (isl elska) 1); se I.* 55 b; han haffuer thett (ɔ: skibet) ladit elst aff ether nade for sziitt skiib (1530, Fr Jessen). 3) i nuv. bet.; tw skalt ælskæ herræn aff alt thit hiærtæ. 5 Msb 65 (ÆB og flgd. overs.); (1536). GhA II. 83 (ovf. u. altingest 1)); Voc 17 (ovf. u. bugbroder); GFK 63 (ovf. I. 413 b4); KC* c 1v (ovf. IV. 787 a43). – dat.; HKv 8025 (ovf. II. 284 b36); ælsthæ aff allæ formwæ. Rkr d 4, l 4v (= Rkr* v 980, 2624); menniskene elste mere mørket en liwset. Joh 319, 16 (CP; 1524: elskit; 1550: elskte); Rom 913 (sst.); – elskte. PG 127; – elskede, elskde vel elskte. Festskr t Wimmer 183; – elskede. PSK 24; HøjsgG § 187. Jf for-, fram-, vane., dygd-, gud-, hjart-, lagkær-, old-, æreelskende, indelsket.Elskesyg, to. elskovssyg. Moth.Elskelighed, no. kærlighed; riuales, the, som elske en qwynne, riualitas, saadan elskelighed. Vocab. 1514; Chr. Pedersen. II. 264; Joh. 15.10 (Chr. Pedersen; 1550: kærlighed); (1540). D. Mag. 3. R. I. 175; egennytte oc elskelighed til sig selff. Herm. Weigere. 164; alle haande wskickelige tilbøyelser og brønde driffue hierter til atskillige synder oc til wskickelig elskelighed. Pallad., Hosedjævel. f 2; (1564). Khist. Saml. V. 575; hand rørdis aff atskillige tancker, paa den ene side aff naturlig kierlighed mod sin daatter oc elskelighed mod sin suoger. Vedel, Saxo. 66 (= in generum amor. P. E. Müllers udg. 155); den elskelighed, vndersaatterne haffde til hannem. Hvitf. II. 75.Elskere, no. elsker; jæk ær herre thin gudh, stærk sielenes ælskere. Gl. D. Bib. 2. Msb. 20.5; haffue wi vor naadigste konge som en berømder freds elskere formaat. Hvitf. VI. 225; hvor til konning Friderich som en freds elskere loed sig findes bereed. P. Resen. 162. Elskere, no. Jf dygd-, havee.Elskermand, no. = elskere; Gwd, szom er iwngfrwdomtz elskermandt. D. Skuesp. 122.Elskog, no. hunk. og ik. kærlighed; enghen wor soo crafftigh at drawæ mans hwgh tijl Gudz elskwg, so som Gudz dødh. Lucid. 20; ælskw. sst. 56; æn at thing ælskog ær stor, tha synes hon blind. H. Suso. 53.1-2; hannom syntes daghenæ at ware faa for ælskoghens storheet. Gl. D. Bib. 1. Msb. 29.20; elskoff, hun er blind. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 100. – den elsku, i huilcken jeg maa met Christ indfalle. Psalmedigtn. I. 154 a; friid ær ælskuets band, kærlighets stalbrødræskab. Brandt. 161.13; ælskow. sst. 161 25. Isl. elsk- (h)ugi er hank., ligeledes æ. sv. ælskughi, se Rydqvist. II. 189, og n. elskug, se Aasen. Vilde man imidlertid antage, at den sidste del af ordet svarede til isl. hugr, forklaredes hunk. af den under bold ovf. omtalte overgang, ligesom hug virkelig forekommer som hunk. i ældre Dansk, se d. o.Elskog, no.; en underlig ting er det med elskoffuen och hendis offvernatuurlig styrcke. Urfé, Astrea. I. 31. – hr. Peder oc hr. Oluff komme i trætte om elskabs prøffve. Tragica. 79. Formen er vist dannet af Vedel efter no.'s endelsen -skab. – elskow. Rimkr. f 1.Elskog, no.; se I.* 55 b; – DgF IV. 305 a (ovf. IV. 489 b25). Elskovsblomst, no. gåseurt (el. præstekrave). Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 291*; liebes blümchen forekommer som tysk navn for bellis perennis, se Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.- Gesch. u. o. Elskovsæble, no. plantenavn, malum aureum. Moth. Sikkert solanum lycopersicum, jvfr. Nemnich, Pyloglot.-Lex. d. Nat- Gesch. u. d. o. og Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 229.Elskefuld, to. elskværdig, kærlig; nu er han viver bleven, kortvillig, elske-fuld, kiøn, artig. Kingo i Wieland, Danske Vers. IV. 4. Smlgn. isl. elskufullr.Elskefuld, to., se I.* 55 b.Elskværd, to. elskværdig; mange gunst og elsk-værde gemytter til fornøyelse. Sehested, Pigers Spejl. fort. Smlgn. sv. älskvärd.Elskværd, to., se I.* 55 b.Elskebarm, no. kærlig barm; skyvl dig i deres elske-barme. DV IV. 298.Elskebrynde, no. brændende kærlighed; Lønb 12 (ovf. IV. 166 b54).Elskgudinde, no. kærligheds gudinde; DP 5 (ovf. V. 194 a37).Elskindbilding, no. kærligheds drømmeri; gik hand hen i elsk-indbildings tanke. DP 4; i elsk-indbildings lyst oc haabnings heede tanker. sst. 27. Elskekunst, no. kunsten at elske; hand det roser for en hver ey i sin elskekunst. TkH 219 (i r.: Ovid). Elskemine, no. mine (blik), der røber kærlighed; DP 4 (ovf. III. 240 a30).Elskopklækket, to. udviklet til kærlighed? en elsk-opklecked glut. DP 4. Elskespil, no. kærlighedsleg; intet meere duer til Amors elskespill. Helt 170. Jf ovf. IV. 57 b14.Elskudsottet, to. hentæret af elskov; husvale den lyst-antændte siæl og elsk-udsoetet mand. DP 53.Elskevej, no. vej til kærlighed; da sees det raske qveeg paa elske-veye spille. Raun 43.Elskeværk, no. elskov; AB I. 152 a (ovf. III. 310 b50).Elskelig, to. 1) (isl elskuligr) elsket; thendne er myn elskelig søn. Matt 317 (1524 og flgd. overs.); dilectus, kiert och elskeligt. Etym 642. – som æresudtryk; (1454). GhA III. 8 (ovf. u. embedsmand 2)). 2) (sv älsk- (e)lig) i nuv. bet.; Etym 52 (u. amabilis); hendes elskelige huusbonde. HenrW III. 147. Elskelighed, no. hank.; elskelighed er en stor ting. Kemp* 235 (= kærligheth. Kemp 92, hank., jf ovf. IV. 638 a53). Jf ovf. II. 700 b7-17. – som titel; ieg veed, at eders elskelighed begær dette kirckemode. Cold oo 1v, oo 2. Jf ovf. II. 700 b20 f.Elskovsglød, no. glødende kærlighed; som er half-gal af elskousglød OR 93. Elskovsmysling, no. muskel ved den yderste øjekrog. M (= musculus amatorius). Jf Hyrtl, Onomatol anatom 338; mysling 3) (III. 156 a6).Elskusord, no. kærlighedsord; hwn iætthæ blandh andhræ elskws ordh. Rkr* v 1494 (= elskowens o. Rkr f 1).Elskovsvise, no. kærlighedssang; ecteskabs eller elskous viser. VdV fort b 4v. Vis mere +