BjugBjug, no. (sv. bjugg.) byg; nær biyggæth togh til ath skeræs. Gl. D. Bib. Ruth. I. 32; aff en tønne byug. Rosenv., Gl. L. IV. 134; saa mange tønner rug oc biug (1568). Rosenv., Gl. D. III. 68; (1625). Hist. Tdskr. 3. R. I. 409; (1660). Orion (Kvartalskr.) II. 281; med rug, biug oc andet. P. Resen. 71; pløy nu til biug. Gerner, Hesiodus. 169 (byg (1495). D. Mag. 3. R. III, 285; bygget. Joel. 1.11; byggen og bygget. J. Holst, Oeconomia nova. I. 39.). Smlgn. Lund.Bju[ø]g, no.; AM 187 305 (ovf. I.* 36 a1). Jf biskops-, blad-, båre-, skalle-, skulde- (III. 840 a50), svie- (II. 695 a52), sværd-, så-, tæppe-, vinterb.Bygand, no. et slags vilde ænder. Moth.Bygand, no. anas boschas; jf FeilbO.Bygbrynge, no. et knippe aftorsken byghalm. Moth. Smlgn. brynge.Bjuggryn, no. byggryn; biug grynn j. schp (1611). Progr. f. Herlufsholm. 1880. 20; sprengt biuggryn, som mand kommer på groffenbrad, polenta. Colding, Dict. Herlov. = byggryn. Etymol: 958.Bygkorn, no.
1) flt.: hvilcke bygkorne der icke igiennem blødis. J. Holst, Oeconomia nova. I. 39.
2) en lille drengs hemmelighed. Moth.Bjugmalt, no. malt af byg; biug malltt - v lester, huidt biug malltt - ij pund haffr malltt lxxx ij tøndr (1600). Progr. f. Herlufsholm. 1880. 20; 1 td. biugmalt, 5 schip homell (1660). Orion (Kvartalskr.) II. 280.Bjugmark, no. bygmark; maa ingenn mand slaa sit kree løs entenn wdj rogmarckenn eller y biugmarken (1598). Hist. Tdskr. I. 448.Bjugmark, no. bygmark; roumarkswængegaarde skall vere fulldgiort thill wolldermyss och biugmarcks vongegaarde thill pindtze dagh. Bendz, Rønninge o. Rolfsted. 109.Bjugmark, no., se I.* 35 a. Bygmos, no. sammenkogt byg; maae vi hafve vand oc bygmoes. B. Tott. III. 327.Bjugskaling, no. bygskal; deden kom skalet hvede oc biugskallinge. Comenius, Opladne Dør. § 401. Smlgn. skaling.Bygstagge, no. en orm, som æder korn. Moth.Bygstagge, no.; bygstagge, rødderorme, aaldenburger oc andre saadanne sædens skadelige diur. Flemløs, Astrologia. § 393. Bygsåd, no. den tid af året, da byg sås. Moth.Bygsåder, no. flt. klid af bygmel. Moth. Smlgn. såde.Bjugsæd, no. såning el. udsæd af byg; voxer aff biugsæd biug. Jersin, Via vitæ. q 3; om bygsæd, høslet, hørsæd (1681). Hist. Tdskr. IV. 536.Bygsøvn, no. lang søvn; hand skal have sin bygsøvn ɔ: sove vel ud, som skeer, efter de have saaet byg. P. Syv. II. 246.Bjugvang, no. bygmark; din biugvang nu vel lucke. Gerner, Hesiodus. 165.Bygax, no. i nuv. bet.; Etym 1210 (= spica hordei).Bjugbrød, no. (fsv biugbrödh) bygbrød; brænd byugbrøth meth salt. Br 2857; – bygbrøth. AM 187 8311; TV 66 (u. panis hordaceus); SmdL 265.Byghøst, no. i nuv. bet.; vores byghøst haver været saa tung (1660). KhS5 III. 676.Bygslæt, no. byghøst; om han var ikke med forgangen bygslæt eller så omtrent (1625). DSt 1906 60. Jf slæt 3).Bygsæd, no.; døør hand effter bygseden (1539). RdKl I. 102-3; vdi bygsæd. MP 231; nu i bygsæd var 1 år (1613). DS II. 33. – afgrøde af bygsæd; (1539). RdKl I. 102 (ovf. III. 622 b12).Bygvand, no. (fsv biugvatn) afkog af byg; fiol syrup blendet met byguand. SmdLb I. 57; byg vand, som kand siudis i mange maade. WD II. 135, 129 (ovf. II. 492 a42).Bygvælling, no. i nuv. bet.; giff den siuge byguelling at æde. SmdLb I. 57, 144v; Etym 259 (= cremor ptisanæ).