BekymmerligBekymmerlig, to. (sv. bekymmerlig.) kummerfuld, sorgfuld; mand maa være frj for saadan bekymmerlig leylighed. B. Tott. I. 146; følger der et bekymmerligt, fortenckeligt oc fryctsomt liff paa. sst. II. 153; den bekymmerlige oc farlige tilstand. P. Resen. 247; – sig ey bekymmerlig: jeg nepp' i mine dage kand vinde verden een. Hexaem. 26.Bekymmerlig, se u. bekummer.Bekymmerlig, to. – omhyggelig; var hans mayst. saa bekymmerlig for borgerskabet, at hand tænckte, en ledig karl kunde bedre mistis end en borger. HiørP f 1v. – Som bio. med bekymring; mangen sig bekymrelig fast græmmer. PBd* 4.se i sammenhæng Vis mere +