BasuneBasune, no. basun; buccina, basune. Vocab. 1514; opløfft din røst som en basune. Es. 58 (1550 og 1647). Chr. Pedersen. 1. Kor. 14.9 (1647: basuun); en klar lydende basune. Tidemand, Sjæl. Urtegd. i 4; tuba, basune. Colding, Etymol. 1363.Basune, no. Jf engleb.Basune, go. at blæse i basun. Moth; de siu engle met de siu basuner haffde bered sig til at basune. åb. 8.6 (1550 og 1647).Basune, go.; lode Iøderne basune en grædelig sang. Tdm II. 150.Basuner, no. basunblæser; classicus, forman eller basuner po skib. Vocab. 1514; basunere, som met ynckelig liwd skulde komme almuen till at sucke. Chr. Pedersen. II. 258 = pibere. sst. III. 15; sangeris røst oc basuneris skal icke mere høris i dig. åb. 18.22; baswnerne xx marck, tromslawerne vi marck. D. Mag. V. 318; Hvitf. V. 99; – basunblæser. Colding, Etymol. 159.Basuneblæsere, no. = basuner, se d. o.; åb 1822 (1607, 1647).Basunekling, no. lyden af en basun, se ovf. II. 530 b28.Basuneljud, no. (sv basunaljud) = basunekling; han skal vdsende sine engle ath kalle sine vdualde met en stor baswne liwd. Matt 2431 (CP); raaber alle frem aff hele verdens byer ved sin basune lyvd. Naur h 2v. Jf ljud. Vis mere +