AmorAmor, no. (lat. amor, fr. amour.) kærlighed; wor søn for blantzeflor taber ey heder eller sijn amur. Romant. Digtn. II. 294; hun ær mijn egene hiærthens amur. sst. II. 315; her Laffuis amor. Grundtv., Folkev. IV. 237. Amor, no. Se u. forblomme 3). Smlgn. Söderwall, Ordb.: amur.Amor, no., se I.* 14 a.Amørsk, to. forelsket; en moodig ridder, som amørsk sig lader blinde med ring oc ridderspil sin iomfru skøn at vinde. Hexaem. 168.Amørsk, se u. amor.Amorøsk, to. vedkommende elskov; at sig dend digters pen dog andet foretager end schäffer, schäfferin oc amorøske sager. Hexaem. pp 1.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag