pantsætte v. pand-: DNB 220 (se ndf.). DH I 391. ib. I 397 (DH²: pant-). ib. I 700, 713 o.fl. (DH²: pandt-). JH II 433. pandt-: Pants titelbl. DH I 323. se ogs. ovf. – give, sætte i pant. Churfyrsten af Brandenborg hafde bemegtiged sig den Stad Elbing, efftersom same Stad hafde for lang Tid siden væred ham pantsatt for en viss Sum Penge Intr II 146. de samme Folk, som havde ejet Pantet, kiøbte det tilbage for dobbelt saa meget, som det var Pantsat for 11J IV 6. historien (vidner) at Græv Adolph, og Græv Geert ... have pandsat (DNB²: pantsat) til Henrik Costin Borger udi Lybek halvdeelen af den hamborgske told, som dem tilhørte DNB 220. pantsatt (DH²: pantsatte) Kongen et Land for at komme paa Thronen igien, saa abalienerede de ( : stænderne) to til ævig Tiid for at holde ham derfra DH I 423. for ... at tilbage løse de pandsatte (DH²: pandtsatte) Stæder ib. I 745. Borgerne, der intet havde at betale med, da Gielden blev krævet, maatte pantsætte deres Huuse og Grunde til de Tydske Berg 217. Denne Steen pandsatt han hos en Juvelerer JH II 433. Plut II 3.   part. pantsættende i substantivisk anv. (et evt. overskud af pantet bør leveres) til den Pantsættendes (1728 og flg: Pantsættende) (< DL 5-7-9) NF I 221.   mht. person; i komedietitlen Dend Pandtsatte Bonde-Dreng Pants titelbl. (titlen hentyder til at bondedrengen, der udgives for at være greve og som sådan udnyttes af Leerbeutel og Pernille der optræder som hans hovmester, henh. frue, til sidst efterlades af disse ml. kreditorerne og de bestjålne; jf. citat af kilden, Jacob Bidermann's Utopia, Martensen IX 149: de ( : bedragerne) havde (ikke) søgt en Prælat, men et Pant, der skulde bøde med Halsen for den gjorte Skade).