Opvæxt s.c. det at noget vokser op; ogs.: den tid i løbet af hvilken noget vokser op. 1 om en persons barndom og tidlige ungdom; i forb. (ud)i hans (osv.) Opvæxt, (ud)i Opvæxten. Hvad videre JEsus ellers i sin Opvæxt forrettede, derom mælde Evangelisterne intet Kh 8. Man holder ellers for, at han ( : Saladin) udi opvæxten (tr. Opvexten) førede et uordentlig levnet Hh I 153 (ms). udi min Barndom og Opvæxt Ep IV 58. 2 mht. dyr. Dette ( : bevarelse af nyfødte kalve) maa tages i Agt saavel paa de friske som svage Steder: paa de friske Steder for at have noget til at overlade til de desolerede Gaarde, og paa de svage Steder, at de kand have noget af det Overblevne til Opvext ( : opdræt) Qvægs 395. i forb. udi Opvæxten (jf. u. 1): Det er med lystige Poëter ... ligesom med Katte, hvilke fra en overmaade Kaadhed, som Naturen har indplantet i dem udi Opvæxten henfalder til en overmaade alvorlighed Metam )( 2v. 3 mht. planter. den rette Aarsag (til skovenes ødelæggelse) er Creaturenes store Mængde, hvoraf vore Skove vrimle og hvorved al Opvæxt (= Ep II 149: Opvext) hindres Qvægs 400. 4 billedl., mht. rige, stat; se Fødsel sp. 827.7.