unode substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerunodenunoderunoderneUdtale[ˈuˌnoːðə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesukulde[ˈkulə]uˌbitryknnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]noːstole[ˈsdoːlə]o̝ːðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsedannet som modsætning til noder i forældet betydning 'manerer, lader' Betydninger handling eller tilbøjelighed som nogen finder upassende, irriterende eller i strid med en gældende normSe også balladeuvaneOrd i nærhedenrutineuvanedårlig vanelast2uskikskødesynden irriterende vane Henter ... Henter ... grammatikisær i pluralisRapporterne dækker alle cyklisternes unoder. Bl.a. kørsel i fodgængerovergang, kørsel på fortov, intet lys, kørsel mod ensrettet køreretning UgeA1992UGE-avisen (lokalavis), 1992. Vis mere +Faste udtryk (1)kun i udtrykket:noder og unoder både passende og upassende ting, påhit eller vanerOrd i nærhedengammel vaneritualmorgenritualrefleksindgroede vanervaner og uvaner Henter ... Henter ... [kampen] blev en hårdtspillet affære med både noder og unoder BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998