treenighed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformertreenighedenUdtale[tʁεˈeˀniˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. den kristne læres opfattelse af Gud som ét væsen, men tre personifikationer: Fader, Søn og HelligåndSynonym trefoldighedSe også trinitatisOrd i nærhedenVorherretrefoldighedGud FaderGud sønGud helligåndden hellige åndhelligånd Henter ... Henter ... den kristne lære om treenigheden .. er det egentlige 'svar' angående Guds kærlighed læreb1988lærebog, religion, 19881.aoverført helhed der består af tre deleSynonymer trehedtrefoldighedOrd i nærhedenhelhedflerhedtrehedtriadetrefoldighed Henter ... Henter ... På mødet talte man om den nye treenighed: frihed, fattigdom og usikkerhed JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992. Vis mere +