sprogspasser substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformersprogspasserensprogspasseresprogspasserneUdtale Betydninger 1. person som har svært ved sprog i en eller anden henseende SPROGBRUG nedsættendeOrd i nærhedenkorrekturlæser Henter ... Henter ... selv de største sprogspassere kan som regel være med, når de tålmodige lærere forsøger at få de grammatiske regler til at hænge fast Pol2007Politiken (avis), 2007.de vigtigste sprogspassere at få fat i er jo alle dem, som universiteterne ikke aner, hvad de skal stille op med Berl2015Berlingske (avis), 2015.Andre kalder galgenhumoristisk sig selv for "sprogspassere", uanset om deres handicap skyldes arvelig ordblindhed eller dårlig undervisning i folkeskolen BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998.2. person der er meget interesseret i og går meget op i (korrekt) sprogSynonym sprognørdOrd i nærhedensprognørdsprogmand Henter ... Henter ... Jeg er lidt af en sprogspasser, så jeg vil gerne lære engelsk, for så får jeg mere ud af det, når vi opfylder vores gamle drøm om at rejse tværs gennem USA JyVestk2007Jydske Vestkysten (avis), 2007.på scenen er [Mikael Simpson] noget af en entertainer og sprogspasser, der fletter improviserede rim og budskaber ind i sangene WeekA2006Weekendavisen (avis), 2006. Vis mere +