socialisere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformersocialiserersocialiseredesocialiseretUdtale[soɕaliˈseˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sofoto[ˈfoto]o̝ɕsjælden[ˈɕεlən]ɕamalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra fransk socialiser, af latin socialis, afledt af socius 'forbundsfælle, kammerat' Betydninger 1. tilpasse til de gældende adfærdsnormer i et samfundOrd i nærhedenslibe kanterne af nogen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN socialiserer NOGEN (til NOGET/at+INFINITIV)Alle forsøg på at opdrage mig eller socialisere mig var forgæves JøBøgh91Jørgen Bøgh: Alle mine kæpheste. Gyldendal, 1991.2. omlægge fra privat til offentligt eller statsligt ejerskabAntonym privatisereSe også nationalisereOrd i nærhedenadfærdsregulerenationaliserekollektivisere Henter ... Henter ... grammatikNOGEN socialiserer NOGET[Englands] konservative regering søger at tilbageføre, hvad arbejderregeringer i nyere tid har socialiseret, eksempelvis i mine- og stålindustri, til private ejere Pol1983Politiken (avis), 1983.3. deltage i sociale aktiviteter eller have socialt samværOrd i nærhedenbesøgehænge ud sammenholde med selskabhygge sig sammen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN socialiserer (med NOGEN)mine forældre [havde] kristne venner, vi ofte socialiserede med og besøgte i påske og omkring jul Berl2017Berlingske (avis), 2017.Selvom krager lever i større grupper, foretrækker de normalt kun at socialisere med få tætte familiemedlemmer WeekA2015Weekendavisen (avis), 2015.Man spiser frokost ude en times tid hver dag, hvor man socialiserer med kolleger og kunder og får nogle ting bragt på plads WeekA1996Weekendavisen (avis), 1996. Orddannelser Afledningerresocialiserevb.socialiseringsb. Vis mere +